Bible

 

Tredje Mosebog 14

Studie

   

1 HE EN talede fremdeles til Moses og sagde:

2 Dette er Loven om, hvorledes man skal forholde sig med enselsen af en spedalsk: Han skal fremstilles for Præsten,

3 og Præsten skal gå uden for Lejren og syne ham, og viser det sig da, at Spedalskheden er helbredt hos den spedalske,

4 skal Præsten give Ordre til at tage to levende, rene Fugle, Cedertræ, karmoisinrødt Garn og en Ysopkvist til den, der skal renses.

5 Og Præsten skal give Ordre til at slagte den ene Fugl over et Lerkar med rindende Vand.

6 Så skal han tage den levende Fugl, Cedertræet, det kamoisinrøde Garn og Ysopkvisten og dyppe dem tillige med den levende Fugl i Blodet af den Fugl, der er slagtet over det rindende Vand,

7 og syv Gange foretage Bestænkning på den, der skal renses for Spedalskhed, og således rense ham; derpå skal han lade den levende Fugl flyve ud over Marken.

8 Men den, der skal renses, skal tvætte sine Klæder, afrage alt sit Hår og bade sig i Vand; så er han ren. Derefter må han gå ind i Lejren, men han skal syv Dage opholde sig uden for sit Telt.

9 På den syvende Dag skal han afrage alt sit Hår, sit Hovedhår, sit Skæg, sine Øjenbryn, alt sit Hår skal han afrage, og han skal tvætte sine Klæder og bade sit Legeme i Vand; så er han ren.

10 Men den ottende dag skal han tage to lydefri Væderlam og et lydefrit, årgammelt Hunlam, desuden tre Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer og en Log Olie.

11 Så skal den Præst, der foretager enselsen, stille den, der skal renses, tillige med disse Offergaver frem for HE ENs Åsyn ved Åbenbaringsteltets Indgang.

12 Og Præsten skal tage det ene Væderlam og frembære det som Skyldoffer tillige med den Log Olie, som hører dertil, og udføre Svingningen dermed for HE ENs Åsyn.

13 Og han skal slagte Lammet der, hvor Syndofferet og Brændofferet slagtes, på det hellige Sted, thi ligesom Syndofferet tilfalder Skyldofferet Præsten; det er højhelligt.

14 Derpå skal Præsten tage noget af Skyldofferets Blod, og Præsten skal stryge det på højre Øreflip af den, der skal renses, og på hans højre Tomme1finger og højre Tommeltå;

15 og Præsten skal tage noget af den Log Olie, som hører dertil, og hælde det i sin venstre Hånd,

16 og Præsten skal dyppe sin højre Pegefinger i den Olie, han har i sin venstre Hånd, og med sin Finger stænke Olien syv Gange foran HE ENs Åsyn.

17 Og af den Olie, han har tilbage i sin Hånd, skal Præsten stryge noget på højre Øreflip af den, der skal renses, og på hans højre Tommelfinger og højre Tommeltå oven på Skyldofferets Blod.

18 Og Præsten skal hælde det, der er tilbage af Olien i hans Hånd, på Hovedet af den, der skal renses, og således skal Præsten skaffe ham Soning for HE ENs Åsyn.

19 Derpå skal Præsten ofre Syndofferet og skaffe den, der skal renses, Soning for hans Urenhed.

20 Og Præsten skal ofre Brændofferet og Afgrødeofferet på Alteret og således skaffe ham Soning; så er han ren.

21 Men hvis han er fattig og ikke evner at give så meget, skal han tage et enkelt Lam til Skyldoffer. til at udføre Svingningen med, for at der kan skaffes ham Soning. desuden en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer og en Log Olie

22 og to Turtelduer eller Dueunger, hvad han nu evner at give, den ene skal være til Syndoffer, den anden til Brændoffer.

23 Dem skal han den ottende Dag efter sin enselse bringe til Præsten ved Åbenbaringsteltets Indgang for HE ENs Åsyn.

24 Så skal Præsten tage Skyldofferlammet med den Log Olie, som hører dertil, og Præsten skal udføre Svingningen dermed for HE ENs Åsyn.

25 Og han skal slagte Skyldofferlammet, og Præsten skal tage noget af Skyldofferets Blod og stryge det på højre Øreflip af den, der skal renses, og på hans højre Tommelfinger og højre Tommeltå.

26 Og af Olien skal Præsten hælde noget i sin venstre Hånd,

27 og Præsten skal med sin højre Pegefinger syv Gangestænke noget af Olien, som er i hans venstre Hånd, for HE ENs Åsyn.

28 Og af Olien, som er i hans Hånd, skal Præsten stryge noget på højre Øreflip af den, der skal renses, og på hans højre Tommelfinger og højre Tommeltå oven på Skyldofferets Blod.

