¹ Loddet faldt for Judæernes Stamme efter deres Slægter således, at deres Landområd strækker sig hen, imod Edoms Område, Zins Ørken mod Syd, yderst mod Syd.

² Deres Sydgrænse begynder ved Enden af Salthavet, ved den sydlige Bugt,

³ og løber sønden om Akrabbimpasset, går videre til Zin, strækker sig opad sønden om Kadesj-Barnea og går derpå videre til Hezron og op til Addar; så drejer den om mod Karka'a,

⁴ går videre til Azmon og fortsætter til Ægyptens Bæk; så ender Grænsen ved Havet. Det er deres Sydgrænse.

⁵ Østgrænsen er Salthavet indtil Jordans Udløb. Nordgrænsen begynder ved Havets Bugt ved Jordans Udløb;

⁶ derpå strækker Grænsen sig opad til Bet Hogla og går videre norden om Bet Araba; så strækker Grænsen sig opad til ubens Søn Bohans Sten;

⁷ derpå strækker Grænsen sig fra Akors Dal op til Debir og drejer nordpå til Gilgal, som ligger lige over for Adummimpasset sønden for Dalen; derefter går Grænsen videre over til Vandet ved Sjemesjkilden og ender ved ogelkilden;

⁸ derpå strækker Grænsen sig op i Hinnoms Søns Dal til Sydsiden af Jebusiternes Bjergryg, det er Jerusalem; derpå strækker Grænsen sig op til Toppen af Bjerget lige vesten for Hinnoms Dal ved efaimdalens Nordende;

⁹ derpå bøjer Grænsen fra Toppen af dette Bjerg ben til Neftoas Vandkilde og løber videre til Byerne på Efronbjerget; så bøjer Grænsen om til Ba'ala, det er Kirjat-Jearim;

¹⁰ derpå drejer Grænsen om fra Ba'ala mod Vest til Seirbjerget, går videre til Jearimbjergets nordre Udløber, det er Kesalon: så strækker den sig ned til Bet Sjemesj og går videre til Timna;

¹¹ derpå løber Grænsen i nordlig etning til Bjergryggen ved Ekron; så bøjer Grænsen om til Sjikkaron, går videre til Ba'alabjerget, løber til Jabne'el og ender ved Havet.

¹² Vestgrænsen er det store Hav. Det er Grænsen rundt om Judæernes Område efter deres Slægter.

¹³ Men Kaleb, Jefunnes Søn, gav han et Stykke Land imellem Judæerne efter HE ENs Befaling til Josua: Anaks Stamfader Arbas By, det er Hebron;

¹⁴ og Kaleb drev de tre Anakiter bort derfra, Sjesjaj, Abiman og Talmaj, der nedstammede fra Anak.

¹⁵ Derfra drog han op mod Debirs Indbyggere; Debir hed fordum Kirjat Sefer.

¹⁶ Da sagde Kaleb: "Den, som slår Kirjat Sefer og indtager det, giver jeg min datter Aksa til Hustru!"

¹⁷ Og da Benizziten Otniel, Kalebs Broder, indtog det, gav han ham sin Datter Aksa til Hustru.

¹⁸ Men da hun kom til ham, æggede han hende til at bede sin Fader om Agerland. Hun sprang da ned af Æselet, og Kaleb spurgte hende: "Hvad vil du?"

¹⁹ Hun svarede: "Giv mig en Velsignelse!" Siden du har bortgiftet mig i det tørre Sydland, må du give mig Vandkilder!" Da gav han hende de øvre og de nedre Vandkilder.

²⁰ Judæernes Stammes Arvelod efter deres Slægter er:

²¹ Byerne i Udkanten af Judæernes Stamme ved Edoms Grænse i Sydlandet er følgende: Kabzeel, Eder, Jagur,

²² Kina, Dimona, Arara,

²³ Kedesj Hazot, Jitnan,

²⁴ Zif, Telam, Bealot,

²⁵ Hazor Hadatta, Kerijjot Hezron, det er Hazor,

²⁶ Amam, Sjema, Molada,

²⁷ Hazar Gadda, Hesjmon, Bet Pelet,

²⁸ Hazar Sjual, Be'ersjeba med Småbyer,

²⁹ Ba'ala, Ijjim, Ezem,

³⁰ Eltolad, Betul, Horma,

³¹ Ziklag, Madmanna, Sansanna,

³² Lebaot, Sjilhim og En immox; tilsammen ni og tyve Byer med Landsbyer.

