¹ Derpå lod Josua ubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kalde til sig

² og sagde til dem: "I har holdt alt, hvad HE ENs Tjener Moses bød eder, og adlydt mig i alt, hvad jeg har påbudt eder.

³ I har ikke svigtet eders Brødre i denne lange Tid; indtil denne Dag har I holdt HE EN eders Guds Bud.

⁴ Men nu har HE EN eders Gud skaffet eders Brødre o, som han lovede dem; vend derfor nu tilbage til eders Telte i det Land, hvor eders Ejendom ligger, som HE ENs Tjener Moses gav eder hinsides Jordan.

⁵ Kun må I omhyggeligt agte på at holde det Bud og den Lov, HE ENs Tjener Moses pålagde eder, at elske HE EN eders Gud, vandre på alle hans Veje, holde hans Bud, holde fast ved ham og tjene ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl!"

⁶ Og Josua velsignede dem og lod dem drage bort, og de begav sig til deres Telte.

⁷ Den ene Halvdel af Manasses Stamme havde Moses givet Land i Basan, den anden Halvdel derimod havde Josua givet Land sammen med deres Brødre i Landet vesten for Jordan. Og da Josua lod dem drage hver til sit efter at have velsignet dem,

⁸ vendte de tilbage til deres Telte med store igdomme, med Kvæg i Mængde, med Sølv og Guld, Kobber og Jern og Klæder i stor Mængde; og det Bytte, de havde taget fra deres Fjender, delte de med deres Brødre.

⁹ Så forlod ubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme Israeliterne i Silo i Kana'ans Land og vendte tilbage til Gilead, det Land, de havde fået i Eje, hvor de havde nedsat sig i Følge HE ENs Bud ved Moses;'

¹⁰ og da ubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kom til Gelilot ved Jordan i Kana'ans Land, byggede de et Alter der ved Jordan, et stort Alter. der sås viden om.

¹¹ Men det kom Israeliterne for Øre, at ubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme havde bygget et Alter på Grænsen af Kana'ans Land, ved Gelilot ved Jordan, på Israeliternes Side.

¹² Og da Israeliterne hørte det, samledes hele Israeliternes Menighed i Silo for at drage i Kamp imod dem.

¹³ Da sendte Israeliterne Pinehas, Præsten Eleazars Søn, til ubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead

¹⁴ tillige med ti Øverster, een Øverste for hver af alle Israels Stammer; hver af dem var Overhoved for sin Stamme iblandt Israels Tusinder;

¹⁵ og da de kom til ubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead, talte de således til dem:

¹⁶ "Således siger hele HE ENs Menighed: Hvad er det for en Troløshed, I har begået mod Israels Gud, at I i Dag har vendt eder fra HE EN ved at bygge eder et Alter og vise Genstridighed mod HE EN?

¹⁷ Har vi ikke nok i Brøden med Peor, som vi endnu den Dag i Dag ikke har fået os renset for, og for hvis Skyld der kom Plage over Israels Menighed?

¹⁸ Og dog vender I eder i Dag fra HE EN! Når I i Dag er genstridige mod HE EN, vil hans Vrede i Morgen bryde løs over hele Israels Menighed.

¹⁹ Hvis det Land, I har fået i Eje, er urent, så gå over til det Land, der er HE ENs Ejendom, der, hvor HE ENs Bolig står, og nedsæt eder iblandt os; men vær ikke genstridige mod HE EN, ej heller mod os ved at bygge eder et Alter til foruden HE EN vor Guds Alter!

²⁰ Dengang Akan, Zeras Søn, øvede Svig med det bandlyste, kom der da ikke Vrede over hele Israels Menighed, skønt han kun var en enkelt Mand? Måtte han ikke dø for sin Brøde?"

²¹ Da svarede ubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme overhovederne for Israels Tusinder således:

²² "Gud, Gud HE EN, Gud, Gud HE EN ved det, og Israel skal vide det: Hvis det er i Genstridighed eller Troløshed mod HE EN, i den Hensigt at vende os fra HE EN,

²³ at vi har bygget os et Alter, gid han så må unddrage os sin Hjælp i Dag! Hvis det er for at bringe Brændofre og Afgrødeofre derpå eller for at bringe Takofre derpå, så straffe HE EN det!