29 Og esten af Olien, som er i hans Hånd, skal Præsten hælde på Hovedet af den, der skal renses, for at skaffe ham Soning for HE ENs Åsyn.

30 Derpå skal han ofre den ene Turteldue eller Dueunge, hvad han nu har evnet at give,

31 den ene som Syndoffer, den anden som Brændoffet, sammen med Afgrødeofferet; og Præsten skal skaffe den, der skal renses, Soning for HE ENs Åsyn.

32 Det er Loven om den, der har været angrebet af Spedalskhed og ikke evner at bringe det almindelige Offer ved sin enselse.

33 Og HE EN talede til Moses og Aron og sagde:

34 Når I kommer til Kanåns Land, som jeg vil give eder i Eje, og jeg lader Spedalskhed komme frem på et Hus i eders Ejendomsland,

35 så skal Husets Ejer gå hen og melde det til Præsten og sige: "Der har i mit Hus vist sig noget, der ligner Spedalskhed!"

36 Da skal Præsten give Ordre til at flytte alt ud af Huset, inden han kommer for at syne Pletten, for at ikke noget af, hvad der er i Huset, skal blive urent; derpå skal Præsten komme for at syne Huset.

37 Viser det sig da, når han syner Pletten, at Pletten på Husets Vægge frembyder grønlige eller rødlige Fordybninger, der ser ud til at ligge dybere end Væggen udenom,

38 skal Præsten gå ud af Huset til Husets Dør og holde Huset lukket i syv Dage.

39 På den syvende Dag skal Præsten komme igen og syne det, og hvis det da viser sig, at Pletten har bredt sig på Husets Vægge,

40 skal Præsten give Ordre til at udtage de angrebne Sten og kaste dem hen på et urent Sted uden for Byen

41 og til at skrabe Lerpudset af Husets indvendige Vægge og hælde det fjernede Puds ud på et urent Sted uden for Byen.

42 Derefter skal man tage andre Sten og sætte dem ind i Stedet for de gamle og ligeledes tage nyt Puds og pudse Huset dermed.

43 Hvis Pletten så atter bryder frem i Huset, efter at Stenene er taget ud, Pudset skrabet af og Huset pudset på ny,

44 skal Præsten komme og syne Huset, og viser det sig da, at Pletten har bredt sig på Huset, så er det ondartet Spedalskhed, der er på Huset; det er urent.

45 Da skal man rive Huset ned, Sten, Træværk og alt Pudset på Huset, og bringe det til et urent Sted uden for Byen.

46 Den, som går ind i Huset, så længe det er lukket, skal være uren til Aften;

47 den, der sover deri skal tvætte sine Klæder, og den der spiser deri, skal tvætte sine Klæder.

48 Men hvis det, når Præsten kommer og syner Huset, viser sig, at Pletten ikke har bredt sig på det, efter at det er pudset på ny, skal Præsten erklære Huset for rent, thi Pletten er helbredt.

49 Da skal han for at rense Huset for Synd tage to Fugle, Cedertræ, karmoisinrødt Garn og en Ysopkvist.

50 Den ene Fugl skal han slagte over et Lerkar med rindende Vand,

51 og han skal tage Cedertræet, Ysopkvisten, det karmoisinrøde Garn og den levende Fugl og dyppe dem i Blodet af den slagtede Fugl og det rindende Vand og syv Gange foretage Bestænkning på Huset

52 og således rense det for Synd med Fuglens Blod, det rindende Vand, den levende Fugl, Cedertræet, Ysopkvisten og det karmoisinrøde Garn.

53 Og den levende Fugl skal han lade flyve ud af Byen hen over Marken og således skaffe Huset Soning; så er det rent.

54 Det er Loven om al Slags Spedalskhed og Skurv,

55 om SpedalskhedKlæder og Huse

56 og om Hævelser, Udslæt og lyse Pletter,

57 til Belæring om, når noget er urent, og når det er rent. Det er Loven om Spedalskhed.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 716

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

716. That holy things are signified by “seven” is evident from what has been said before respecting the seventh day, or the sabbath n. 84-87), namely, that the Lord is the seventh day; and that from Him every celestial church, or celestial man, is a seventh day, and indeed the celestial itself, which is most holy because it is from the Lord alone. For this reason, in the Word, “seven” signifies what is holy; and in fact, as here, in the internal sense partakes not at all of the idea of number. For they who are in the internal sense, as angels and angelic spirits are, do not even know what number is, and therefore not what seven is. Therefore it is not meant here that seven pairs were to be taken of all the clean beasts; or that there was so much of good in proportion to evil as seven to two; but that the things of the will with which this man of the church was furnished were goods, which are holy, whereby he could be regenerated, as was said above.

