¹ HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

² Tal til hele Israeliternes Menighed og sig til dem: I skal være hellige, thi jeg HE EN eders Gud er hellig!

³ I skal frygte hver sin Moder og sin Fader, og mine Sabbater skal I holde. Jeg er HE EN eders Gud!

⁴ Vend eder ikke til Afguderne og gør eder ikke støbte Gudebilleder! Jeg er HE EN eders Gud !

⁵ Når I ofrer Takoffer til HE EN, skal I ofre det således, at I kan vinde Guds Velbehag.

⁶ Den Dag, I ofrer det, og Dagen efter må det spises, men hvad der levnes til den tredje Dag, skal opbrændes;

⁷ spises det den tredje Dag, er det at regne for råddent Kød og vinder ikke Guds Velbehag;

⁸ den, der spiser deraf, skal undgælde for sin Brøde, thi han vanhelliger det, som var helliget HE EN, og det Menneske skal udryddes af sin Slægt.

⁹ Når I høster eders Lands Høst, må du ikke høste helt hen til Kanten af din Mark, ej heller må du sanke Efterslætten efter din Høst.

¹⁰ Heller ikke må du bolde Efterhøst eller sanke de nedfaldne Bær i din Vingård; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive tilbage. Jeg er HE EN eders Gud!

¹¹ I må ikke stjæle, I må ikke lyve, I må ikke bedrage hverandre.

¹² I må ikke sværge falsk ved mit Navn, så du vanhelliger din Guds Navn. Jeg er HE EN!

¹³ Du må intet aftvinge din Næste, du må intet røve; Daglejerens Løn må ikke blive hos dig Natten over.

¹⁴ Du må ikke forbande den døve eller lægge Stød for den blindes Fod, du skal frygte din Gud. Jeg er HE EN!

¹⁵ I må ikke øve Uret, når I holder ettergang; du må ikke begunstige den ringe, ej heller tage Parti for den store, men du skal dømme din Næste med etfærdighed.

¹⁶ Du må ikke gå rundt og bagvaske din Landsmand eller stå din Næste efter Livet. Jeg er HE EN!

¹⁷ Du må ikke bære Nag til din Broder i dit Hjerte, men du skal tale din Næste til ette, at du ikke skal pådrage dig Synd for hans Skyld.

¹⁸ Du må ikke hævne dig eller gemme på Vrede mod dit Folks Børn, du skal elske din Næste som dig selv. Jeg er HE EN!

¹⁹ Hold mine Anordninger! Du må ikke lade to Slags Kvæg parre sig med hinanden; du må ikke så to Slags Sæd i din Mark; og du må ikke bære Klæder, der er vævede af to Slags Garn.

²⁰ Når en Mand har Samleje med en Kvinde, og det er en Trælkvinde, en anden Mands Medhustru, som ikke er løskøbt eller frigivet, så skal Afstraffelse finde Sted; dog skal de ikke lide Døden, thi hun var ikke frigivet.

²¹ Og han skal bringe sit Skyldoffer for HE EN til Åbenbaringsteltets Indgang, en Skyldoffervæder,

²² og Præsten skal med Skyldoffervæderen skaffe ham Soning for HE ENs Åsyn for den Synd, han har begået, så han finder Tilgivelse for den Synd, han har begået.

²³ Når I kommer ind i Landet og planter alskens Frugttræer, skal I lade deres Forhud, den første Frugt, urørt; i tre År skal de være eder uomskårne og må ikke spises;

²⁴ det fjerde År skal al deres Frugt under Høstjubel helliges HE EN;

²⁵ først det femte År må I spise deres Frugt, for at I kan få så meget større Udbytte deraf. Jeg er HE EN eders Gud!

²⁶ I må ikke spise noget med Blodet i. I må ikke give eder af med at tage Varsler og øve Trolddom.

