Bible

 

Tredje Mosebog 23

Studie

   

1 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

2 Tal til Israeliterne og sig til dem: Hvad angår HE ENs Festtider, hvilke I skal udråbe som Højtidsstævner, da er mine Festtider følgende:

3 I seks Dage skal der arbejdes, men den syvende Dag skal være en fuldkommen Hviledag med Højtidsstævne; I må intet Arbejde gøre, det er Sabbat for HE EN, overalt hvor I bor.

4 Følgende er HE ENs Festtider med Højtidsstævner, som I skal udråbe, hver til sin Tid:

5 På den fjortende Dag i den første Måned ved Aftenstid er det Påske for HE EN.

6 På den femtende Dag i samme Måned er det de usyrede Brøds Højtid for HE EN; i syv Dage skal I spise usyret Brød.

7 På den første Dag skal I bolde Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre.

8 I skal bringe HE EN Ildoffer i syv Dage. På den syvende Dag skal der holdes Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre.

9 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

10 Tal til Israeliterne og sig til dem: Når I kommer til det Land, jeg vil give eder, og høster dets Høst, skal I bringe Præsten Førstegrødeneget af eders Høst.

11 Han skal udføre Svingningen med Neget for HE ENs Åsyn for at vinde eder Guds Velbehag; Dagen efter Sabbaten skal Præsten udføre Svingningen dermed.

12 Og på den Dag I udfører Svingningen med Neget, skal I ofre et lydefrit, årgammelt Lam som Brændoffer til HE EN,

13 og der skal høre to Tiendedele Eta fint Hvedemel, rørt i Olie, dertil som Afgrødeoffer, et Ildoffer for HE EN til en liflig Duft, og ligeledes en Fjerdedel Hin Vin som Drikoffer.

14 Brød, ristede Aks eller nyhøstet Horn må I ikke spise før denne Dag, før I har frembåret eders Guds Offergave. Det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt, overalt hvor I bor.

15 Så skal I fra Dagen efter Sabbaten, fra den dag I bringer Svingningsneget, tælle syv Uger frem - det skal være hele Uger -

16 til Dagen efter den syvende Sabbat, I skal tælle halvtredsinds tyve bage frem; da skal I frembære et nyt Afgrødeoffer for HE EN.

17 Fra eders Boliger skal I bringe Svingningsbrød, to Brød, som skal laves af to Tiendedele Efa fint Hvedemel og bages syrede, en Førstegrødegave til HE EN.

18 Og foruden Brødet skal I bringe syv lydefri, årgamle Lam, en ung Tyr og to Vædre, de skal være til Brændoffer for HE en med tilhørende Afgrødeoffer og Drikoffer, et Ildoffer for HE en til en liflig Duft.

19 Og I skal ofre en Gedebuk som Syndoffer og to årgamle Lam som Takoffer.

20 Og Præsten skal udføre Svingningen med dem, med de to Lam, for HE ENs Åsyn sammen med Førstegrødebrødet, de skal være HE EN helligede og tilfalde Præsten.

21 På denne Dag skal I udråbe og holde et Højtidsstævne; I må intet Arbejde gøre. Det skal være eder en evig gyldig Anordning, overalt hvor I bor, fra Slægt til Slægt.

22 Når I høster eders Lands Høst, må du ikke høste helt hen til Kanten af din Mark, ej heller må du sanke Efterslætten efter din Høst; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive tilbage. Jeg er HE EN eders Gud!

23 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

24 Tal til Israeliterne og sig: Den første dag i den syvende Måned skal I holde Hviledag med Hornblæsning til Ihukommelse og med Højtidsstævne;

25 I må intet Arbejde gøre, og I skal bringe HE EN Ildofre.

26 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

27 På den tiende Dag i samme syvende Måned falder Forsoningsdagen; da skal I holde Højtidsstævne, faste og bringe HE EN Ildofre;

28 I må intet Arbejde gøre på denne Dag, thi det er Forsoningsdagen, den skal skaffe eder Soning for HE EN eders Guds Åsyn.

29 Thi enhver, som ikke faster på denne Dag, skal udryddes af sin Slægt;

30 og enhver, der gør noget som helst Arbejde på denne Dag, det Menneske vil jeg udslette af hans Folk.

31 I må intet Arbejde gøre. Det skal være eder en evig Anordning fra Slægt til Slægt, overalt hvor I bor.

32 Den skal være eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste; på den niende Dag i Måneden om Aftenen, fra denne Aften til næste Aften skal I holde eders Hviledag.

33 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

34 Tal til Israeliterne og sig: Den femtende Dag i samme syvende Måned skal Løvhyttefesten fejres, den skal fejres i syv Dage for HE EN.

35 På den første Dag skal der holdes Højtidsstævne, I må intet Arbejde gøre.

36 Syv dage skal I bringe HE EN Ildofre; og på den ottende Dag skal I holde Højtidsstævne og bringe HE EN Ildofre; det er festlig Samling, I må intet Arbejde gøre.