³³ I Lavlandet: Esjtaol, Zora, Asjna,

³⁴ Zanoa, En Gannim, Tappua, Enam,

³⁵ Jarmut, Adullam, Soko, Azeka,

³⁶ Sja'arajim, Aditajim, Gedera og Gederotajim; tilsammen fjorten Byer med Landsbyer.

³⁷ Zenan, Hadasja, Migdal Gad,

³⁸ Dilan, Mizpe, Jokte'el,

³⁹ Lakisj, Bozkaf, Eglon,

⁴⁰ Kabbon, Lamas, Hitlisj,

⁴¹ Gederot, Bet Dagon, Na'ama og Makkeda; tilsammen seksten Byer med Landsbyer.

⁴² Libna, Eter, Asjan,

⁴³ Jifta, Asjna, Nezib,

⁴⁴ Keila, Akzib og Maresja; tilsammen ni Byer med Landsbyer.

⁴⁵ Ekron med Småbyer og Landsbyer;

⁴⁶ fra Ekron til Havet alt, hvad der ligger på Asdodsiden, med tilhørende Landsbyer;

⁴⁷ Asdod med Småbyer og Landsbyer; Gaza med Småbyer og Landsbyer indtil Ægyptens Bæk med det store Hav som Grænse.

⁴⁸ I Bjerglandet: Sjamir, Jattir, Soko,

⁴⁹ Danna, Kirjat Sefer, det er Debir,

⁵⁰ Anab, Esjtemo, Anim,

⁵¹ Gosjen, Holon og Gilo; tilsammen elleve Byer med Landsbyer.

⁵² Arab, Duma, Esjan,

⁵³ Janum, Bet Tappua, Afeka,

⁵⁴ Humta, Kirjat Arba, det er Hebron, og Zior; tilsammen ni Byer med Landsbyer.

⁵⁵ Maon, Karmel, Zif, Jutta,

⁵⁶ Jizre'el, Jokdeam, Zanoa,

⁵⁷ Hain, Gibea og Timna; tilsammen ti Byer med Landsbyer.

⁵⁸ Halhul, Bet Zur, Gedor,

⁵⁹ Ma'arat, Bet Anon og Eltekon; tilsammen seks Byer med Landsbyer. Tekoa, Efrata, det er Betlehem, Peor, Etam, Kulon, Tatam, Sores, Kerem, Gallim, Beter og Menoho; tilsammen elleve Byer med Landsbyer.

⁶⁰ Hirjat Ba'al, det er Hirjat Jearim, og abba; tilsammen to Byer med Landsbyer.

⁶¹ I Ørkenen: Bet Araba, Middin, Sekaka,

⁶² Nibsjan, Ir Mela og En Gedi; tilsammen seks Byer med Landsbyer.

⁶³ Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, kunde Judæerne ikke drive bort; og Jebusiterne bor i Jerusalem sammen med Judæerne den Dag i Dag.

¹ Men da Kana'anæeren, Kongen af Arad, der boede i Sydlandet, hørte, at Israel rykkede frem ad Atarimvejen, angreb han Israel og tog nogle af dem til Fange.

² Da aflagde Israel et Løfte til Herren og sagde: "Hvis du giver dette Folk i min Hånd, vil jeg lægge Band på deres Byer!"

³ Og HE EN hørte Israels øst og gav Kana'anæerne i deres Hånd, hvorefter de lagde Band på dem og deres Byer. Derfor gav man Stedet Navnet Horma.

⁴ Så brød de op fra Bjerget Hor i etning af det røde Hav for at komme uden om Edoms Land. Undervejs blev Folket utålmodigt

⁵ og talte mod Gud og Moses og sagde: "Hvorfor førte I os ud af Ægypten, når vi skal dø i Ørkenen? Her er jo hverken Brød eller Vand, og vi er lede ved denne usle Føde."

⁶ Da sendte HE EN Giftslanger blandt Folket, og de bed Folket så en Mængde af Israel døde.

⁷ Så kom Folket til Moses og sagde: "Vi har syndet ved at tale imod HE EN og dig; gå i Forbøn hos HE EN, at han tager Slangerne fra os!" Og Moses gik i Forbøn for Folket.