[2] That “seven” signifies what is holy, or holy things, is evident from the rituals in the representative church, wherein the number seven so frequently occurs. For example, they were to sprinkle of the blood and the oil seven times, as related in Leviticus:

Moses took the anointing oil, and anointed the tabernacle and all that was therein, and sanctified them; and he sprinkled thereof upon the altar seven times, and anointed the altar and all its vessels, to sanctify them (Leviticus 8:10-11).

Here “seven times” would be entirely without significance if what is holy were not thus represented. And in another place: When Aaron came into the holy place it is said: He shall take of the blood of the bullock and sprinkle with his finger upon the faces of the mercy seat toward the east; and before the mercy seat shall he sprinkle of the blood with his finger seven times (Leviticus 16:14).

And so at the altar:

He shall sprinkle of the blood upon it with his finger seven times, and cleanse it and sanctify it (Leviticus 16:19).

The particulars here, each and all, signify the Lord Himself, and therefore the holy of love; that is to say, the “blood” the “mercy seat” and also the “altar” and the “east” toward which the blood was to be sprinkled, and therefore also “seven.”

[3] And likewise in the sacrifices, of which in Leviticus:

If a soul shall sin through error, and if the anointed priest shall sin so as to bring guilt on the people, he shall slay the bullock before Jehovah, and the priest shall dip his finger in the blood, and sprinkle of the blood seven times before Jehovah, toward the veil of the sanctuary (Leviticus 4:2-3, 6).

Here in like manner “seven” signifies what is holy; because the subject treated of is expiation, which is of the Lord alone, and therefore the subject treated of is the Lord. Similar rites were also instituted in respect to the cleansing of leprosy, concerning which in Leviticus:

Of the blood of the bird, with cedar wood, and scarlet, and hyssop, the priest shall sprinkle upon him that is to be cleansed from the leprosy seven times, and shall make him clean. In like manner he was to sprinkle of the oil that was upon the palm of his left hand seven times before Jehovah. And so in a house where there was leprosy, he was to take cedar wood and hyssop and scarlet, and with the blood of the bird sprinkle seven times (Leviticus 14:6-7, 27, 51).Here anyone may see that there is nothing at all in the “cedar wood” the “scarlet” the “oil” the “blood of a bird” nor yet in “seven” except from the fact that they are representative of holy things. Take away from them what is holy, and all that remains is dead, or profanely idolatrous. But when they signify holy things there is Divine worship therein, which is internal, and is only represented by the externals. The Jews indeed could not know what these things signified; nor does anyone at the present day know what was signified by the “cedar wood” the “hyssop” the “scarlet” and the “bird.” But if they had only been willing to think that holy things were involved which they did not know, and so had worshiped the Lord, or the Messiah who was to come, who would heal them of their leprosy-that is, of their profanation of holy things-they might have been saved. For they who so think and believe are at once instructed in the other life, if they desire, as to what each and all things represented.

[4] And in like manner it was commanded respecting the red heifer:

The priest shall take of her blood with his finger and sprinkle of her blood toward the face of the tent of meeting seven times (Numbers 19:4).

As the “seventh day” or “sabbath” signified the Lord, and from Him the celestial man, and the celestial itself, the seventh day in the Jewish Church was of all religious observances the most holy; and hence came the “sabbath of sabbath” in the seventh year (Leviticus 25:4), and the “jubilee” that was proclaimed after the seven sabbaths of years, or after seven times seven years (Leviticus 25:8-9. That in the highest sense “seven” signifies the Lord, and hence the holy of love, is evident also from the golden candlestick and its seven lamps (concerning which in Exodus 25:31-33, 37; 37:17-19, 23; Numbers 8:2-3; Zechariah 4:2) and of which it is thus written by John:

Seven golden lampstands; and in the midst of the seven lampstands One like unto the Son of man (Revelation 1:12-13).

It very clearly appears in this passage that the “lampstand with the seven lamps” signifies the Lord, and that the “lamps” are the holy things of love, or celestial things; and therefore they were “seven.”

[5] And again:

Out of the throne went forth seven torches of fire, burning before the throne, which are the seven spirits of God (Revelation 4:5).

Here the “seven torches” that went forth out of the throne of the Lord are the seven lights, or lamps. The same is signified wherever the number “seven” occurs in the Prophets, as in Isaiah:

The light of the moon shall be as the light of the sun, and the light of the sun shall be sevenfold, as the light of seven days, in the day that Jehovah bindeth up the breach of His people (Isaiah 30:26).

Here the “sevenfold light, as the light of seven days” does not signify sevenfold, but the holy of the love signified by the “sun.” See also what was said and shown above respecting the number “seven” (Genesis 4:15). From all this again it is clearly evident that whatever numbers are used in the Word never mean numbers (as was also shown before, (Genesis 6:3).

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.