¹ Efter Abimelek fremstod som Israels Befrier Tola, en Søn af Dodos Søn Pua, en Mand af Issakar, som boede i Sjamir i Efraims Bjerge.

² Han var Dommer i Israel i tre og tyve År. Da han døde, blev han jordet i Sjamir.

³ Efter ham fremstod Gileaditen Jair; han var Dommer i Israel i to og tyve År.

⁴ Han havde tredive Sønner, som red på tredive Æsler, og de havde tredive Byer, som endnu den Dag i Dag kaldes Jairs Teltbyer; de ligger i Gilead.

⁵ Da Jair døde, blev han jordet i Kamon.

⁶ Men Israelitterne blev ved at gøre, hvad der var ondt i HE ENs Øjne, idet de dyrkede Ba'alerne og Astarterne og Aramæernes, Zidons, Moabs, Ammoniternes og Filisternes Guder og faldt fra HE EN og undlod at dyrke ham.

⁷ Da blussede HE ENs Vrede op mod Israel, og han gav dem til Pris for Filisterne og Ammoniterne,

⁸ som kuede og mishandlede Israelitterne i det År; i atten År kuede de alle Israelitterne hinsides Jordan i Amoritemes Land i Gilead.

⁹ Og Ammoniterne satte over Jordan for også at angribe Juda, Benjamin og Efraims Slægt, så at Israelitterne kom i stor Nød.

¹⁰ Da råbte Israelitterne til HE EN og sagde: "Vi har syndet imod dig, thi vi har forladt HE EN vor Gud og dyrket Ba'alerne!"

¹¹ Men HE EN svarede Israelitterne: "Har ikke Ægypterne, Amoriterne, Ammoniterne, Filisterne,

¹² Zidonierne, Amalekiterne og Midjaniterne mishandlet eder? Og da I råbte til mig, frelste jeg eder af deres Hånd.

¹³ Men I forlod mig og dyrkede andre Guder! Derfor vil jeg ikke mere frelse eder!

¹⁴ Gå nu hen og råb til de Guder, I udvalgte eder, og lad dem frelse eder i eders Nød:"

¹⁵ Da sagde Israelitterne til HE EN: "Vi har syndet! Gør med os, hvad dig tykkes godt, men frels os blot nu!"

¹⁶ Og de skilte sig af med de fremmede Guder og dyrkede HE EN; da kunde han ikke længer holde ud at se Israels Nød.

¹⁷ Ammoniterne stævnedes sammen, og de slog Lejr i Gilead; også Israelitterne samlede sig, og de slog Lejr i Mizpa.

¹⁸ Da sagde Folket, Gileads Høvdinger, til hverandre: "Hvis der findes en Mand, som vil tage Kampen op med Ammoniterne, skal han være Høvding over alle Gileads Indbyggere!"

¹ Og HE EN talede til Moses og sagde:

² "Sig til Israeliterne, at de skal vende om og lejre sig ved Pi Hakirot mellem Migdol og Havet; lige over for Bål Zefon skal I lejre eder ved Havet.

³ Farao vil da tænke om Israeliterne, at de er faret vild i Landet, og at Ørkenen har sluttet dem inde;

⁴ og jeg vil forhærde Faraos Hjerte, så han sætter efter dem, og jeg vil forherlige mig på Farao og hele hans Krigsmagt, og Ægypterne skal kende, at jeg er HE EN!" Og de gjorde således.

⁵ Da det nu neldtes Ægypterkongen, at Folket var flygtet, skiftede Farao og hans Tjenere Sind over for Folket og sagde: "Hvor kunde vi dog slippe Israeliterne af vor Tjeneste!"

⁶ Da lod han spænde for sin Vogn og tog sine Krigsfolk med sig;

⁷ han tog 600 udsøgte Stridsvogne og alle Ægyptens Krigsvogne, alle bemandede med Vognkæmpere.

⁸ Og HE EN forhærdede Ægypterkongen Faraos Hjerte, så han satte efter Israeliterne; men Israeliterne var draget ud under en stærk Hånds Værn.

