Bible

 

Joshua 8

Studie

   

1 Derefter sagde HE EN til Josua: "Frygt ikke og vær ikke bange! Tag alt Krigsfolket med dig, bryd op og drag mod Aj! Se, jeg giver Kongen af Aj og hans Folk, hans By og hans Land i din Hånd!

2 Og du skal gøre det samme ved Aj og dets Konge, som du gjorde ved Jeriko og dets Konge; men Godset, I røver der, må I selv beholde som Bytte, ligeledes Kvæget der. Læg Baghold vesten for Byen!"

3 Derpå brød Josua op og drog med alt Krigsfolket op mod Aj; og Josua udvalgte sig 30000 tapre Mænd og sendte dem bort om Natten,

4 idet han bød dem: "Se, I skal lægge eder i Baghold vesten for Byen, ikke for langt fra den, og hold eder alle rede.

5 Jeg og alle de Folk, som er med mig, vil nærme os Byen, og når de gør Udfald imod os ligesom forrige Gang, flygter vi for dem.

6 Når de så følger efter os så langt, at vi får dem lokket bort fra Byen, idet de tænker, at vi flygter for dem ligesom forrige Gang,

7 skal I bryde frem fra Bagholdet og tage Byen, thi HE EN eders Gud vil give den i eders Hånd.

8 Og når I har indtaget byen, skal I stikke den i Brand. Således skal I gøre, det er mit Bud til eder!"

9 Derpå sendte Josua dem bort, og de gik hen og lagde sig i Baghold mellem Betel og Aj, vesten for Aj; men Josua blev den Nat iblandt Krigsfolket.

10 Tidligt næste Morgen mønstrede Josua Folket, og sammen med Israels Ældste drog han op til Aj i Spidsen for Folket.

11 Hele den Styrke, som var med ham, rykkede nærmere, til de havde Byen foran sig; og de lejrede sig norden for Aj med Dalen mellem sig og Aj.

12 Derpå tog han henved 5000 Mand og lagde dem i Baghold mellem Betel og Aj, vesten for Byen;

13 og Krigerne blev bragt i Stilling, hele Hæren, som var norden for Byen, og den Del, som lå i Baghold vesten for Byen; men Josua begav sig om Natten ned i Dalen.

14 Da nu Kongen af Aj så det, skyndte Byens Mænd sig og rykkede tidligt om Morgenen ud til Kamp mod Israel, Kongen med hele sin Styrke, til Skråningen, hvor Lavningen begynder, uden at vide af, at der var lagt Baghold imod ham vesten for Byen;

15 og da Josua og hele Israel lod sig slå på Flugt af dem og flygtede ad Ørkenen til,

16 blev alt Folket i Byen stævnet sammen til at forfølge dem, og de forfulgte Josua og lod sig lokke bort fra Byen;

17 ikke een Mand blev tilbage i Aj, men alle drog de ud for at forfølge Israel, og de lod Byen stå åben, medens de forfulgte Israel.

18 Da sagde HE EN til Josua: " æk Spydet i din Hånd ud mod Aj; thi jeg giver det i din Hånd!" Og Josua rakte Spydet i sin Hånd ud mod Byen.

19 Og Bagholdet brød hurtigt op fra sin Plads og løb hen til Byen, da han rakte Hånden ud, indtog den og skyndte sig at stikke den i Brand.

20 Da Mændene fra Aj vendte sig om og så øgen fra Byen stige op mod Himmelen, var de ude af Stand til at flygte til nogen af Siderne, idet Folket, som var flygtet ad Ørkenen til, vendte sig om mod deres Forfølgere.

21 Og da Josua og hele Israel så, at Bagholdet havde indtaget Byen, og at øgen fra byen steg til Vejrs, vendte de om og slog Mændene fra Aj;

22 og da hine rykkede ud fra Byen imod dem, kom de midt ind imellem Israeliternes to Afdelinger, som huggede dem ned uden at lade en eneste af dem undkomme eller slippe bort.

23 Men Kongen af Aj fangede de levende og bragte ham til Josua.

24 Da Israel nu havde hugget alle Ajs Indbyggere ned på åben Mark, på Skråningen, hvor de forfulgte dem, og de alle til sidste Mand var faldet for Sværdet, vendte hele Israel tilbage til Aj og slog det med Sværdet.

25 Alle de, der faldt på den Dag, Mænd og Kvinder, udgjorde 12000, alle Indbyggerne i Aj.

26 Og Josua trak ikke sin Hånd med det udrakte Spyd tilbage, før han havde lagt Band på alle Ajs Indbyggere.

27 Kun Kvæget og Godset, de røvede i denne By, beholdt Israeliterne som Bytte efter den Befaling, HE EN havde givet Josua.

