¹ HE EN talede til Moses, efter at Døden havde ramt Arons to Sønner, da de trådte frem for HE ENs Åsyn og døde,

² og HE EN sagde til Moses: Sig til din Broder Aron, at han ikke til enhver Tid må gå ind i Helligdommen inden for Forhænget foran Sonedækket på Arken, ellers skal han dø, thi jeg kommer til Syne i Skyen over Sonedækket.

³ Kun således må Aron komme ind i Helligdommen: Med en ung Tyr til Syndoffer og en Væder til Brændoffer;

⁴ han skal iføre sig en hellig Linnedkjortel, bære Linnedbenklæder over sin Blusel, omgjorde sig med et Linnedbælte og binde et Linned Hovedklæde om sit Hoved; det er hellige Klæder; og han skal bade sit Legeme i Vand, før han ifører sig dem.

⁵ Af Israeliternes Menighed skal han tage to Gedebukke til Syndoffer og en Væder til Brændoffer.

⁶ Så skal Aron ofre sin egen Syndoffertyr og skaffe sig og sit Hus Soning.

⁷ Derefter skal han tage de to Bukke og stille dem frem for HE ENs Åsyn ved Indgangen til Åbenbaringsteltet.

⁸ Og Aron skal kaste Lod om de to Bukke, et Lod for HE EN og et for Azazel;

⁹ og den Buk, der ved Loddet tilfalder HE EN, skal Aron føre frem og ofre som Syndoffer;

¹⁰ men den Buk, der ved Loddet tilfalder Azazel, skal fremstilles levende for HE ENs Åsyn, for at man kan fuldbyrde Soningen over den og sende den ud i Ørkenen til Azazel.

¹¹ Aron skal da føre sin egen Syndoffertyr frem og skaffe sig og sit Hus Soning og slagte sin egen Syndoffertyr.

¹² Derpå skal han tage en Pandefuld Gløder fra Alteret for HE ENs Åsyn og to Håndfulde stødt, vellugtende øgelse og bære det inden for Forhænget.

¹³ Og han skal komme øgelse på Ilden for HE ENs Åsyn, så at øgelsesskyen skjuler Sonedækket oven over Vidnesbyrdet, for at han ikke skal dø.

¹⁴ Så skal han tage noget af Tyrens Blod og stænke det med sin Finger fortil på Sonedækket, og foran Sonedækket skal han syv Gange stænke noget af Blodet med sin Finger.

¹⁵ Derefter skal han slagte Folkets Syndofferbuk, bære dens Blod inden for Forhænget og gøre med det som med Tyrens Blod, stænke det på Sonedækket og foran Sonedækket.

¹⁶ Således skal han skaffe Helligdommen Soning for Israeliternes Urenhed og deres Overtrædelser, alle deres Synder, og på samme Måde skal han gøre med Åbenbaringsteltet, der har sin Plads hos dem midt i deres,Urenhed.

¹⁷ Intet Menneske må komme i Åbenbaringsteltet, når han går ind for at skaffe Soning i Helligdommen, før han går ud igen. Således skal han skaffe sig selv, sit Hus og hele Israels Forsamling Soning.

¹⁸ Så skal han gå ud til Alteret, som står for HE ENs Åsyn, og skaffe det Soning; han skal tage noget af Tyrens og Bukkens Blod og stryge det rundt om på Alterets Horn,

¹⁹ og han skal syv Gange stænke noget af Blodet derpå med sin Finger og således rense det og hellige det for Israeliternes Urenheder.

²⁰ Når han så er færdig med at skaffe Helligdommen, Åbenbaringsteltet og Alteret Soning, skal han føre den levende Buk frem.

²¹ Aron skal lægge begge sine Hænder på Hovedet af den levende Buk og over den bekende alle Israeliternes Misgerninger og alle deres Overtrædelser, alle deres Synder, og lægge dem på Bukkens Hoved og så sende den ud i Ørkenen ved en Mand, der holdes rede dertil.

²² Bukken skal da bære alle deres Misgerninger til et øde Land, og så skal han slippe Bukken løs i Ørkenen.

²³ Derpå skal Aron gå ind i Åbenbaringsteltet, afføre sig Linnedklæderne, som han tog på, da han gik ind i Helligdommen, og lægge dem der;

²⁴ så skal han bade sit Legeme i Vand på et helligt Sted, iføre sig sine sædvanlige Klæder og gå ud og ofre sit eget Brændoffer og Folkets Brændoffer og således skaffe sig og Folket Soning.

