Bible

 

Jeremias 51

Studie

   

1 siger HE EN: Jeg opvækker en ødelæggelsens ånd mod Babel og dem, som bor i "mine Modstanderes Hjerte".

2 Og jeg sender til Babel Kastere, de skal kaste det og tømme dets Land, thi fra alle Hanter er de over det på Ulykkens Dag.

3 Ingen skal spænde sin Bue eller rejse sig i Brynje. Spar ikke dets Ynglinge, læg Band på hele dets Hær!

4 Dræbte Mænd skal falde i Kaldæernes Land og gennemborede i Gaderne;

5 thi Israel og Juda er ikke forladt af deres Gud, Hærskarers HE E, men deres Land var fuldt af Skyld mod Israels Hellige.

6 Fly ud af Babel, enhver redde sit Liv, at I ikke skal omkomme for dets Brøde! Thi det er Hævnens Tid for HE EN, han øver Gengæld imod det.

7 Et gyldent Bæger var Babel i HE ENs Hånd, det gjorde al Jorden drukken; Folkene drak af Vinen, derfor blev Folkene galne.

8 Babel faldt i et Nu, det knustes; jamrer over det! Hent Balsam hid til dets Sår, om det muligt kan læges!

9 Vi vilde læge Babel, men det lod sig ikke læge. Gå fra det og lad os drage hver til sit Land, thi dets Straffedom når til Himmelen, løfter sig til Skyerne.

10 HE EN har bragt vor et for Lyset; kom, lad os kundgøre HE EN vor Guds Værk i Zion!

11 Hvæs Pilene, gør Skjoldene blanke! HE EN har vakt Mederkongens Ånd, thi hans Hu står til at ødelægge Babel; thi det er HE ENs Hævn, Hævn for hans Tempel.

12 Løft Banner mod Babels Mure, forstærk Vagten, sæt Vagtposter ud, læg Baghold! Thi HE EN har et åd for og gør, hvad han har talet mod Babels Indbyggere.

13 Du, som bor ved de mange Vande, rig på Skatte, din Ende er kommet, den Alen, hvor man skære dig af.

14 Hærskarers Herre har svoret ved sig selv: Jeg vil fylde dig med Mennesker som Græshopper, og de skal istemme Vinperserråbet over dig.

15 Han skabte Jorden i sin Vælde, grundfæstede Jorderig i sin Visdom, og i sin indsigt udspændte han Himmelen.

16 Når han løfter sin øst, bruser Vandene i Himmelen, og han lader Skyer stige op fra Jordens Ende; han får Lynene til at give egn og sender Stormen ud af sine Forrådskamre.

17 Dumt er hvert Menneske, uden Indsigt, hver Guldsmed får Skam af sit Billede; thi Løgn er hans Støbning, der er ingen Ånd i dem;

18 Tomhed er de, et dårende Værk; når deres Hjemsøgelses Tid kommer, er det ude med dem.

19 Jakobs Arvelod er ikke som de; thi han, der har skabt alt, er dets Arvelod; Hærskarers HE E er hans Navn.

20 Du var mig en Stridshammer, et Våben; med dig knuste jeg Folk, med dig ødelagde jeg iger;

21 med dig knuste jeg Hest og ytter, med dig knuste jeg Vogn og Vognstyrer,

22 med dig knuste jeg Mand og Kvinde med dig knuste jeg gammel og ung, med dig knuste jeg Yngling og Jomfru,

23 med dig knuste jeg Hyrde og Hjord, med dig knuste jeg Agerdyrker og Oksespand, med dig knuste jeg Statholder og Landshøvding.

24 Men jeg vil gengælde Babel og alle Kaldæas Indbyggere alt det onde, de gjorde mod Zion for eders Øjne, lyder det fra HE EN.

25 Se, jeg kommer over dig, du ødelæggende Bjerg, lyder det fra HE EN, du, som ødelægger hele Jorden; jeg udrækker Hånden imod dig og vælter dig ned fra Klipperne og gør dig til et afsvedet Bjerg;

26 man skal ikke fra dig hente Sten til Tinder eller Grundvolde, thi du skal blive en evig Ørken, lyder det fra HE EN.

27 Løft BannerJorden, stød i Horn blandt Folkene, vi Folkene til Kamp imod det, opbyd Ararats, Minnis og Asjkenazs iger imod det, indsæt en Tipsar, lad Hestene fare frem som lodne Græshopper;

28 vi Folkene til Strid imod det, Mederkongen, hans Statholdere og alle hans Landshøvdinger og hele det Land, han råder over!

29 Jorden skal skælve og vride sig, thi HE ENs Tanker mod Babel fuldbyrdes, at gøre Babels Land til en Ørken, hvor ingen bor.

