Bible

 

Jeremias 52

Studie

   

1 Zedekias var enogtyve år gammel da han blev konge, og han herskede elleve År i Jerusalem. Hans Moder hed Hamital og var en Datter af Jirmeja fra Libna.

2 Han gjorde, hvad der var ondt i HE ENs Øjne, ganske som Jojakim.

3 Thi for HE ENs Vredes Skyld kom dette over Jerusalem og Juda, og til sidst stødte han dem bort fra sit Åsyn. Og Zedekias faldt fra Babels konge.

4 I hans niende egeringsår på den tiende Dag i den tiende Måned drog Kong Nebukadrezar af Babel da med hele sin Hær mod Jerusalem, og de belejrede det og byggede Belejringstårne imod det rundt omkring;

5 og Belejringen varede til Kong Zedekiass ellevte egeringsår.

6 På den niende Dag i den fjerde Måned blev Hungersnøden hård i Byen, og Folket fra Landet havde ikke Brød. Da blev Byens Mur gennembrudt.

7 Alle krigsfolkene flygtede om Natten ud af Byen gennem Porten mellem de to Mure ved Kongens Have, medens Kaldæerne holdt Byen omringet, og de tog Vejen ad Arabalavningen til.

8 Men Kaldæernes Hær satte efter Kongen og indhentede ham på Jerikosletten, efter at hele hans Hær var blevet splittet til alle Sider.

9 Så greb de Kongen og bragte ham op til ibla i Hamats Land til Babels Konge, der fældede Dommen over ham.

10 Hans Sønner lod han henrette i hans Påsyn, ligeledes lod han alle Judas Øverster henrette i ibla;

11 og på Zedekias selv lod Babels Konge Øjnene stikke ud; derpå lod han ham lægge i Kobberlænker, og således førte han ham til Babel; og han lod ham kaste i Fængsel, hvor han blev til sin Dødedag.

12 På den tiende Dag i den femte Måned, det var Babels Konge Nebukadrezars nittende egeringsår, kom Nebuzaradan, Øversten for Livvagten, Babels konges Tjener, til Jerusalem.

13 Han satte Ild på HE ENs Hus og Kongens Palads og alle Husene i Jerusalem; på alle Stormændenes Huse satte han Ild;

14 og Murene om Jerusalem nedbrød hele kaldæernes Hær, som Øversten for Livvagten havde med sig.

15 De sidste Folk, som var tilbage i Byen, og Overløberne, der var gået over til Babels Konge, og de sidste Håndværkere førte Nebuzaradan, Øversten for Livvagten, bort.

16 Men nogle af de fattigste af Folket fra Landet lod Nebuzaradan, Øversten for Livvagten, blive tilbage som Vingårdsmænd og Agerdyrkere,

17 Kobbersøjlerne i HE ENs Hus, Stellene og Kobberhavet i HE ENs Hus slog Kaldæerne i Stykker og førte Kobberet til Babel.

18 Karrene, Skovlene, knivene og Kanderne og alle Kobbersagerne, som brugtes ved Tjenesten, røvede de;

19 også Fadene, Panderne, Skålene, Karrene, Lysestagerne, Kanderne og Offerskålene, der helt var af Guld eller Sølv, røvede Øversten for Livvagten.

20 De to Søjler, Havet med de tolv Kobberokser under og Stellene, som Salomo havde ladet lave til HE ENs Hus Kobberet i alle disse Ting var ikke til at veje.

21 Atten Alen høj var hver Søjle, og en Snor på tolv Alen kunde nå om den, og den var hul, og Kobberet var fire Fingre tykt.

22 Og der var et Søjlehoved af Kobber oven på den, fem Alen højt, og rundt om Søjlehovedet var der Fletværk og Granatæbler, alt af Kobber; og på samme Måde var det med den anden Søjle.

23 Og der var seks og halvfemsindstyve Granatæbler, som hang frit; der var i alt hundrede Granatæbler rundt om Fletværket.

