Bible

 

Matthew 6

Studie

   

1 Vogter eder at i ikke øve eders etfærdighed for Menneskene for at beskues af dem; ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er Himlene.

2 Derfor, når du giver Almisse, må du ikke lade blæse i Basun foran dig, som Hyklerne gøre i Synagogerne og på Gaderne, for at de kunne blive ærede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn.

3 Men når du giver Almisse, da lad din venstre Hånd ikke vide, hvad din højre gør,

4 for at din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.

5 Og når I bede, skulle I ikke være som Hyklerne; thi de stå gerne i Synagogerne og på Gadehjørnerne og bede, for at de kunne vise sig for Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn.

6 Men du, når du beder, da gå ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.

7 Men når I bede, må I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord.

8 Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trænge til, førend I bede ham,

9 Derfor skulle I bede således: Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn;

10 komme dit ige; ske din Villie, som i Himmelen således også Jorden;

11 giv os i dag vort daglige Brød:

12 og forlad os vor Skyld, som også vi forlade vore Skyldnere;

13 og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; (thi dit er iget og Magten og Æren i Evighed! Amen.)

14 Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader også forlade eder;

15 men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.

16 Og når I faste, da ser ikke bedrøvede ud som Hyklerne; thi de gøre deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for Menneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn.

17 Men du, når du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt,

18 for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men for din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.

19 Samler eder ikke Skatte Jorden, hvor Møl og ust fortære, og hvor Tyve bryde ind og stjæle;

20 men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Møl eller ust fortære, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjæle.

21 Thi hvor din Skat er, der vil også dit Hjerte være.

22 Øjet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øje er sundt, bliver hele dit Legeme lyst;

23 men dersom dit Øje er dårligt, bliver hele dit Legeme mørkt. Dersom nu det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da ikke Mørket!

24 Ingen kan tjene to Herrer; thi han må enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.

25 Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?

26 Ser på Himmelens Fugle; de så ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere værd end de?

27 Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge een Alen til sin Vækst?

28 Og hvorfor bekymre I eder for Klæder? Betragter Lillierne på Marken, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke;

29 men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.

30 Klæder da Gud således det Græs på Marken, som står i dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde eder, I lidettroende?

31 Derfor må I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?

32 - efter alt dette søge jo Hedningerne -. Thi eders himmelske Fader ved, at I have alle disse Ting nødig.

33 Men søger først Guds ige og hans etfærdighed, så skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.

34 Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

True Christian Religion # 43

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 853  
  

43. (v) THE ESSENCE OF LOVE IS LOVING OTHERS THAN ONESELF, WISHING TO BE ONE WITH THEM AND DEVOTING ONESELF TO THEIR HAPPINESS.

There are two things which make up the essence of God - love and wisdom; but there are three which make up the essence of His love - loving others than oneself, wishing to be one with them, and devoting oneself to their happiness. The same three make up the essence of His wisdom, because, as I have shown above, love and wisdom are one in God. It is love which wills these things, wisdom that puts them into effect.

[2] The first essential, loving others than oneself, is to be recognised in God's love towards the whole human race. On this account God loves everything He has created, because they are the means to an end, and if you love the end, you must love the means. Everyone and everything in the universe are other than God, because they are finite and God is infinite. God's love goes out and extends not only to good people and things, but also to evil people and things; consequently, not only to people and things in heaven, but also to people and things in hell, not only to Michael and Gabriel, but also to the Devil and Satan. For God is everywhere and from eternity to eternity the same. He says too that He makes His sun rise upon the good and the evil, and sends rain upon the righteous and the unrighteous (Matthew 5:45). But it is the fault of evil people and things that they are evil, because they do not receive God's love as it is, and as it most inwardly is, but as they are. It is the same as a thorn or a nettle receiving the heat of the sun or the rain.

[3] The second essential of God's love, wishing to be one with others, is to be recognised also in His linking Himself to the heaven of angels, the church on earth, to everyone in it, and to every good and truth which compose and make up men and the church. Love regarded in itself is nothing but a striving to be linked. Therefore to realise this essential of love God created man in His image and likeness, so that he could be linked with this. It is clear from the Lord's words that the Divine Love has linking as its constant aim, when He says that He wishes to be one with them, He in them and they in Him, and that the love of God might be in them (John 17:21-23, 26).

[4] The third essential of God's love, to devote Himself to the happiness of others, is to be recognised in everlasting life, which is blessedness, bliss and happiness without end, which He gives to those who receive His love into themselves. For God, just as He is Love itself, is also blessedness itself. For every love breathes out an aura of joy from itself, and the Divine Love breathes out the very height of blessedness, bliss and happiness for ever; so God makes the angels and men after death happy from Himself, which He does by being linked with them.

  
/ 853  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.