⁹ Og Ægypterne, alle Faraos Heste og Vogne og hans yttere og øvrige Krigsfolk, satte efter dem og indhentede dem, da de havde slået Lejr ved Havet, ved Pi Hakirot over for Ba'al Zefon.

¹⁰ Da nu Farao nærmede sig, så Israeliterne op og fik Øje på Ægypterne, der drog efter dem, og de grebes af stor Angst; da råbte Israeliterne til HE EN;

¹¹ og de sagde til Moses: "Er det, fordi der ingen Grave var i Ægypten, at du har fået os ud for at dø i Ørkenen? Hvad er det dog, du har gjort os, at du førte os ud af Ægypten?

¹² Var det ikke det, vi sagde til dig i Ægypten: Lad os i Fred, og lad os blive ved at trælle for Ægypterne! Thi det er bedre for os at trælle for Ægypterne end at dø i Ørkenen."

¹³ Men Moses svarede Folket: "Frygt ikke! Hold blot Stand, så skal I se HE ENs Frelse, som han i Dag vil hjælpe eder til, thi som I ser Ægypterne i Dag, skal I aldrig i Evighed se dem mere.

¹⁴ HE EN skal stride for eder, men I skal tie!"

¹⁵ Da sagde HE EN til Moses: "Hvorfor råber du til mig? Sig til Israeliterne, at de skal bryde op!

¹⁶ Løft din Stav og ræk din Hånd ud over Havet og skil det ad i to Dele, så Israeliterne kan vandre gennem Havet på tør Bund.

¹⁷ Se, jeg vil forhærde Ægypternes Hjerte, så de følger efter dem, og jeg vil forherlige mig på Farao og hele hans Krigsmagt, på hans Vogne og yttere,

¹⁸ og Ægypterne skal kende, at jeg er HE EN, når jeg forherliger mig på Farao, hans Vogne og yttere."

¹⁹ Guds Engel, der drog foran Israels Hær, flyttede sig nu og gik bag ved dem; og Skystøtten flyttede sig fra Pladsen foran dem og stillede sig bag ved dem

²⁰ og kom til at stå imellem Ægypternes og Israels Hære; og da det blev mørkt; blev Skystøtten til en Ildstøtte og oplyste Natten. Således kom de ikke hinanden nær hele Natten.

²¹ Moses rakte da sin Hånd ud over Havet, og HE EN drev Havet bort med en stærk Østenstorm, der blæste hele Natten, og han gjorde Havet til tørt Land. Og Vandet delte sig.

²² Da gik Israeliterne midt igennem Havet på tør Bund, medens Vandet stod som en Mur på begge Sider af dem.

²³ Og Ægypterne, alle Faraos Heste,Vogne og yttere, satte efter dem og forfulgte dem midt ud i Havet.

²⁴ Men ved Morgenvagtens Tid skuede HE EN fra Ild og Skystøtten hen imod Ægypternes Hær og bragte den i Uorden;

²⁵ og han stoppede Vognenes Hjul, så de havde ondt ved at få dem frem. Da sagde Ægypterne: "Lad os flygte for Israel, thi HE EN kæmper for dem imod Ægypten!"

²⁶ Men HE EN sagde til Moses: " æk din Hånd ud over Havet, så skal Vandet vende tilbage over Ægypterne, deres Vogne og yttere!"

²⁷ Da rakte Moses sin Hånd ud over Havet; og Havet vendte tilbage til sit sædvanlige Leje ved Morgenens Frembrud, medens de flygtende Ægyptere kom lige imod det, og HE EN drev Ægypterne midt ud i Havet.

²⁸ Da vendte Vandet tilbage og overskyllede Vognene og ytterne i hele Faraos Krigsmagt, som havde forfulgt dem ud i Havet; ikke en eneste af dem blev tilbage.

²⁹ Men Israeliterne var gået gennem Havet på tør Bund, medens Vandet stod som en Mur på begge Sider af dem.

³⁰ Og HE EN frelste på den dag Israel af Ægypternes Hånd, og Israel så Ægypterne ligge døde ved Havets Bred.

³¹ Da så Israel den Stordåd, HE EN havde udført mod Ægypterne; og Folket frygtede HE EN, og de troede på HE EN og på hans Tjener Moses.