Bible

 

Jeremias 52

Studie

   

1 Zedekias var enogtyve år gammel da han blev konge, og han herskede elleve År i Jerusalem. Hans Moder hed Hamital og var en Datter af Jirmeja fra Libna.

2 Han gjorde, hvad der var ondt i HE ENs Øjne, ganske som Jojakim.

3 Thi for HE ENs Vredes Skyld kom dette over Jerusalem og Juda, og til sidst stødte han dem bort fra sit Åsyn. Og Zedekias faldt fra Babels konge.

4 I hans niende egeringsår på den tiende Dag i den tiende Måned drog Kong Nebukadrezar af Babel da med hele sin Hær mod Jerusalem, og de belejrede det og byggede Belejringstårne imod det rundt omkring;

5 og Belejringen varede til Kong Zedekiass ellevte egeringsår.

6 På den niende Dag i den fjerde Måned blev Hungersnøden hård i Byen, og Folket fra Landet havde ikke Brød. Da blev Byens Mur gennembrudt.

7 Alle krigsfolkene flygtede om Natten ud af Byen gennem Porten mellem de to Mure ved Kongens Have, medens Kaldæerne holdt Byen omringet, og de tog Vejen ad Arabalavningen til.

8 Men Kaldæernes Hær satte efter Kongen og indhentede ham på Jerikosletten, efter at hele hans Hær var blevet splittet til alle Sider.

9 Så greb de Kongen og bragte ham op til ibla i Hamats Land til Babels Konge, der fældede Dommen over ham.

10 Hans Sønner lod han henrette i hans Påsyn, ligeledes lod han alle Judas Øverster henrette i ibla;

11 og på Zedekias selv lod Babels Konge Øjnene stikke ud; derpå lod han ham lægge i Kobberlænker, og således førte han ham til Babel; og han lod ham kaste i Fængsel, hvor han blev til sin Dødedag.

12 På den tiende Dag i den femte Måned, det var Babels Konge Nebukadrezars nittende egeringsår, kom Nebuzaradan, Øversten for Livvagten, Babels konges Tjener, til Jerusalem.

13 Han satte Ild på HE ENs Hus og Kongens Palads og alle Husene i Jerusalem; på alle Stormændenes Huse satte han Ild;

14 og Murene om Jerusalem nedbrød hele kaldæernes Hær, som Øversten for Livvagten havde med sig.

15 De sidste Folk, som var tilbage i Byen, og Overløberne, der var gået over til Babels Konge, og de sidste Håndværkere førte Nebuzaradan, Øversten for Livvagten, bort.

16 Men nogle af de fattigste af Folket fra Landet lod Nebuzaradan, Øversten for Livvagten, blive tilbage som Vingårdsmænd og Agerdyrkere,

17 Kobbersøjlerne i HE ENs Hus, Stellene og Kobberhavet i HE ENs Hus slog Kaldæerne i Stykker og førte Kobberet til Babel.

18 Karrene, Skovlene, knivene og Kanderne og alle Kobbersagerne, som brugtes ved Tjenesten, røvede de;

19 også Fadene, Panderne, Skålene, Karrene, Lysestagerne, Kanderne og Offerskålene, der helt var af Guld eller Sølv, røvede Øversten for Livvagten.

20 De to Søjler, Havet med de tolv Kobberokser under og Stellene, som Salomo havde ladet lave til HE ENs Hus Kobberet i alle disse Ting var ikke til at veje.

21 Atten Alen høj var hver Søjle, og en Snor på tolv Alen kunde nå om den, og den var hul, og Kobberet var fire Fingre tykt.

22 Og der var et Søjlehoved af Kobber oven på den, fem Alen højt, og rundt om Søjlehovedet var der Fletværk og Granatæbler, alt af Kobber; og på samme Måde var det med den anden Søjle.

23 Og der var seks og halvfemsindstyve Granatæbler, som hang frit; der var i alt hundrede Granatæbler rundt om Fletværket.

