¹ HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

² Når nogen forsynder sig og gør sig skyldig i Svig mod HE EN, idet han frakender sin Næste etten til noget, der var ham betroet, et Håndpant eller noget, han har røvet, eller han aftvinger sin Næste noget,

³ eller han finder noget, som er tabt, og nægter det, eller han aflægger falsk Ed angående en af alle de Ting, som Mennesket forsynder sig ved at gøre,

⁴ så skal han, når han har forsyndet sig og føler sig skyldig, tilbagegive det, han har røvet, eller det, han har aftvunget, eller det, som var ham betroet, eller det tabte, som han har fundet,

⁵ eller alt det, hvorom han har aflagt falsk Ed; han skal erstatte det med dets fulde Værdi med Tillæg af en Femtedel. Han skal give den retmæssige Ejer det, den Dag han gør Bod.

⁶ Og til Bod skal han af Småkvæget bringe HE EN en lydefri Væder, der er taget god; som Skyldoffer skal han bringe den til Præsten.

⁷ Da skal Præsten skaffe ham Soning for HE ENs Åsyn, så han finder Tilgivelse for enhver Ting, hvorved man pådrager sig Skyld.

⁸ HE EN taled fremdeles til Moses og sagde:

⁹ Giv Aron og hans Sønner dette Bud: Dette er Loven om Brændofferet. Brændofferet skal blive liggende på sit Bål på Alteret Natten over til næste Morgen, og Alterilden skal holdes ved lige dermed.

¹⁰ Så skal Præsten iføre sig sin Linnedklædning, og Linnedbenklæder skal han iføre sig over sin Blusel, og han skal borttage Asken, som bliver tilbage, når Ilden fortærer Brændofferet på Alteret, og lægge den ved Siden af Alteret.

¹¹ Derefter skal han afføre sig sine Klæder og tage andre Klæder på og bringe Asken uden for Lejren til et urent Sted.

¹² Ilden på Alteret skal holdes ved lige dermed, den må ikke gå ud: og Præsten skal hver Morgen tænde ny Brændestykker på Alteret og lægge Brændofferet til ette derpå og så bringe Takofrenes Fedtdele som øgoffer derpå.

¹³ En stadig Ild skal holdes ved lige på Alteret, den må ikke gå ud.

¹⁴ Dette er Loven om Afgrødeofferet: Arons Sønner skal frembære det for HE ENs Åsyn, hen til Alteret.

¹⁵ Så skal han tage en Håndfuld af Afgrødeofferets Mel og Olie og al øgelsen, der følger med Afgrødeofferet, det, der skal ofres deraf, og bringe det som øgoffer på Alteret til en liflig Duft for HE EN.

¹⁶ Men esten deraf skal Aron og hans Sønner spise; usyret skal det spises på et helligt Sted; i Åbenbaringsteltets Forgård skal de spise det.

¹⁷ Det må ikke bages syret. Jeg har givet dem det som deres Del af mine Ildofre; det er højhelligt ligesom Syndofferet og Skyldofferet.

¹⁸ Alle af Mandkøn blandt Arons Sønner må spise det; denne Del af HE ENs Ildofre skal være en evig gyldig ettighed, de har Krav på fra Slægt til Slægt. Enhver, som rører derved, bliver hellig.

¹⁹ HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

²⁰ Dette er den Offergave, Aron og hans Sønner skal frembære for HE EN: En Tiendedel Efa fint Hvedemel, et dagligt Afgrødeoffer, Halvdelen om Morgenen og Halvdelen om Aftenen.

²¹ Det skal tilberedes på Plade med Olie, og du skal frembære det godt æltet, og du skal bryde det i Stykker; et Afgrødeoffer, som er brudt i Stykker, skal du frembære til en liflig Duft for HE EN.

²² Den Præst iblandt hans Sønner, der salves i hans Sted, skal ofre det; det skal være en evig gyldig ettighed for HE EN, og som Heloffer skal det ofres.

²³ Ethvert Afgrødeoffer fra en Præst skal være et Heloffer; det må ikke spises.

²⁴ HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

²⁵ Tal til Aron og hans Sønner og sig: Dette er Loven om Syndofferet. Der, hvor Brændofferet slagtes. skal Syndofferet slagtes for HE ENs Åsyn; det er højhelligt.

²⁶ Den Præst, der frembærer Syndofferet, skal spise det; det skal spises på et helligt Sted, i Åbenbaringsteltets Forgård.

²⁷ Enhver, som rører ved Kødet deraf, bliver hellig. Hvis noget af dets Blod stænkes på en Klædning, skal det Stykke, Blodet er stænket på, tvættes på et helligt Sted.

²⁸ Det Lerkar, det koges i, skal slås i Stykker; og hvis det er kogt i et Kobberkar, skal dette skures og skylles med Vand.

²⁹ Alle af Mandkøn blandt Præsterne må spise det; det er højhelligt.

³⁰ Men intet Syndoffer må spises, når noget af dets Blod bringes ind i Åbenbaringsteltet for at skaffe Soning i Helligdommen; det skal opbrændes.