⁸ Da sagde HE EN til Moses: "Lav dig en Slange og sæt den på en Stang, så skal enhver slangebidt, der ser hen på den, leve!"

⁹ Da lavede Moses en Kobberslange og satte den på en Stang; og enhver, der så hen på Kobberslangen, når en Slange havde bidt ham, beholdt Livet.

¹⁰ Så brød Israelitterne op og slog Lejr i Obot;

¹¹ og de brød op fra Obot og slog Lejr i tjje Håbarim i Ørkenen østen for Moab.

¹² Derfra brød de op og slog Lejr i Zereddalen.

¹³ Derfra brød de op og slog Lejr i Ørkenen hinsides Arnon, som udspringer på Amoriternes Område, thi Arnon var Moabs Grænse mod Amoriterne.

¹⁴ Derfor hedder det i Bogen om HE ENs Krige: Vaheb i Sufa og Dalene, Arnon og Dalenes Skrænt,

¹⁵ som strækker sig til Ars Sæde og læner sig til Moabs Grænse.

¹⁶ Derfra brød de op til Beer; det er det Be'er, HE EN havde for Øje, da han sagde til Moses: "Kald Folket sammen, så vil jeg give dem Vand!"

¹⁷ Da sang Israelitterne denne sang: Brønd, væld frem! Syng til dens Pris!

¹⁸ Brønd, som Høvdinger grov, som Folkets ædle bored med Herskerspir og Stave! Fra Ørkenen brød de op til Mattana;

¹⁹ fra Mattana til Nahaliel; fra Nahaliel til Bamot;

²⁰ fra Bamot til halen på Moabs Højslette, til Pisgas Top, som rager op over Ørkenen.

²¹ Israel sendte nu Sendebud til Amoriterkongen Sihon og lod sige:

²² "Lad mig få Lov at drage igennem dit Land! Vi vil ikke dreje ind på Marker eller i Vinhaver, vi vil ikke drikke Vand af Brøndene, vi vil følge Kongevejen, indtil vi er nået igennem dit Land!

²³ Men Sihon tillod ikke Israel at drage igennem sit Land; derimod samlede han alt sit krigsfolk og rykkede ud i Ørkenen imod Israel, og da han nåede Jaza, angreb han Israel.

²⁴ Men Israel slog ham med Sværdet og underlagde sig hans Land fra Arnon til Jabbok, til Ammoniternes Land; thi Jazer ligger ved Ammoniternes Grænse;

²⁵ og Israel indtog alle disse Byer, og Israel bosatte sig i alle Amoriternes Byer, i Hesjbon og alle tilhørende Småbyer.

²⁶ Thi Hesjbon var Amoriterkongen Sihons By; han havde angrebet Moabs forrige konge og frataget ham hele hans Land indtil Arnon.

²⁷ Derfor synger Skjaldene: Kom hid til Hesjbon, lad den blive bygget og grundfæstet, Sihons By!

²⁸ Thi Ild for ud fra Hesjbon, Ildslue fra Sihons Stad, den fortærede Moabs Byer, opåd Arnons Højder.

²⁹ Ve dig, Moab! Det er ude med dig, Kemosjs Folk! Han gjorde sine Sønner til Flygtninge og sine Døtre til Krigsfanger for Sihon, Amoriternes Konge.

³⁰ Og vi skød dem ned, Hesjbon er tabt indtil Dibon; vi lagde dem øde til Nofa, som ligger ved Medeba.

³¹ Så bosatte Israel sig i Amoriternes Land.

³² Derpå sendte Moses Spejdere til Jazer; og de erobrede det tillige med tilhørende Småbyer, og han drev de der boende Amoriter bort.

³³ Derpå vendte de om og drog ad Basan til. Da rykkede Og, Kongen af Basan, ud imod dem med alle sine Krigere og angreb dem ved Edrei.

³⁴ Men HE EN sagde til Moses: "Frygt ikke for ham! Thi jeg giver ham og alle hans krigere og hans Land i din Hånd, så at du kan handle med ham, som du handlede med Amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon."

³⁵ Da slog de ham og hans Sønner og alle hans Krigere, så at ikke en eneste af dem undslap, og derpå underlagde de sig hans Land.