Bible

 

Tredje Mosebog 16

Studie

   

1 HE EN talede til Moses, efter at Døden havde ramt Arons to Sønner, da de trådte frem for HE ENs Åsyn og døde,

2 og HE EN sagde til Moses: Sig til din Broder Aron, at han ikke til enhver Tidgå ind i Helligdommen inden for Forhænget foran Sonedækket på Arken, ellers skal han , thi jeg kommer til Syne i Skyen over Sonedækket.

3 Kun således må Aron komme ind i Helligdommen: Med en ung Tyr til Syndoffer og en Væder til Brændoffer;

4 han skal iføre sig en hellig Linnedkjortel, bære Linnedbenklæder over sin Blusel, omgjorde sig med et Linnedbælte og binde et Linned Hovedklæde om sit Hoved; det er hellige Klæder; og han skal bade sit Legeme i Vand, før han ifører sig dem.

5 Af Israeliternes Menighed skal han tage to Gedebukke til Syndoffer og en Væder til Brændoffer.

6 Så skal Aron ofre sin egen Syndoffertyr og skaffe sig og sit Hus Soning.

7 Derefter skal han tage de to Bukke og stille dem frem for HE ENs Åsyn ved Indgangen til Åbenbaringsteltet.

8 Og Aron skal kaste Lod om de to Bukke, et Lod for HE EN og et for Azazel;

9 og den Buk, der ved Loddet tilfalder HE EN, skal Aron føre frem og ofre som Syndoffer;

10 men den Buk, der ved Loddet tilfalder Azazel, skal fremstilles levende for HE ENs Åsyn, for at man kan fuldbyrde Soningen over den og sende den ud i Ørkenen til Azazel.

11 Aron skal da føre sin egen Syndoffertyr frem og skaffe sig og sit Hus Soning og slagte sin egen Syndoffertyr.

12 Derpå skal han tage en Pandefuld Gløder fra Alteret for HE ENs Åsyn og to Håndfulde stødt, vellugtende øgelse og bære det inden for Forhænget.

13 Og han skal komme øgelse på Ilden for HE ENs Åsyn, så at øgelsesskyen skjuler Sonedækket oven over Vidnesbyrdet, for at han ikke skal .

14 Så skal han tage noget af Tyrens Blod og stænke det med sin Finger fortil på Sonedækket, og foran Sonedækket skal han syv Gange stænke noget af Blodet med sin Finger.

15 Derefter skal han slagte Folkets Syndofferbuk, bære dens Blod inden for Forhænget og gøre med det som med Tyrens Blod, stænke det på Sonedækket og foran Sonedækket.

16 Således skal han skaffe Helligdommen Soning for Israeliternes Urenhed og deres Overtrædelser, alle deres Synder, og på samme Måde skal han gøre med Åbenbaringsteltet, der har sin Plads hos dem midt i deres,Urenhed.

17 Intet Menneske må komme i Åbenbaringsteltet, når han går ind for at skaffe Soning i Helligdommen, før han går ud igen. Således skal han skaffe sig selv, sit Hus og hele Israels Forsamling Soning.

18 Så skal han gå ud til Alteret, som står for HE ENs Åsyn, og skaffe det Soning; han skal tage noget af Tyrens og Bukkens Blod og stryge det rundt om på Alterets Horn,

19 og han skal syv Gange stænke noget af Blodet derpå med sin Finger og således rense det og hellige det for Israeliternes Urenheder.

20 Når han så er færdig med at skaffe Helligdommen, Åbenbaringsteltet og Alteret Soning, skal han føre den levende Buk frem.

21 Aron skal lægge begge sine Hænder på Hovedet af den levende Buk og over den bekende alle Israeliternes Misgerninger og alle deres Overtrædelser, alle deres Synder, og lægge dem på Bukkens Hoved og så sende den ud i Ørkenen ved en Mand, der holdes rede dertil.

22 Bukken skal da bære alle deres Misgerninger til et øde Land, og så skal han slippe Bukken løs i Ørkenen.

23 Derpå skal Aron gå ind i Åbenbaringsteltet, afføre sig Linnedklæderne, som han tog på, da han gik ind i Helligdommen, og lægge dem der;

24 så skal han bade sit Legeme i Vand på et helligt Sted, iføre sig sine sædvanlige Klæder og gå ud og ofre sit eget Brændoffer og Folkets Brændoffer og således skaffe sig og Folket Soning.

25 Og Syndofferets Fedt skal han bringe som øgoffer på Alteret.

26 Men den, som fører Bukken ud til Azazel, skal tvætte sine Klæder og bade sit Legeme i Vand; derefter må han komme ind i Lejren.

27 Men Syndoffertyren og Syndofferbukken, hvis Blod blev båret ind for at skaffe Soning i Helligdommen, skal man bringe uden for Lejren, og man skal brænde deres Hud og deres Kød og Skarn.