²⁵ Og Syndofferets Fedt skal han bringe som øgoffer på Alteret.

²⁶ Men den, som fører Bukken ud til Azazel, skal tvætte sine Klæder og bade sit Legeme i Vand; derefter må han komme ind i Lejren.

²⁷ Men Syndoffertyren og Syndofferbukken, hvis Blod blev båret ind for at skaffe Soning i Helligdommen, skal man bringe uden for Lejren, og man skal brænde deres Hud og deres Kød og Skarn.

²⁸ Og den, der brænder dem, skal tvætte sine Klæder og bade sit Legeme; derefter må han komme ind i Lejren.

²⁹ Det skal være eder en evig gyldig Anordning. Den tiende Dag i den syvende Måned skal I faste og afholde eder fra alt Arbejde, både den indfødte og den fremmede, der bor iblandt eder.

³⁰ Thi den Dag skaffes der eder Soning til eders enselse; fra alle eders Synder renses I for HE ENs Åsyn.

³¹ Det skal være eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste: det skal være en evig gyldig Anordning.

³² Præsten, som salves og indsættes til at gøre Præstetjeneste i. Stedet for sin Fader, skal skaffe Soning, han skal iføre sig Linnedklæderne, de hellige Klæder,

³³ og han skal skaffe det Allerhelligste Soning; og Åbenbaringsteltet og Alteret skal han skaffe Soning; og Præsterne og alt Folkets Forsamling skal han skaffe Soning.

³⁴ Det skal være eder en evig gyldig Anordning, for at der kan skaffes Israeliterne Soning for alle deres Synder een Gang om Året. Og Aron gjorde som HE EN bød Moses.

¹ Bless Yahweh, my soul. Yahweh, my God, you are very great. You are clothed with honor and majesty.

² He covers himself with light as with a garment. He stretches out the heavens like a curtain.

³ He lays the beams of his rooms in the waters. He makes the clouds his chariot. He walks on the wings of the wind.

⁴ He makes his messengers winds; his servants flames of fire.

⁵ He laid the foundations of the earth, that it should not be moved forever.

⁶ You covered it with the deep as with a cloak. The waters stood above the mountains.

⁷ At your rebuke they fled. At the voice of your thunder they hurried away.

⁸ The mountains rose, the valleys sank down, to the place which you had assigned to them.

⁹ You have set a boundary that they may not pass over; that they don't turn again to cover the earth.

¹⁰ He sends forth springs into the valleys. They run among the mountains.

¹¹ They give drink to every animal of the field. The wild donkeys quench their thirst.

¹² The birds of the sky nest by them. They sing among the branches.

¹³ He waters the mountains from his rooms. The earth is filled with the fruit of your works.

¹⁴ He causes the grass to grow for the livestock, and plants for man to cultivate, that he may bring forth food out of the earth:

¹⁵ wine that makes glad the heart of man, oil to make his face to shine, and bread that strengthens man's heart.

¹⁶ Yahweh's trees are well watered, the cedars of Lebanon, which he has planted;

¹⁷ where the birds make their nests. The stork makes its home in the fir trees.

¹⁸ The high mountains are for the wild goats. The rocks are a refuge for the rock badgers.

¹⁹ He appointed the moon for seasons. The sun knows when to set.

²⁰ You make darkness, and it is night, in which all the animals of the forest prowl.

²¹ The young lions roar after their prey, and seek their food from God.

²² The sun rises, and they steal away, and lay down in their dens.

²³ Man goes forth to his work, to his labor until the evening.

²⁴ Yahweh, how many are your works! In wisdom have you made them all. The earth is full of your riches.

²⁵ There is the sea, great and wide, in which are innumerable living things, both small and large animals.

²⁶ There the ships go, and leviathan, whom you formed to play there.

²⁷ These all wait for you, that you may give them their food in due season.

²⁸ You give to them; they gather. You open your hand; they are satisfied with good.

²⁹ You hide your face: they are troubled; you take away their breath: they die, and return to the dust.

³⁰ You send forth your Spirit: they are created. You renew the face of the ground.

³¹ Let the glory of Yahweh endure forever. Let Yahweh rejoice in his works.

³² He looks at the earth, and it trembles. He touches the mountains, and they smoke.

³³ I will sing to Yahweh as long as I live. I will sing praise to my God while I have any being.

³⁴ Let your meditation be sweet to him. I will rejoice in Yahweh.

³⁵ Let sinners be consumed out of the earth. Let the wicked be no more. Bless Yahweh, my soul. Praise Yah!