24 Øversten for Livvagten tog Ypperstepræsten Seraja, Anden præsten Zefanja og de tre Dørvogtere;

25 og fra Byen tog han en Hofmand, der havde Opsyn med krigsfolket, og syv Mænd, der hørte til Kongens nærmeste Omgivelser, og som endnu fandtes i Byen, desuden Hærførerens Skriver, der udskrev Folket fra Landet til Krigstjeneste, og dertil tresindstyve Mænd at Folket fra Landet, der fandtes i Byen

26 dem tog Øversten for Livvagten Nebuzaradan og førte til Babels Konge i ibla

27 og Babels Konge lod dem dræbe i ibla i Hamats Land. Så førtes Juda i Landflygtighed fra sit Land.

28 Følgende er Tallet på de Folk, Nebukadrezar bortførte i Fangenskab: I hans syvende År 3023 Judæere,

29 i Nebukadrezars attende År 832 fra Jerusalem;

30 i Nebukadrezars tre og tyvende År bortførte Nebuzaradan, Øversten for Livvagten, 745 af Judæerne; tilsammen 4600.

31 I det syv og tredivte År efter Kong Jojakin af Judas Bortførelse på den fem og tyvende Dag i den tolvte Måned tog Babels Konge Evil-Merodak, der i det År kom på Tronen, Kong Jojakin af Juda til Nåde og førte ham ud af Fængselet.

32 Han talte ham venligt til og gav ham Sæde oven for de Konger, som var hos ham i Babel.

33 Jojakin aflagde sin Fangedragt og spiste daglig hos ham, så længe han levede.

34 Han fik sit daglige Underhold af Babels Konge, hver Dag hvad han behøvede for den Dag, indtil sin Dødedag, så længe han levede.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Explained # 1028

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 1232  
  

1028. For the plague thereof was exceeding great, signifies the total destruction of genuine truth. This is evident from the signification of "the plague of the hail," as being the falsification of the Word (as above); therefore "the plague thereof was exceeding great" signifies more grievous falsification, which is that the Word is falsified even to the destruction of all genuine truth. How the Word is falsified even to the destruction of genuine truth, and heaven is thereby closed against man, may be seen above (n. 719, 778, 888, 914, 916, 950).

(Continuation: The Commandments in general)

[2] It is said by some that he who sins against one commandment of the Decalogue sins also against the rest, thus that he who is guilty of one is guilty of all. It shall be told how far this is in harmony with the truth. When a man transgresses one commandment, by confirming with himself that it is not a sin, thus without fear of God, he commits it; because he has thus rejected the fear of God he does not fear to transgress the rest of the commandments, although he may not do this in act.

[3] For example, when one does not regard frauds and illicit gains, which in themselves are thefts, as sins, neither does he regard as a sin adultery with the wife of another, hating a man even to murder, lying about him, coveting his house and other things belonging to him; for when he rejects from his heart in any one commandment the fear of God he denies that anything is a sin; consequently he is in communion with those who in like manner transgress the other commandments. He is like an infernal spirit who is in a hell of thieves; and although he is not an adulterer, nor a murderer, nor a false witness, yet he is in communion with such, and can be persuaded by them to believe that such things are not evils, and can be led to do them. For he who has become an infernal spirit through the transgression of one commandment, no longer believes it to be a sin to do anything against God or anything against the neighbor.

[4] But the opposite is true of those who abstain from the evil forbidden in one commandment, and who shun and afterwards turn away from it as a sin against God. Because such fear God, they come into communion with the angels of heaven, and are led by the Lord to abstain from the evils forbidden in the other commandments and to shun them, and finally to turn away from them as sins; and if perchance they have sinned against them, yet they repent and thus by degrees are withdrawn from them.

  
/ 1232  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for their permission to use this translation.

Bible

 

Isaiah 13:4-5

Studie

      

4 The noise of a multitude is in the mountains, as of a great people; the noise of an uproar of the kingdoms of the nations gathered together! Yahweh of Armies is mustering the army for the battle.

5 They come from a far country, from the uttermost part of heaven, even Yahweh, and the weapons of his indignation, to destroy the whole land.