28 Og den, der brænder dem, skal tvætte sine Klæder og bade sit Legeme; derefter må han komme ind i Lejren.

29 Det skal være eder en evig gyldig Anordning. Den tiende Dag i den syvende Måned skal I faste og afholde eder fra alt Arbejde, både den indfødte og den fremmede, der bor iblandt eder.

30 Thi den Dag skaffes der eder Soning til eders enselse; fra alle eders Synder renses I for HE ENs Åsyn.

31 Det skal være eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste: det skal være en evig gyldig Anordning.

32 Præsten, som salves og indsættes til at gøre Præstetjeneste i. Stedet for sin Fader, skal skaffe Soning, han skal iføre sig Linnedklæderne, de hellige Klæder,

33 og han skal skaffe det Allerhelligste Soning; og Åbenbaringsteltet og Alteret skal han skaffe Soning; og Præsterne og alt Folkets Forsamling skal han skaffe Soning.

34 Det skal være eder en evig gyldig Anordning, for at der kan skaffes Israeliterne Soning for alle deres Synder een Gang om Året. Og Aron gjorde som HE EN bød Moses.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Explained # 496

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 1232  
  

496. Verse 5. And the angel took the censer and filled it from the fire of the altar, signifies the conjunction of celestial love and spiritual love. This is evident from the signification of a "censer," as being spiritual good (of which above, n. 491, and therefore also spiritual love, since all good is of love; also from the signification of "the fire of the altar," as being celestial love, for "fire" signifies in the Word love in both senses, namely, celestial love and infernal love. "The fire of the altar" signifies celestial love, because the altar of burnt-offering, upon which was the fire, was the chief representative of the worship of the Lord from that love (See above, n. 490); and because this love of the Lord is perpetual, therefore it was appointed that a fire should burn continually upon the altar, and that they should take of that fire in the censers for burning incense, which was done to represent the conjunction of celestial love with spiritual love.

[2] That a fire should burn continually upon the altar is evident from Moses:

And the fire upon the altar shall be kept burning, and shall not be put out; and the priest shall kindle wood on it every morning, and shall arrange on it the burnt-offering and he shall burn on it the fats of the peace-offerings. The fire shall be kept burning continually upon the altar, it shall not be quenched (Leviticus 6:12, 13).

This represented that the Lord's Divine love is unceasing and eternal.

[3] That they should take from the fire of the altar in the censers for burning incense see also in Moses:

Aaron shall take burning coals of fire from off the altar before Jehovah in a censer; and he shall put the incense upon the fire before Jehovah (Leviticus 16:12, 13).

And that Aaron took fire from off the altar, and put incense on it, by which expiation was made for the people (Numbers 16:46, 47).

This represented that all propitiation and expiation were from the Lord's Divine love, as also that everything that has that love in it is heard and received by the Lord; and the rising of the smoke of the incense represented also hearing and reception.

[4] And because Korah, Dathan, and Abiram and their company, took fire from the altar and burned incense, and thence their censers were sanctified:

It was commanded that after they had been swallowed up by the earth, their censers, which were of brass, should be gathered up, and the fire be scattered yonder, and the censers be beaten into plates for covering the altar (Numbers 16:36-39).

This also represented the holiness of the Lord's Divine love. And as incense-offerings were holy from the fire of the altar, so incense-offerings with strange fire were profane, therefore:

Nadab and Abihu, the sons of Aaron, were consumed by fire from heaven, because they offered incense with strange fire (Leviticus 10:1, 2).

Incense offering from strange fire represented worship from love other than Divine, and worship from any other love is profane.

[5] These passages have been cited to make known that "the fire of the altar" signifies the Lord's Divine love, which love in heaven is called Divine celestial love and Divine spiritual love; Divine celestial love is in the Lord's celestial kingdom, and Divine spiritual love is in the Lord's spiritual kingdom. For there are two kingdoms, into which all the heavens are divided, the celestial kingdom and the spiritual kingdom; Divine celestial love constitutes the celestial kingdom, and Divine spiritual love the spiritual kingdom. (That all the heavens are divided into these two kingdoms, see in the work on Heaven and Hell n.20-28; and that these two loves constitute these two kingdoms, or all the heavens, n. 13-19.) But it must be noted that the Lord's Divine love in the heavens is called celestial and spiritual from its reception by the angels, and not from its being divided in itself; also that spiritual love springs from celestial love as an effect from its effecting cause, and as truth from good; for the good of spiritual love is in its essence the truth of the good of celestial love. For this reason these two kingdoms are conjoined with each other and are one in the Lord's sight. But this has been said for those who love to search into interior things. That "fire" signifies love in both senses will be seen confirmed from the Word in what follows.

  
/ 1232  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for their permission to use this translation.