²⁴ Nej, vi har gjort det af Frygt for det Tilfælde, at eders Børn engang i Fremtiden skulde sige til vore: Hvad har I med HE EN, Israels Gud, at gøre?

²⁵ HE EN har jo sat Jordan som Grænse imellem os, og eder, ubeniter og Gaditer; I har ingen Del i HE EN! Og således kunde eders Børn få vore til at høre op med at frygte HE EN.

²⁶ Derfor tænkte vi: Lad os bygge dette Alter, ikke til Brændoffer eller Slagtoffer,

²⁷ men for at det kan være Vidne mellem os og eder og mellem vore Efterkommere efter os om, at vi vil forrette HE ENs Tjeneste' for hans Åsyn med vore Brændofre, Slagtofre og Takofre, for at eders Børn ikke engang i Fremtiden skal sige til vore: I har ingen Del i HE EN!

²⁸ Og vi tænkte: Hvis de i Fremtiden siger således til os og vore Efterkommere, så siger vi: Læg dog Mærke til, hvorledes det HE ENs Alter er bygget, som vore Forfædre rejste, ikke til Brændofre eller Slagtofre, men for at det kunne være Vidne mellem os og eder.

²⁹ Det være langt fra os at være genstridige mod HE EN eller vende os fra HE EN i Dag ved at bygge et Alter til Brændoffer, Afgrødeoffer og Slagtoffer foruden HE EN vor Guds Alter, som står foran hans Bolig!"

³⁰ Da Præsten Pinehas og Menighedens Øverster og Overhovederne for Israels Tusinder, som ledsagede ham, hørte de Ord, som ubeniterne, Gaditerne og Manassiterne talte, var de tilfredse,

³¹ og Pinehas, Præsten Eleazars Søn, sagde til ubeniterne, Gaditerne og Manassiterne: "I Dag erkender vi, at HE EN er iblandt os, siden I ikke har øvet denne Svig imod HE EN; derved har I frelst Israeliterne fra HE ENs Hånd!"

³² Derpå vendte Pinehas, Præsten Eleazars Søn, og Øversteme tilbage fra ubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead til Israeliterne i Kana'ans Land og aflagde dem Beretning,

³³ og Israeliterne var tilfredse ved Meddelelsen, og Israeliterne priste Gud og tænkte ikke mere på at drage i Kamp mod dem for at ødelægge det Land, ubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme boede i.

³⁴ Og ubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kaldte Alteret: Vidne; "thi," sagde de, "det skal være Vidne mellem os om, at HE EN er Gud!"

¹ Da tog Samuel Olieflasken og udgød Olien over hans Hoved, kyssede ham og sagde: "Har HE EN ikke salvet dig til Fyrste over sit Folk Israel? Du skal herske over HE ENs Folk og frelse det fra dets Fjender. Og dette skal være dig Tegnet på, at HE EN har salvet dig til Fyrste over sin Arv:

² Når du i Dag går fra mig, skal du træffe to Mænd ved akels Grav ved Benjamins Grænse i Zelza, og de skal sige til dig: Æslerne, du gik ud at lede efter, er fundet; dem har din Fader slået af Tanke, men nu er han urolig for eder og siger: Hvad skal jeg gøre for min Søn?

³ Og når du er gået et Stykke længere frem og kommer til Taboregen, skal du træffe tre Mænd, som er på Vej op til Gud i Betel; den ene bærer tre Kid, den anden tre Brødkager og den tredje en Dunk Vin;

⁴ de skal hilse på dig og give dig to Brødkager, som du skal tage imod.

