¹ HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

² Tal til Israeliterne og sig til dem: Jeg er HE EN eders Gud!

³ Som de handler i Ægypten, hvor I opholdt eder, må I ikke handle, og som de handler i Kana'ans Land, hvor jeg fører eder hen, må I ikke handle; I må ikke vandre efter deres Anordninger.

⁴ Efter mine Lovbud skal I handle. og mine Anordninger skal I holde, så I vandrer efter dem; jeg er HE EN eders Gud!

⁵ I skal holde mine Anordninger og Lovbud; det Menneske, der handler efter dem, skal leve ved dem. Jeg er HE EN!

⁶ Ingen af eder må komme sine kødelige Slægtninge nær, så han blotter deres Blusel. Jeg er HE EN!

⁷ Din Faders og din Moders Blusel må du ikke blotte; hun er din Moder, du må ikke blotte hendes Blusel!

⁸ Din Faders Hustrus Blusel må du ikke blotte, det er din Faders Blusel.

⁹ Din Søsters Blusel, hvad enten hun er din Faders eller din Moders Datter, hvad enten hun er født i eller uden for Hjemmet, hendes Blusel må du ikke blotte.

¹⁰ Din Sønnedatters eller Datterdatters Blusel må du ikke blotte, det er din egen Blusel.

¹¹ En Datter, din Faders Hustru har med din Fader hun er din Søster hendes Blusel må du ikke blotte.

¹² Din Fasters Blusel må du ikke blotte, hun er din Faders kødelige Slægtning.

¹³ Din Mosters Blusel må du ikke blotte, hun er din Moders kødelige Slægtning.

¹⁴ Din Farbroders Blusel må du ikke blotte, du må ikke komme hans Hustru nær, hun er din Faster.

¹⁵ Din Sønnekones Blusel må du ikke blotte, hun er din Søns Hustru, du må ikke blotte hendes Blusel.

¹⁶ Din Broders Hustrus Blusel må du ikke blotte, det er din Broders Blusel.

¹⁷ En Kvindes og hendes Datters Blusel må du ikke blotte, heller ikke må du ægte hendes Sønnedatter eller Datterdatter, så at du blotter hendes Blusel; de er hendes kødelige Slægtninge; det er grov Utugt.

¹⁸ Søster må du ikke tage til Søsters Medhustru, så længe Søsteren lever, så du blotter både den enes og den andens Blusel.

¹⁹ Du må ikke komme en Kvinde nær under hendes månedlige Urenhed, så du blotter hendes Blusel.

²⁰ Med din Næstes Hustru må du ikke have Samleje, så du bliver uren ved hende.

²¹ Dit Afkom må du ikke give hen til at ofres til Molok; du må ikke vanhellige din Guds Navn. Jeg er HE EN!

²² Hos en Mand må du ikke ligge, som man ligger hos en Kvinde; det er en Vederstyggelighed.

²³ Med intet som helst Dyr må du have Omgang, så du bliver uren derved; en Kvinde må ikke stille sig hen for et Dyr til kønslig Omgang; det er en Skændsel.

²⁴ Gør eder ikke urene med noget sådant, thi med alt sådant har de Folkeslag, jeg driver bort foran eder, gjort sig urene.

²⁵ Derved blev Landet urent, og jeg straffede det for dets Brøde, og Landet udspyede sine Indbyggere.

²⁶ Hold derfor mine Anordninger og Lovbud og øv ikke nogen af disse Vederstyggeligheder, det gælder både den indfødte og den fremmede, der bor iblandt eder

²⁷ thi alle disse Vederstyggeligheder øvede Indbyggerne, som var der før eder, og Landet blev urent

²⁸ for at ikke Landet skal udspy eder, når I gør det urent, ligesom det udspyede det Folk, som var der før eder.

²⁹ Thi enhver, som øver nogen af alle disse Vederstyggeligheder, de, der øver dem, skal udryddes af deres Folk.

³⁰ Så hold mine Forskrifter, så I ikke øver nogen af de vederstyggelige Skikke, som øvedes før eders Tid, at I ikke skal gøre eder urene ved dem. Jeg er HE EN eders Gud!

¹ Dette er Loven om Skyldofferet. Det er højhelligt

² Der, hvor Brændofferet slagtes, skal Skyldofferet slagtes. Dets Blod skal sprænges rundt om på Alteret,

³ og alt dets Fedt skal frembæres. Fedthalen, Fedtet, der dækker Indvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene,

⁴ begge Nyrerne med det Fedt, som sidder på dem ved Lændemusklerne, og Leverlappen, som skal skilles fra ved Nyrerne.

⁵ Og Præsten skal bringe det som øgoffer på Alteret, et Ildoffer for HE EN. Det er et Skyldoffer.

⁶ Alle af Mandkøn blandt Præsterne må spise det; på et helligt Sted skal det spises; det er højhelligt.

