Bible

 

Joshua 13

Studie

   

1 Da Josua var blevet gammel og til Års, sagde HE EN til ham: "Du er blevet gammel og til Års, og der er endnu såre meget tilbage af Landet at indtage.

2 Dette er det Land, som er tilbage: Hele Filisternes Landområde og alle Gesjuriterne,

3 Landet fra Sjihor østen for Ægypten indtil Ekrons Landemærke i Nord det regnes til Kana'anæerne de fem Filisterfyrster i Gaza, Asdod, Askalon, Gat og Ekron, desuden Avviterne

4 mod Syd, hele Kana'anæerlandet fra Meara, som tilhører Zidonierne, indtil Afek og til Amoriternes Landemærke,

5 og det Land, som mod Øst grænser til Libanon fra Ba'al Gad ved Hermonbjergets Fod til Egnen hen imod Hamat.

6 Alle Indbyggerne i Bjerglandet fra Libanon til Misrefot Majim, alle Zidonierne, vil jeg drive bort foran Israeliterne. Tildel kun Israel det som Ejendom, således som jeg har pålagt dig.

7 Udskift derfor dette Land som Ejendom til de halvtiende Stammer." Manasses halve Stamme

8 såvel som ubeniterne og Gaditerne havde nemlig fået deres Arvelod, som Moses gav dem hinsides Jordan, på Østsiden, således som HE ENs Tjener Moses gav dem,

9 fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen midt nede i Dalen, hele Højsletten fra Medeba til Dibon,

10 alle de Byer, som havde tilhørt Amoriterkongen Sibon, der herskede i Hesjbon, indtil Ammoniternes Landemærke,

11 fremdeles Gilead og Gesjuriternes og Ma'akatiternes Landemærke, hele Hermonbjerget og hele Basan indtil Salka,

12 hele det ige, der havde tilhørt Og af Basan, som herskede i Asjtarot og Edrei, den sidste, der var tilbage af efaiterne; Moses havde overvundet dem alle og drevet dem bort.

13 Men Israeliterne drev ikke Gesjuriterne og Ma'akatiterne bort, så at Gesjur og Ma'akat bor i blandt Israel den Dag i bag.

14 Kun Levis Stamme gav han ingen Arvelod; HE EN, Israels Gud, er hans Arvelod, således som han tilsagde ham.

15 Moses gav ubeniternes Stamme Land, Slægt for Slægt,

16 og de fik deres Område fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen midt nede i Dalen, hele Højsletten indtil

17 Hesjbon og alle de Byer, som ligger på Højsletten, Dibon, Bamot Ba'al, Bet Ba'al Meon,

18 Jaza, Kedemot, Mefa'at,

19 Kirjatajim, Sibma, Zeret Sjahar på Dalbjerget,

20 Bet-Peor ved Pisgas Skrænter. Bet-Jesjimot

21 og alle de andre Byer på Højsletten og hele det ige, der havde tilhørt Amoriterkongen Sibon, som herskede i Hesjbon, hvem Moses havde overvundet tillige med Midjans Fyrster Evi, ekem, Zur, Hur og eba, der var Sihons Lydkonger og boede i Landet;

22 også Sandsigeren Bileam, Beors Søn, havde Israeliterne dræbt med Sværdet sammen med de andre af dem, der blev slået ihjel.

23 ubeniternes Grænse blev Jordan; den var Grænseskel. Det var ubeniternes Arvelod efter deres Slægter, de nævnte Byer med Landsbyer.

24 Og Moses gav Gads Stamme, Gaditerne, Land, Slægt for Slægt,

25 og de fik følgende Landområde: Jazer og alle Byerne i Gilead og Halvdelen af Ammoniternes Land indtil Aroer, som ligger østen for abba,

26 og Landet fra Hesjbon til amat-Mizpe og Betonim, og fra Mahanajim til Lodebars Landemærke;

27 og i Lavningen Bet-Haram, Bet-Nimra, Sukkot og Zafon, esten af Kong Sihon af Hesjbons ige, med Jordan til Grænse, indtil Enden af Kinnerets Sø, hinsides Jordan, på Østsiden.

28 Det var Gaditernes Arvelod efter deres Slægter: de nævnte Byer med Landsbyer.

29 Og Moses gav Manasses halve Stamme Land, Slægt for Slægt;

30 og deres Landområde strakte sig fra Mahanajim over hele Basan, hele Kong Og af Basans ige og alle Jairs Teltbyer, som ligger i Basan, tresindstyve Byer,

31 Halvdelen af Gilead og Asjtarot og Edre'i, Ogs Kongsbyer i Basan; det gav han Manasses Søn Makirs Sønner, Halvdelen af Makirs Sønner, Slægt for Slægt.

32 Det er alt, hvad Moses udskiftede på Moabs Sletter hinsides Jordan over for Jeriko, på Østsiden.

33 Men Levis Stamme gav Moses ingen Arvelod; HE EN, Israels Gud, er deres Arvelod, således som han tilsagde dem.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 4117

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

4117. 'And he set his face towards mount Gilead' means good within it. This is clear from the meaning of 'mount' as the celestial element of love, which is good, dealt with in 795, 1430, to which the good meant by 'Jacob' was joined - 'Gilead' meaning the essential nature of it. Since the river was the boundary and, as has been stated, meant the first phase of the joining together, 'mount Gilead', which lay in this part away from the Jordan, means the good involved in that first stage of the joining together.

[2] The land of Gilead where the mountain was situated lay within the confines of the land of Canaan understood in a wide sense. It was situated on this side of the Jordan, and was granted as an inheritance to the Reubenites and the Gadites, and in particular to the half-tribe of Manasseh. And since the inheritances stretched out that far, it is said that it was situated within the confines of the land of Canaan understood in a wide sense. The fact that this territory was granted as an inheritance to those tribes is clear in Moses, Numbers 32:1, 26-41; Deuteronomy 3:8, 10-16; Joshua 13:24-31. For this reason when the land of Canaan was envisaged in its entirety it was said to stretch from Gilead even to Dan, and in another sense from Beersheba even to Dan, for Dan also was a boundary, 1710, 3923. Regarding its stretching from Beersheba even to Dan, see 2858, 2859; and reference to its doing so from Gilead to Dan occurs in Moses,

Moses went up from the plains of Moab onto mount Nebo, the top of Pisgah, which is in the direction of Jericho. There Jehovah showed him the whole land, Gilead even to Dan. Deuteronomy 34:1.

And in the Book of Judges,

Gilead dwelling at the crossing of the Jordan; and Dan, why will he fear ships? Judges 5:17.

[3] Because it was a boundary, 'Gilead' in the spiritual sense means the good that comes first, which is that of the bodily senses, for it is the good or delight of the senses that a person who is being regenerated is introduced into first of all. This is the sense in which 'Gilead' is taken in the Prophets, as in Jeremiah 8:22; 22:6; 46:11; 50:19; Ezekiel 47:18; Obad. verse 19; Micah 7:14; Zechariah 10:10; Psalms 60:7; and in the contrary sense, in Hosea 6:8; 12:11.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.