⁵ Derefter kommer du til Guds Gibea, hvor Filisternes Foged bor; og når du kommer hen til Byen, vil du støde på en Flok Profeter, som kommer ned fra Offerhøjen i profetisk Henrykkelse til Harpers, Paukers, Fløjters og Citres Klang;

⁶ så vil HE ENs Ånd overvælde dig, så du falder i profetisk Henrykkelse sammen med dem, og du skal blive til et andet Menneske.

⁷ Når disse Tegn indtræffer for dig, kan du trygt gøre, hvad der falder for; thi Gud er med dig.

⁸ Og du skal gå i Forvejen ned til Gilgal; så kommer jeg ned til dig for at bringe Brændofre og ofre Takofre. Syv Dage skal du vente, til jeg kommer og kundgør dig, hvad du skal gøre!"

⁹ Da han derpå vendte sig for at gå bort fra Samuel, gav Gud ham et helt andet Hjerte, og alle disse Tegn indtraf samme Dag.

¹⁰ Da han kom hen til Gibea, se, da kom en Flok Profeter ham i Møde, og Guds Ånd overvældede ham, og han faldt i profetisk Henrykkelse midt iblandt dem.

¹¹ Og da alle, som kendte ham fra tidligere Tid, så ham i profetisk Henrykkelse sammen med Profeterne, sagde de til hverandre: "Hvad går der af Kisjs Søn? Er også Saul iblandt Profeterne?"

¹² Så sagde en der fra Stedet: "Hvem er vel deres Fader?" Derfor blev det et Mundheld: "Er også Saul iblandt Profeterne?"

¹³ Da hans profetiske Henrykkelse var ovre, gik han til Gibea.

¹⁴ Sauls Farbroder spurgte da ham og Karlen: "Hvor har I været henne?" Han svarede: "Ude at lede efter Æslerne; og da vi ikke fandt dem, gik vi hen til Samuel."

¹⁵ Da sagde Sauls Farbroder: "Fortæl mig, hvad Samuel sagde til eder!"

¹⁶ Saul svarede: "Han fortalte os, at Æslerne var fundet!" Men hvad Samuel havde sagt om Kongedømmet, fortalte han ham ikke.

¹⁷ Derpå stævnede Samuel Folket sammen hos HE EN i Mizpa;

¹⁸ og han sagde til Israeliterne: "Så siger HE EN, Israels Gud: Jeg førte Israel op fra Ægypten og frelste eder af Ægypternes Hånd og fra alle de iger, som plagede eder.

¹⁹ Men nu vrager I eders Gud, som var eders Frelser i alle eders Ulykker og Trængsler, og siger: Nej, en Konge skal du sætte over os! Så træd nu frem for HE ENs Åsyn Stamme for Stamme og Slægt for Slægt!"

²⁰ Derpå lod Samuel alle Israels Stammer træde frem, og Loddet ramte Benjamins Stamme.

²¹ Så lod han Benjamins Stamme træde frem Slægt for Slægt, og Matris Slægt ramtes. Så lod han Matris Slægt træde frem Mand for Mand, og Saul, Kisjs Søn, ramtes. Men da man ledte efter ham, var han ikke til at finde.

²² Da adspurgte de på ny HE EN: "Er Manden her?" Og HE EN svarede: "Se, han holder sig skjult ved Trosset."

²³ Så løb de hen og hentede ham der; og da han trådte ind imellem Folket, var han et Hoved højere end alt Folket.

²⁴ Da sagde Samuel til hele Folket: "Ser I ham, HE EN har udvalgt? Hans Lige findes ikke i alt Folket!" Og hele Folket brød ud i Jubelskrig og råbte: "Kongen leve!"

²⁵ Derpå fremsagde Samuel Kongedømmets et for Folket og optegnede den i en Bog, som han lagde hen for HE ENs Åsyn. Så lod Samuel hele Folket gå hver til sit:

²⁶ også Saul gik til sit Hjem i Gibea, og de tapre Mænd, hvis Hjerte Gud rørte, gik med ham.

²⁷ Men nogle Niddinger sagde: "Hvor skulde denne kunne hjælpe os?" Og de ringeagtede ham og bragte ham ingen Hyldingsgave. Men han var, som han var døv.