⁷ Det er med Skyldofferet som med Syndofferet, en og samme Lov gælder for dem: Det tilfalder den Præst, der skaffer Soning ved det.

⁸ Den Præst, som frembærer nogens Brændoffer, ham skal Huden af det Brændoffer, han frembærer, tilfalde.

⁹ Ethvert Afgrødeoffer, der bages i Ovnen, eller som er tilberedt i Pande eller på Plade, tilfalder den Præst, der frembærer det;

¹⁰ men ethvert Afgrødeoffer, der er rørt i Olie eller tørt, tilfalder alle Arons Sønner, den ene lige så vel som den anden.

¹¹ Dette er Loven om Takofferet, som bringes HE EN.

¹² Hvis det bringes som Lovprisningsoffer, skal han sammen med Slagtofferet, der hører til hans Lovprisningsoffer, frembære usyrede Kager, rørte i Olie, usyrede Fladbrød, smurte med Olie, og fint Hvedemel, æltet til Kager, rørte i Olie;

¹³ sammen med syrede Brødkager skal han frembære sin Offergave som sit Lovprisningstakoffer.

¹⁴ Han skal deraf frembære een Kage af hver Offergave som en Offerydelse til HE en; den tilfalder den Præst, der sprænger Blodet af Takofferet på Alteret.

¹⁵ Kødet af hans Lovprisningstakoffer skal spises på selve Offerdagen, intet de1af må gemmes til næste Morgen.

¹⁶ Er hans Offergaver derimod et Løfteoffer eller et Frivilligoffer, skal det vel spises på selve Offerdagen, men hvad der levnes, må spises Dagen efter;

¹⁷ men hvad der så er tilbage af Offerkødet, skal opbrændes på den tredje Dag;

¹⁸ og hvis der spises noget af hans Takoffers Kød på den tredje Dag, så vil den, som bringer Offeret, ikke kunne finde Guds Velbehag, det skal ikke tilregnes ham, men regnes for urent Kød, og den, der spiser deraf, skal undgælde for sin Brøde.

¹⁹ Det Kød, der kommer i Berøring med noget som helst urent, må ikke spises, det skal opbrændes. I øvrigt må enhver, der er ren, spise Kødet;

²⁰ men enhver, som i uren Tilstand spiser Kød af HE ENs Takoffer, skal udryddes af sin Slægt;

²¹ og når nogen rører ved noget urent, enten menneskelig Urenhed eller urent Kvæg eller nogen Slags urent Kryb, og så spiser Kød af HE ENs Takoffer, skal han udryddes af sin Slægt.

²² HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

²³ Tal til Israeliterne og sig: I må ikke spise noget som helst Fedt af Okser, Får eller Geder.

²⁴ Fedt af selvdøde og sønderrevne Dyr må bruges til alt, men I må under ingen Omstændigheder spise det.

²⁵ Thi enhver, der spiser Fedtet af det Kvæg, hvoraf der bringes HE EN Ildofre, den, der spiser noget deraf, skal udryddes af sit Folk.

²⁶ Og I må heller ikke nyde noget som helst Blod af Fugle eller Kvæg, hvor I end opholder eder;

²⁷ enhver, der nyder noget som helst Blod, skal udryddes af sin Slægt.

²⁸ HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

²⁹ Tal til Israeliterne og sig: Den, der bringer HE EN sit Takoffer, skal af sit Takoffer frembære for HE EN den ham tilkommende Offergave;

³⁰ med egne Hænder skal han frembære HE ENs Ildofre. Han skal frembære Fedtet tillige med Brystet; Brystet, for at Svingningen kan udføres dermed for HE ENs Åsyn;

³¹ og Præsten skal bringe Fedtet som øgoffer på Alteret, men Brystet skal tilfalde Aron og hans Sønner.

³² Desuden skal I give Præsten højre Kølle som Offerydelse af eders Takofre.

³³ Den af Arons Sønner, der frembærer Takofferets Blod og Fedtet, ham tilfalder højre Kølle som hans Del.

³⁴ Thi Svingningsbrystet og Offerydelseskøllen tager jeg fra Israeliterne af deres Takofre og giver dem til Præsten Aron og hans Sønner, en evig gyldig ettighed, som de har Krav på hos Israeliterne.

³⁵ Det er Arons og hans Sønners Del af HE ENs Ildofre, den, som blev givet dem, den dag han lod dem træde frem for at gøre Præstetjeneste for HE EN,

³⁶ den, som HE EN, den Dag han salvede dem, bød Israeliterne at give dem, en evig gyldig ettighed, som de har Krav på fra Slægt til Slægt.

³⁷ Det er Loven om Brændofferet, Afgrødeofferet, Syndofferet, Skyldofferet, Indsættelsesofferet og Takofferet,

³⁸ som HE EN pålagde Moses på Sinaj Bjerg, den Dag han bød Israeliterne at bringe HE EN deres Offergaver i Sinaj Ørken.