Bible

 

Klagesangene 2

Studie

   

1 Hvor har dog Herren i Vrede lagt mulm over Zion, slængt Israels herlighed ned fra Himmel til Jord og glemt sine Fødders Skammel på sin Vredes Dag.

2 Herren har skånselsløst opslugt hver Bolig i Jakob, han nedbrød i Vrede Judas Datters Borge, slog dem til Jorden, skændede ige og Fyrster,

3 afhugged i glødende Vrede hvert Horn i Israel; sin højre drog han tilbage for Fjendens Åsyn og brændte i Jakob som en Lue, der åd overalt.

4 På Fjendevis spændte han Buen, stod som en Uven; han dræbte al Øjnenes Lyst i Zions Datters Telt, udgød sin Vrede som Ild.

5 Herren har vist sig som Fjende, opslugt Israel, opslugt alle Paladser, lagt Borgene øde, ophobet Jammer på Jammer i Judas Datter.

6 Han nedrev sin Hytte, lagde sit Feststed øde, HE EN lod Fest og Sabbat gå ad Glemme i Zion, bortstødte i heftig Vrede Konge og Præst.

7 Herren forkasted sit Alter, brød med sin Helligdom, hengav i Fjendens Hånd dets Paladsers Mure; man skreg i HE ENs Hus som på Festens Dag.

8 HE EN fik i Sinde at ødelægge Zions Datters Mur, han udspændte Snoren, holdt ikke sin Hånd fra Fordærv, lod Vold og Mur få Sorg, de vansmægted sammen.

9 I Jorden sank hendes Porte, Slåerne brød han. Blandt Folkene bor uden Lov hendes Konge og Fyrster, og ikke fanger Profeterne Syn fra HE EN.

10 Zions datters Ældste sidderJorden i Tavshed; på Hovedet kaster de Støv, de er klædt i Sæk; Jerusalems Jomfruer sænker mod Jord deres Hoved.

11 Mine Øjne hensvinder i Gråd, mit Indre gløder, mit Hjerte er knust, fordi mit Folk er brudt sammen; thi Børn og spæde forsmægter på Byens Torve;

12 hver spørger sin Moder: "Hvor er der Korn og Vin?" forsmægter på Byens Torve som en, der er såret, idet de udånder Sjælen ved Moderens Bryst.

13 Med hvad skal jeg stille dig lige, Jerusalems Datter, hvormed skal jeg ligne og trøste dig, Zions Jomfru? Thi dit Sammenbrud er stort som Havet, hvo læger dig vel?

14 Profeternes Syner om dig var Tomhed og Løgn, de afsløred ikke din Skyld for at vende din Skæbne, Synerne gav dig kun tomme, vildende Udsagn.

15 Over dig slog de Hænderne sammen, de, hvis Vej faldt forbi, de hån fløjted, rysted på Hoved ad Jerusalems Datter: "Er det da Byen, man kaldte den fuldendt skønne, al Jordens Glæde?"

16 De opspærred Munden imod dig, alle dine Fjender, hånfløjted, skar Tænder og sagde: "Vi opslugte hende; ja, det er Dagen, vi vented, vi fik den at se."

17 HE EN har gjort, som han tænkte, fuldbyrdet det Ord, han sendte i fordums Dage, brudt ned uden Skånsel, ladet Fjender glæde sig over dig, rejst Uvenners Horn.

18 åb højt til Herren, du Jomfru, Zions Datter, lad Tårerne strømme som Bække ved Dag og ved Nat, und dig ej o, lad ikke dit Øje få Hvile!

19 Stå op og klag dig om Natten, når Vagterne skifter, udøs dit Hjerte som Vand for Herrens Åsyn, løft dine Hænder til ham for Børnenes Liv, som forsmægter af Hunger ved alle Gadernes Hjørner.

20 HE E se til og agt på, mod hvem du har gjort det. Skal Kvinder da æde den Livsfrugt, de kælede for, myrdes i Herrens Helligdom Præst og Profet?

21 I Gaderne ligger på Jorden unge og gamle, mine Jomfruer og mine Ynglinge faldt for Sværdet; på din Vredesdag slog du ihjel, hugged ned uden Skånsel.

22 Du bød mine ædsler til Fest fra alle Sider. På HE ENs Vredes Dag undslap og frelstes ingen; min Fjende tilintetgjorde dem, jeg plejed og fostred.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Revealed # 167

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 962  
  

167. "'And they shall walk with Me in white, for they are worthy.'" This symbolically means that they will live with the Lord in His spiritual kingdom, because they are governed by truths from Him.

This is the meaning of these words because to walk in the Word symbolically means to live, and to walk with God symbolically means to live from Him, and because to be in white means, symbolically, to be guided by truths. For the color white in the Word is predicated of truths, because it takes its origin from the light of the sun, while red is predicated of goods, because it takes its origin from the sun's fire, and blackness is predicated of falsities, because it takes its origin from the darkness of hell.

People who are governed by truths from the Lord, being conjoined with Him, are called worthy, for all worth in the spiritual world comes from conjunction with the Lord.

It is apparent from this that "they shall walk with Me in white, for they are worthy," means, symbolically, that they will live with the Lord, because they are governed by truths from Him.

We say that they will live with the Lord in His spiritual kingdom because the whole of heaven has been distinguished into two kingdoms - the celestial kingdom and the spiritual kingdom - and in the celestial kingdom live people who are governed by the goodness of love from the Lord, while in the spiritual kingdom live those who are governed by the truths of wisdom from the Lord. The latter are also said to walk with the Lord in white. Moreover, they are dressed in white garments.

[2] That to walk means, symbolically, to live, and to walk with God means to live with Him because it is to live from Him, is clear from the following passages:

He walked with Me in peace and rectitude... (Malachi 2:6)

You have delivered my feet from stumbling, that I may walk before God in the light of the living. (Psalms 56:13)

...David... kept My commandments and... walked after Me with all his heart... (1 Kings 14:8)

Remember..., O Jehovah..., how I have walked before You in truth... (Isaiah 38:3)

If you... walk contrary to Me..., and... do not obey (My voice)..., I also will walk contrary to you... (Leviticus 26:23-24, 27-28)

They would not walk in the ways (of Jehovah). (Isaiah 42:24; cf. Deuteronomy 11:22; 19:9; 26:17)

...all people walk... in the name of (their) god, but we will walk in the name of Jehovah... (Micah 4:5)

A little while longer the light is with you. Walk while you have the light... ...believe in the light... (John 12:35-36; cf. 8:12)

...the scribes asked..., "Why do Your disciples not walk according to the tradition of the elders...?" (Mark 7:5)

Walking is also said of Jehovah, that He walks among people, which is to say that He lives in them and together with them:

I will make My dwelling among you, and... I will walk among you and be your God... (Leviticus 26:11-12)

It is apparent from this what is meant by the statement,

These things says He... who walks in the midst of the seven golden lampstands. (Revelation 2:1)

  
/ 962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.