24 Øversten for Livvagten tog Ypperstepræsten Seraja, Anden præsten Zefanja og de tre Dørvogtere;

25 og fra Byen tog han en Hofmand, der havde Opsyn med krigsfolket, og syv Mænd, der hørte til Kongens nærmeste Omgivelser, og som endnu fandtes i Byen, desuden Hærførerens Skriver, der udskrev Folket fra Landet til Krigstjeneste, og dertil tresindstyve Mænd at Folket fra Landet, der fandtes i Byen

26 dem tog Øversten for Livvagten Nebuzaradan og førte til Babels Konge i ibla

27 og Babels Konge lod dem dræbe i ibla i Hamats Land. Så førtes Juda i Landflygtighed fra sit Land.

28 Følgende er Tallet på de Folk, Nebukadrezar bortførte i Fangenskab: I hans syvende År 3023 Judæere,

29 i Nebukadrezars attende År 832 fra Jerusalem;

30 i Nebukadrezars tre og tyvende År bortførte Nebuzaradan, Øversten for Livvagten, 745 af Judæerne; tilsammen 4600.

31 I det syv og tredivte År efter Kong Jojakin af Judas Bortførelse på den fem og tyvende Dag i den tolvte Måned tog Babels Konge Evil-Merodak, der i det År kom på Tronen, Kong Jojakin af Juda til Nåde og førte ham ud af Fængselet.

32 Han talte ham venligt til og gav ham Sæde oven for de Konger, som var hos ham i Babel.

33 Jojakin aflagde sin Fangedragt og spiste daglig hos ham, så længe han levede.

34 Han fik sit daglige Underhold af Babels Konge, hver Dag hvad han behøvede for den Dag, indtil sin Dødedag, så længe han levede.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 42

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

42. Verse 21 And God created the great sea monsters, and every living creature that creeps, which the waters produced abundantly according to their kinds; and all winged birds according to their kinds; and God saw that it was good.

As has been stated, 'fish' means facts, here facts quickened and brought to life through faith from the Lord. 'Sea monsters' means those facts' general sources, below which and from which details derive. Nothing whatever exists in the universe that does not depend on some general source for its commencement and continuance. In the Prophets sea monsters or whales are mentioned several times, and in those places they mean those general sources of facts. Pharaoh, the king of Egypt, who represents human wisdom or intelligence - that is, knowledge in general - is called 'a great sea monster', as in Ezekiel,

Behold, I am against you, Pharaoh king of Egypt, the great monster lying in the midst of his 1 rivers, who has said, It is my river and I have made myself. Ezekiel 29:3.

[2] And elsewhere in Ezekiel,

Raise a lamentation over Pharaoh, king of Egypt, and say to him, You are like a monster in the seas, and you have come forth in your rivers, and have troubled the waters with your feet. Ezekiel 32:2

These words mean people who wish to penetrate the mysteries that are part of faith by means of facts, and so from themselves. In Isaiah,

On that day Jehovah will make a visitation with His hard and great and strong sword upon Leviathan the full-length serpent, 2 and upon Leviathan the twisting serpent, and He will slay the monsters that are in the sea. Isaiah 27:1.

'Slaying the monsters in the sea' means preventing people's knowing facts even in their general aspects. In Jeremiah,

Nebuchadnezzar king of Babel has devoured me, he has troubled me, he has made me an empty vessel, he has swallowed me up like a sea monster, he has filled his belly with my delicacies, he has cast me out. Jeremiah 51:34.

This stands for the fact that mankind did swallow cognitions of faith, which are 'the delicacies' here, just as the sea monster swallowed up Jonah. In that story the sea monster stands for people who treat general cognitions of faith as mere facts, and behave accordingly.

Poznámky pod čarou:

1. The Latin means your; but the Hebrew means his which Swedenborg has in other places where he quotes this verse.

2. i.e. a serpent that is on the move and not coiled up

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.