37 Det er HE ENs Festtider, hvilke I skal udråbe som Højtids stævner, ved hvilke der skal bringes HE EN Ildofre, Brændofre og Afgrødeofre, Slagtofre og drikofre, hver Dag de for den bestemte Ofre,

38 foruden HE ENs Sabbater og foruden eders Gaver og alle eders Løfteofre og alle eders Frivilligofre, som I giver HE EN.

39 Men den femtende Dag i den syvende Måned, når I har indsamlet Landets Afgrøde, skal I fejre HE ENs Højtid, og den skal fejres i syv Dage. På den første Dag skal der holdes Hviledag, og på den ottende Dag skal der holdes Hviledag.

40 Den første Dag skal I tage eder smukke Træfrugter, Palmegrene og Kviste af Løvtræer og Vidjer fra Bækkene og i syv Dage være glade for HE EN eders Guds Åsyn.

41 I skal fejre den som en Højtid for HE EN syv Dage om Året; det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt; i den syvende Måned skal I fejre den.

42 I skal bo i Løvhytter i syv Dage, alle indfødte i Israel skal bo i Løvhytter,

43 for at eders Efterkommere kan vide, at jeg lod Israeliterne bo i Løvhytter, da jeg førte dem ud af Ægypten. Jeg er HE EN eders Gud!

44 Og Moses kundgjorde Israeliterne HE ENs Festtider.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 9294

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

9294. 'And the feast of the harvest of the firstfruits of [your] labours, which you have sown in the field' means worship of the Lord and thanksgiving on account of the implanting of truth in that good. This is clear from the meaning of 'the feast' as worship of the Lord and thanksgiving, dealt with above in 9286, 9287; from the meaning of 'the harvest' as truth when it becomes fruitful, thus its implantation in good; from the meaning of 'the firstfruits (or the beginnings) of labours' as the things which come at the end of instruction and at the start of life, dealt with below; from the meaning of 'sowing' as giving instruction, dealt with in 9272; and from the meaning of 'the field' as the Church in respect of good, and so the Church's good, dealt with in 2971, 3500, 3766, 7502, 9139, 9141. From these meanings it is evident that 'the feast of the harvest of the firstfruits of labours, which you have sown in the field' means worship of the Lord and thanksgiving because truth has been planted in good.

[2] The fact that these things are meant by this second feast is clear from what has been stated above in 9286, namely that three feasts were established on account of people's deliverance from damnation, thus on account of their regeneration since it is through regeneration that a person is delivered from hell and brought to heaven. On this account the first feast, which was called the feast of unleavened bread, means purification from falsities; this second feast therefore means the planting of truth in good; and the third feast the implantation of good. For when a person is being regenerated he is first purified from falsities that arise from the evil of self-love and love of the world. That purification is accomplished by his being taught about evil, hell, and damnation, also about good, heaven, and eternal happiness, as a result of which he allows himself to be held back from evil deeds, intentions, and thoughts. When the ground has been prepared in that way, the truths of faith are sown in it, for they are not received before that. But the truths that are sown must be planted in good, for they have no ground anywhere else nor can they take root anywhere else. They are planted in good when a person wills truth, loves it, and does it. This state of regeneration or deliverance from damnation is meant by this feast, which is called 'the feast of the harvest of the firstfruits of labours', for 'the harvest' means truths when productive of good.

[3] When truths have been planted in good a person is no longer led by the Lord by means of truths but by means of good. This comes about when he wills good and does good from love and affection, that is, from charity. This state of regeneration or deliverance from damnation is meant by the third feast, which is called the feast of ingathering.

[4] These three feasts were also called the feast of Passover, the feast of weeks, and the feast of tabernacles; regarding these, see Exodus 34:18-22; Leviticus 23:1-end; Deuteronomy 16:1-end. By these three feasts the same things were represented as by the children of Israel being brought out of the land of Egypt, by their being brought into the land of Canaan, and by their dwelling in it. By the children of Israel being brought out of the land of Egypt the same thing was represented as by the first feast, called the Passover. This may be seen to be so from what has been shown regarding the Passover in 7093(end), 7867, 7995. For the bringing out of the children of Israel, on account of which that feast was established, meant the deliverance of those belonging to the spiritual Church from falsities by which they were molested, 7240, 7317, 9197.

[5] By the children of Israel being brought into the land of Canaan the same thing, namely the planting of truth in good, was represented as by this second feast, which was called 'the feast of the harvest of the firstfruits of labours' and also 'the feast of weeks'. For 'the land of Canaan' is the Church in respect of good, and so the Church's good, 1607, 3038, 3481, 3686, 3705, 4240, 4447, 4517, 5136, 6516, and 'the children of Israel' - in the abstract, without envisaging actual persons - are spiritual truths, 5414, 5879, 5951.

[6] By the dwelling of the children of Israel in the land of Canaan the same thing, namely the implantation of good and so life in heaven, was represented as by the third feast, which was called 'the feast of ingathering' of the fruits of the earth, and of ingathering from the threshing-floor and the press, also 'the feast of tabernacles'.

From all this it is now evident why three feasts were established, namely for the reason that the human race, which wishes to receive new life from the Lord, is brought out of hell and into heaven, which is accomplished by the Lord through His Coming into the world.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.