²⁷ I må ikke runde Håret på Tindingerne; og du må ikke studse dit Skæg;

²⁸ I må ikke gøre Indsnit i eders Legeme for de dødes Skyld eller indridse Tegn på eder. Jeg er HE EN!

²⁹ Du må ikke vanhellige din Datter ved at lade hende bedrive Hor, for at ikke Landet skal forfalde til Horeri og fyldes med Utugt.

³⁰ Mine Sabbater skal I bolde, og min Helligdom skal I frygte. Jeg er HE EN!

³¹ Henvend eder ikke til Genfærd og Sandsigerånder; søg dem ikke, så I gør eder urene ved dem. Jeg er HE EN eders Gud!

³² Du skal rejse dig for de grå Hår og ære Oldingen, og du skal frygte din Gud. Jeg er HE EN!

³³ Når en fremmed bor hos dig i eders Land, må I ikke lade ham lide Overlast;

³⁴ som en af eders egne skal I regne den fremmede, der bor hos eder, og du1 skal elske ham som dig selv, thi I var selv fremmede i Ægypten. Jeg et HE EN eders Guld!

³⁵ Når I holder ettergang, må I ikke øve Uret ved Længdemål, Vægt eller ummål;

³⁶ Vægtskåle, der vejer rigtigt, Lodder, der holder Vægt, Efa og Hin, der holder Mål, skal I have. Jeg er HE EN eders Gud, som førte eder ud af Ægypten!

³⁷ Hold alle mine Anordninger og Lovbud og gør efter dem. Jeg er HE EN!

¹ HE EN talede til Moses og Aron og sagde til dem:

² Tal til Israeliterne og sig: Af alle Dyr på Jorden må du spise følgende:

³ Alle Dyr, der har Klove, helt spaltede Klove, og tygger Drøv, må I spise.

⁴ Men følgende må I ikke spise af dem der tygger Drøv, og af dem, der har Klove: Kamelen, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove; den skal være eder uren;

⁵ Klippegrævlingen, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove: den skal være eder uren;

⁶ Haren, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove; den skal være eder uren;

⁷ Svinet, thi det har vel Klove, helt spaltede Klove, men tygger ikke Drøv; det skal være eder urent.

⁸ Deres Kød må I ikke spise, og ved Åslerne af dem må I ikke røre; de skal være eder urene.

⁹ Af alt, hvad der lever i Vandet, må I spise følgende: Alt i Vandet, både i Havet og i Floderne, som har Finner og Skæl, må I spise;

¹⁰ men af alt, hvad der rører sig i Vandet, af alle levende Væsener i Vandet, skal det, som ikke har Finner eller Skæl, hvad enten det er i Havet eller Floderne, være eder en Vederstyggelighed.

¹¹ De skal være eder en Vederstyggelighed, deres Kød må I ikke spise, og Ådslerne af dem skal I regne for en Vederstyggelighed.

¹² Alt i Vandet, som ikke har Finner eller Skæl, skal være eder en Vederstyggelighed.

¹³ Følgende er de Fugle, I skal regne for en Vederstyggelighed, de må ikke spises, de er en Vederstyggelighed: Ørnen, Lammegribben, Havørnen,

¹⁴ Glenten, de forskellige Arter af Falke,

¹⁵ alle de forskellige Arter af avne,

¹⁶ Strudsen, Takmasfuglen, Mågen, de forskellige Arter af Høge,

¹⁷ Uglen, Fiskepelikanen, Hornuglen,

¹⁸ Tinsjemetfuglen,Pelikanen, Ådselgribben,

¹⁹ Storken, de forskellige Arter af Hejrer, Hærfuglen og Flagermusen.

²⁰ Alt vinget Kryb der går på fire, skal være eder en Vederstyggelighed.

²¹ Af alt det vingede Kryb, som går på fire, må I dog spise følgende: Dem, der har Skinneben oven over Fødderne til at hoppe med på Jorden.