28 Og Josua stak Aj i Brand og gjorde den til en uinhob for bestandig, til den Ødemark, den er den Dag i Dag.

29 Men Kongen af Aj hængte han på en Pæl og lod ham hænge til Aften; og da Solen gik ned, tog man på Josuas Befaling hans Lig ned af Pælen og kastede det hen ved Indgangen til Byens Port. Og man opkastede over ham en stor Stendysse, som står der den Dag i Dag.

30 Da byggede Josua HE EN, Israels Gud, et Alter på Ebals Bjerg,

31 som HE ENs Tjener Moses havde pålagt Israeliterne, i Overensstemmelse med, hvad der står skrevet i Moses's Lovbog, et Alter af utilhugne Sten, hvor over der ikke var svunget Jern; og de bragte HE EN Brændofre og ofrede Takofre der.

32 Og han skrev der på Stenene i Israeliternes Påsyn en Afskrift af Mose Lov, som denne havde skrevet,

33 idet hele Israel og dets Ældste, Tilsynsmænd og Dommere stod på begge Sider af Arken lige over for Levitpræsterne, som bar HE ENs Pagts Ark, de fremmede såvel som de indfødte, den ene Halvdel hen imod Garizims Bjerg, den anden Halvdel hen imod Ebals Bjerg, således som HE ENs Tjener Moses forhen havde påbudt at velsigne Israels Folk.

34 Så oplæste han alle Lovens Ord, Velsignelsen og Forbandelsen, alt som det var skrevet i Lovbogen;

35 ikke et Ord af alt, hvad Moses havde påbudt, undlod Josua at op læse for hele Israels Menighed, Mændene, Kvinderne og Børnene og de fremmede, som var draget med iblandt dem.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Revealed # 457

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 962  
  

457. Still did not repent of the works of their hands. This symbolically means, nor did they refrain from their native proclivities, which are evils of every kind, as being sins.

The works of a person's hands symbolize a person's native proclivities, which are evils and their attendant falsities, because the hands symbolize in summary the things that emanate from a person; for the forces of the mind and consequently of the body are directed into the hands and terminate there. Consequently the hands in the Word symbolize power. For the same reason the works of a person's hands symbolize his native proclivities, which are evils and falsities of every kind. Evils are the native proclivities of his will, and the attendant falsities the native proclivities of his intellect.

We are told regarding the people who are the subject here that they did not repent, because people who make faith alone the totality of religion say to themselves, "What need do I have of repentance, when through faith alone our sins are forgiven and we are saved? What do our works contribute to this? I know that I was born in sin and that I am a sinner. If I confess this and pray that my faults not be imputed to me, then I have repented. What need do I have of anything more?"

Thus the person then gives no thought to sin, even to the point of not knowing what sins are. Consequently the delight and gratification they afford continually carry him along in them and into them, the way a favorable wind and current carry a ship onto rocks when both captain and crew are asleep.

[2] In the natural sense of the Word, the works of a person's hands mean carved images, cast images, and idols; but in its spiritual sense, they symbolize evils and falsities of every kind, which are a person's native proclivities. As, for example, in the following passages:

...do not provoke Me to anger by the work of your hands...; (if you were) to provoke Me to anger by the work of your hands to your own hurt..., I will repay them according to their work and according to the deeds of their hands. (Jeremiah 25:6-7, 14)

...the children of Israel have provoked Me... to anger by the work of their hands... (Jeremiah 32:30, cf. 44:8)

I will utter My judgments against them concerning all their wickedness, because they... bowed themselves to the works of their hands. (Jeremiah 1:16)

In that day... people's eyes will look to the Holy One of Israel, and... not to the altars, the work of their hands, and... what their fingers have made... (Isaiah 17:7-8, cf. 31:7; 37:19, Jeremiah 10:9)

[3] The work of a person's hands is his own doing, thus evil and falsity, and this can be clearly seen from the fact that it was for this reason that the Israelites were forbidden to built an altar or temple out of hewn stones, or to use an iron tool on those stones; for they symbolized the work of a person's hands:

If you make Me an altar of stones, you shall not build it of hewn stones; for if you use your chisel on it, you will profane it. (Exodus 20:25)

Joshua built... an altar of... stones, on which he did not use an iron tool. (Joshua 8:30-31)

The temple (at Jerusalem)...was built of whole stone, and no hammer or axe or any iron tool was heard... while it was being built. (1 Kings 6:7)

[4] Everything that the Lord does is likewise called the work of His hands, and these are His inherent attributes, which in themselves are goods and truths. As, for example, in the following places:

The works of (Jehovah's) hands are truth and judgment. (Psalms 111:7)

Your mercy, O Jehovah, endures forever; do not cease the works of Your hands. (Psalms 138:8)

Thus said Jehovah, the Holy One of Israel, and his Maker: "Seek from Me signs concerning My children; concerning the work of My hands, command Me." (Isaiah 45:11)

Your people are all just..., the offshoot of My planting, the work of My hands... (Isaiah 60:21)

...O Jehovah, You are our Father, we are the clay, and You our potter, and all we the work of Your hands. (Isaiah 64:8)

  
/ 962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.