¹ Og HE EN talede til Moses og sagde:

² Tal til Israeliterne og sig: Når nogen af Vanvare forsynder sig mod noget af HE ENs Forbud og overtræder et af dem, da skal følgende iagttages:

³ Er det den salvede Præst, der forsynder sig, så der pådrages Folket Skyld, skal han for den Synd, han har begået, bringe HE EN en lydefri ung Tyr som Syndoffer.

⁴ Han skal føre Tyren hen til Åbenbaringsteltets Indgang for HE ENs Åsyn og lægge sin Hånd på dens Hoved og slagte den for HE ENs Åsyn,

⁵ og den salvede Præst skal tage noget af Tyrens Blod og bringe det ind i Åbenbaringsteltet,

⁶ og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stænke det syv Gange for HE ENs Åsyn foran Helligdommens Forhæng;

⁷ og Præsten skal stryge noget af Blodet på øgelsealterets Horn for HE ENs Åsyn, det, som står i Åbenbaringsteltet; esten af Tyrens Blod skal han udgyde ved Foden af Brændofferalteret, som står ved Indgangen til Åbenbaringsteltet.

⁸ Men alt Syndoffertyrens Fedt skal han tage ud Fedtet, som dækker Indvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene,

⁹ begge Nyrerne med det Fedt, som sidder på dem ved Lændemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved Nyrerne,

¹⁰ på samme Måde som det udtages af Takofferoksen. Og Præsten skal bringe det som øgoffer på Brændofferalteret.

¹¹ Men Tyrens Hud og alt dens Kød tillige med dens Hoved, Skinneben, Indvolde og Skarn,

¹² hele Tyren skal han bringe uden for Lejren til et urent Sted, til Askedyngen, og brænde den på et Bål af Brænde; oven på Aske; dyngen skal den brændes.

¹³ Men hvis det et hele Israels Menighed, der forser sig, uden at Forsamlingen ved af det, og de har overtrådt et af HE ENs Forbud og derved pådraget sig Skyld,

¹⁴ da skal Forsamlingen, når den Synd, de har begået mod Forbudet, bliver kendt, bringe en ung, lydefri Tyr som Syndoffer; de skal føre den hen foran Åbenbaringsteltet,

¹⁵ og Menighedens Ældste skal lægge deres Hænder på Tyrens Hoved for HE ENs Åsyn, og man skal slagte den for HE ENs Åsyn.

¹⁶ Derpå skal den salvede Præst bringe noget af Tyrens Blod ind i Åbenbaringsteltet,

¹⁷ og Præsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stænke det syv Gange for HE ENs Åsyn foran Forhænget;

¹⁸ og han skal stryge noget af Blodet på Hornene af Alteret, som står for HE ENs Åsyn i Åbenbaringsteltet; esten af Blodet skal han udgyde ved Foden af Brændofferalteret, som står ved Indgangen til Åbenbaringsteltet,

¹⁹ Men alt, Fedtet skal han tage ud og bringe det som øgoffer på Alteret.

²⁰ Derpå skal han gøre med Tyren på samme Måde som med den før nævnte Syndoffertyr. Da skal Præsten skaffe dem Soning, så de finder Tilgivelse.

²¹ Så skal Tyren bringes uden for Lejren og brændes på samme Måde som den før nævnte Tyr. Det er Menighedens Syndoffer.

²² Men hvis det er en Øverste. der forsynder sig og af Vanvare overtræder et af HE ENs Forbud og derved på drager sig Skyld,

²³ og den Synd, han har begået, bliver ham vitterlig, så skal den Offergave, han bringer, være en lydefri Gedebuk.

²⁴ Han skal lægge sin Hånd på Bukkens Hoved og slagte den der, hvor Brændofferet slagtes for HE ENs Åsyn. Det er et Syndoffer.

²⁵ Præsten skal tage noget af Syndofferets Blod på sin Finger og stryge det på Brændofferalterets Horn, og esten af Blodet skal han udgyde ved Brændofferalterets Fod.

²⁶ Og alt dets Fedt skal han bringe som øgoffer på Alteret ligesom Fedtet fra Takofferet. Da skal Præsten skaffe ham Soning for hans Synd, så han finder Tilgivelse.

²⁷ Men hvis det er en af Almuen, der af Vanvare forsynder sig ved at overtræde et af HE ENs Forbud og derved pådrager sig Skyld,

²⁸ og den Synd, han har begået, bliver ham vitterlig, så skal Offergaven, han bringer for den Synd, han har begået, være en lydefri Ged.

²⁹ Han skal lægge sin Hånd på Syndofferets Hoved og slagte Syndofferet der, hvor Brændofferet slagtes.

³⁰ Præsten skal tage noget af Gedens Blod på sin Finger og stryge det på Brændofferalterets Horn, og esten af Blodet skal han udgyde ved Alterets Fod.

³¹ Og alt Fedtet skal han tage ud, på samme Måde som Fedtet tages ud af Takofferet, og Præsten skal bringe det som øgoffer på Alteret til en liflig Duft for HE EN. Da skal Præsten skaffe ham Soning, så han finder Tilgivelse.

³² Men hvis den Offergave, han vil bringe som Syndoffer, er et Lam, da skal det være et lydefrit Hundyr, han bringer.

³³ Han skal lægge sin Hånd på Syndofferets Hoved og slagte det som Syndoffer der, hvor Brændofferet slagtes.

³⁴ Og Præsten skal tage noget af Syndofferets Blod på sin Finger og stryge det på Brændofferalterets Horn, men esten af Blodet skal han udgyde ved Alterets fod,

³⁵ og alt Fedtet skal han tage ud, på samme Måde som Takofferlammets Fedt tages ud, og Præsten skal bringe det som øgoffer på Alteret oven på HE ENs Ildofre. Da skal Præsten skaffe ham Soning for den Synd, han har begået, så han finder Tilgivelse.