²² Af dem må I spise følgende: De forskellige Arter af Græshopper, Solamgræshopper, Hargolgræshopper og Hagabgræshopper.

²³ Men alt andet vinget Kryb, der går på fire, skal være eder en Vederstyggelighed.

²⁴ Ved følgende Dyr bliver I urene, enhver, der rører ved Ådslerne af dem, bliver uren til Aften,

²⁵ og enhver, der bærer et Ådsel af dem, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften:

²⁶ Alle Dyr, der har Klove, men ikke helt spaltede, og som ikke tygger Drøv, skal være urene; enhver, der rører ved dem, bliver uren.

²⁷ Alle firføddede Dyr, der går på Poter, skal være eder urene; enhver der rører ved et Ådsel af dem, bliver uren til Aften,

²⁸ og den, som bærer et Ådsel af dem, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften; de skal være eder urene.

²⁹ Af Krybet, der kryber på Jorden, skal følgende være eder urene: Væselen, Musen, de forskellige Arter af Firben,

³⁰ Anakaen, Koadyret, Letåen, Homedyret og Tinsjemetdyret.

³¹ Det er dem, som skal være eder urene af alt Krybet. Enhver, der rører ved dem, når de er døde, skal være uren til Aften;

³² alt, hvad et dødt Dyr af den Slags falder ned på, bliver urent, alle Træting, Klæder, Skind, Sække, overhovedet alt, hvad der bruges ved et eller andet Arbejde; det skal lægges i Vand og være urent til Aften; derpå skal det være rent.

³³ Og falder et af den Slags ned i et Lerkar, så bliver alt, hvad der er deri, urent, og ethvert sådant Kar skal I slå i Stykker;

³⁴ alt spiseligt, som man kommer Vand på, og alt flydende, der tjener til Drikke, bliver urent i et sådant Kar.

³⁵ Alt, hvad et dødt Dyr af den Slags falder ned på, bliver urent; Ovne og Ildsteder skal nedbrydes, de er urene, og urene skal de være eder.

³⁶ Dog bliver Kilder og Cisterner, Steder, hvor der samler sig Vand, ved at være rene; men den, der rører ved Ådslerne deri, bliver uren.

³⁷ Falder et dødt Dyr af den Slags ned på nogen som helst Slags Sæd, der bruges til Udsæd, bliver denne ved at være ren;

³⁸ men kommes der Vand på Sæden, og der så falder et dødt Dyr af den Slags ned på den, skal den være eder uren.

³⁹ Når noget af det Kvæg, der tjener eder til Føde, dør, skal den, der rører ved den døde Krop, være uren til Aften.

⁴⁰ Den, der spiser noget af den døde Krop, skal tvætte sine Klædet og være uren til Aften, og den, der bærer den døde Krop, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften.

⁴¹ Alt Kryb, der kryber på Jorden, er en Vederstyggelighed, det må ikke spises;

⁴² intet af det, der kryber på Bugen, og intet af det, der går på fire, så lidt som det, der har mange Ben, intet af Krybet, der kryber på Jorden, må I spise thi det er en Vederstyggelighed.

⁴³ Gør ikke eder selv til en Vederstyggelighed ved noget som helst krybende Kryb, gør eder ikke urene derved, så I bliver urene deraf:

⁴⁴ thi jeg er HE EN eders Gud, og I skal hellige eder og være hellige, thi jeg er hellig. Gør eder ikke urene ved noget som helst Kryb, der rører sig på Jorden;

⁴⁵ thi jeg er HE EN, der førte eder op fra Ægypten for at være eders Gud; I skal være hellige, thi jeg er hellig!

⁴⁶ Det er Loven om Dyr og Fugle og alle levende Væsener, der bevæger sig i Vandet, og alle levende Væsener, der kryber på Jorden,

⁴⁷ til Skel mellem det urene og det rene, mellem de Dyr, der må spises, og dem, der ikke må spises.