¹ Dette er Loven om Skyldofferet. Det er højhelligt

² Der, hvor Brændofferet slagtes, skal Skyldofferet slagtes. Dets Blod skal sprænges rundt om på Alteret,

³ og alt dets Fedt skal frembæres. Fedthalen, Fedtet, der dækker Indvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene,

⁴ begge Nyrerne med det Fedt, som sidder på dem ved Lændemusklerne, og Leverlappen, som skal skilles fra ved Nyrerne.

⁵ Og Præsten skal bringe det som øgoffer på Alteret, et Ildoffer for HE EN. Det er et Skyldoffer.

⁶ Alle af Mandkøn blandt Præsterne må spise det; på et helligt Sted skal det spises; det er højhelligt.

⁷ Det er med Skyldofferet som med Syndofferet, en og samme Lov gælder for dem: Det tilfalder den Præst, der skaffer Soning ved det.

⁸ Den Præst, som frembærer nogens Brændoffer, ham skal Huden af det Brændoffer, han frembærer, tilfalde.

⁹ Ethvert Afgrødeoffer, der bages i Ovnen, eller som er tilberedt i Pande eller på Plade, tilfalder den Præst, der frembærer det;

¹⁰ men ethvert Afgrødeoffer, der er rørt i Olie eller tørt, tilfalder alle Arons Sønner, den ene lige så vel som den anden.

¹¹ Dette er Loven om Takofferet, som bringes HE EN.

¹² Hvis det bringes som Lovprisningsoffer, skal han sammen med Slagtofferet, der hører til hans Lovprisningsoffer, frembære usyrede Kager, rørte i Olie, usyrede Fladbrød, smurte med Olie, og fint Hvedemel, æltet til Kager, rørte i Olie;

¹³ sammen med syrede Brødkager skal han frembære sin Offergave som sit Lovprisningstakoffer.

¹⁴ Han skal deraf frembære een Kage af hver Offergave som en Offerydelse til HE en; den tilfalder den Præst, der sprænger Blodet af Takofferet på Alteret.

¹⁵ Kødet af hans Lovprisningstakoffer skal spises på selve Offerdagen, intet de1af må gemmes til næste Morgen.

¹⁶ Er hans Offergaver derimod et Løfteoffer eller et Frivilligoffer, skal det vel spises på selve Offerdagen, men hvad der levnes, må spises Dagen efter;

¹⁷ men hvad der så er tilbage af Offerkødet, skal opbrændes på den tredje Dag;

¹⁸ og hvis der spises noget af hans Takoffers Kød på den tredje Dag, så vil den, som bringer Offeret, ikke kunne finde Guds Velbehag, det skal ikke tilregnes ham, men regnes for urent Kød, og den, der spiser deraf, skal undgælde for sin Brøde.

¹⁹ Det Kød, der kommer i Berøring med noget som helst urent, må ikke spises, det skal opbrændes. I øvrigt må enhver, der er ren, spise Kødet;

²⁰ men enhver, som i uren Tilstand spiser Kød af HE ENs Takoffer, skal udryddes af sin Slægt;

²¹ og når nogen rører ved noget urent, enten menneskelig Urenhed eller urent Kvæg eller nogen Slags urent Kryb, og så spiser Kød af HE ENs Takoffer, skal han udryddes af sin Slægt.

²² HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

²³ Tal til Israeliterne og sig: I må ikke spise noget som helst Fedt af Okser, Får eller Geder.

²⁴ Fedt af selvdøde og sønderrevne Dyr må bruges til alt, men I må under ingen Omstændigheder spise det.

²⁵ Thi enhver, der spiser Fedtet af det Kvæg, hvoraf der bringes HE EN Ildofre, den, der spiser noget deraf, skal udryddes af sit Folk.

²⁶ Og I må heller ikke nyde noget som helst Blod af Fugle eller Kvæg, hvor I end opholder eder;

²⁷ enhver, der nyder noget som helst Blod, skal udryddes af sin Slægt.

²⁸ HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

²⁹ Tal til Israeliterne og sig: Den, der bringer HE EN sit Takoffer, skal af sit Takoffer frembære for HE EN den ham tilkommende Offergave;

³⁰ med egne Hænder skal han frembære HE ENs Ildofre. Han skal frembære Fedtet tillige med Brystet; Brystet, for at Svingningen kan udføres dermed for HE ENs Åsyn;

³¹ og Præsten skal bringe Fedtet som øgoffer på Alteret, men Brystet skal tilfalde Aron og hans Sønner.

³² Desuden skal I give Præsten højre Kølle som Offerydelse af eders Takofre.

³³ Den af Arons Sønner, der frembærer Takofferets Blod og Fedtet, ham tilfalder højre Kølle som hans Del.

³⁴ Thi Svingningsbrystet og Offerydelseskøllen tager jeg fra Israeliterne af deres Takofre og giver dem til Præsten Aron og hans Sønner, en evig gyldig ettighed, som de har Krav på hos Israeliterne.

³⁵ Det er Arons og hans Sønners Del af HE ENs Ildofre, den, som blev givet dem, den dag han lod dem træde frem for at gøre Præstetjeneste for HE EN,

³⁶ den, som HE EN, den Dag han salvede dem, bød Israeliterne at give dem, en evig gyldig ettighed, som de har Krav på fra Slægt til Slægt.

³⁷ Det er Loven om Brændofferet, Afgrødeofferet, Syndofferet, Skyldofferet, Indsættelsesofferet og Takofferet,

³⁸ som HE EN pålagde Moses på Sinaj Bjerg, den Dag han bød Israeliterne at bringe HE EN deres Offergaver i Sinaj Ørken.