30 Babels Helte opgiver Kampen, de sidder stille i Borgene, deres kraft ebber ud, de er blevet til Kvinder; dets Boliger afbrændes, dets Portstænger knækkes.

31 Løber iler Løber i Møde, og Bud iler Bud i Møde for at melde Babels Konge, at hans By er indtaget fra Ende til anden,

32 Overgangsstederne taget, Borgene brændt og Krigsfolkene rædselslagne.

33 Thi så siger Hærskarers HE E, Israels Gud: Babels Datter er som en Tærskeplads, når den stampes endnu en liden Stund, så kommer Høstens Tid for den.

34 Kong Nebukadrezar af Babel har fortæret mig, oprevet mig, sat mig til Side som et tomt kar. Som en Drage har han slugt mig, fyldt sin Vom med mine Lækkerbidskener og drevet mig bort.

35 Den Vold, jeg led, og min Overlast komme over Babel, siger de, som bor i Zion, mit Blod over Kaldæas Indbyggere, siger Jerusalem.

36 Derfor, så siger HE EN: Se, jeg fører din Sag og giver digHævn, jeg lægger dets Hav tørt og udtørrer dets Kilde.

37 Babel skal blive en Grushob, Sjakalers Bolig, til ædsel og Spot, så ingen bor der.

38 De brøler alle som Løver, knurrer som Løveunger i deres Vildskab.

39 Jeg holder et Drikkelag for dem og gør dem drukne, så de døves og falder i evig Søvn uden at vågne, lyder det fra HE EN.

40 Jeg fører dem ned til af slagtes som Får, som Vædre sammen med Bukke.

41 Hvor Sjesjak blev fanget og grebet, al Jordens Stolthed, hvor Babel dog blev til ædsel imellem Folkene!

42 Havet steg over Babel, af dets Bølgers Brus blev det skjult.

43 Dets Byer er blevet en Ørken, øde Land og Ødemark; intet Menneske bor i dem, intet Menneskebarn færdes i dem.

44 Jeg hjemsøger Bel i Babel, river ud af hans Mund, hvad han slugte, til ham skal ej Folkeslag strømme mer. Også Babels Mur er faldet.

45 Drag ud deraf, mit Folk, enhver redde sit Liv for HE ENs glødende Harme.

46 Lad ikke eders Hjerter blive modfaldne og frygt ikke ved de Tidender, der høres på Jorden, når der i det ene År kommer een Tidende og i det næste en anden, når der er Voldsfærd på Jorden og Hersker følger på Hersker.

47 Se, derfor skal Dage komme, da jeg hjemsøger Babels Gudebilleder, og alt dets Land bliver til Skamme, og alle deri skal falde på Valen.

48 Jubl over Babel, Himmel og Jord med alt, hvad i dem er, thi fra Nord kommer Hærværksmænd over det, lyder det fra HE EN.

49 Også Babel skal falde for de dræbte af Israels Skyld, ligesom dræbte på hele Jorden faldt for Babel.

50 I, som undslap Sværdet, drag bort, stands ikke, kom HE EN i Hu i det fjerne, lad Jerusalem komme frem i eders Tanker!

51 Vi blev til Skamme, thi Smædeord måtte vi høre; Blusel lagde sig over vore Ansigter, thi fremmede overfaldt HE ENs Huss Helligdomme.

52 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HE EN, da jeg hjemsøger dets Gudebilleder, og sårede skal stønne i hele dets Land.

53 Selv om Babel stiger op til Himmelen, og selv om det gør sin Borg utilgængelig i det høje, fra mig skal der komme Hærværksmænd over det, lyder det fra HE EN.

54 Der lyder Skrig fra Babel, et vældigt Sammenbrud fra Kaldæernes Land.

55 Thi HE EN hærger Babel og gør Ende på den vældige Larm der; deres Bølger bruser som mange Vande, deres Brag lyder højt.

56 Thi en Hærværksmand kommer over Babel, og dets Helte skal fanges, deres Buer knækkes; thi en Gengældelsens Gud er HE EN, han giver fuld Løn.

57 Jeg gør dets Fyrster og Vismænd, dets Statholdere, Landshøvdinger og Helte drukne, og de skal falde i evig Søvn uden at vågne, lyder det fra kongen, hvis Navn er Hærskarers HE E.

58 siger Hærskarers HE E: Babels brede Mur skal nedbrydes til Grunden og dets høje Porte opbrændes. Folkeslagenes Møje er spildt, og Folkefærdene slider sig trætte for Ilden.

59 Det Ord, som Profefen Jeremias sendte med Seraja, en Søn at Masejas Søn Nerija, da han rejste, til Babel med Kong Zedekias af Juda i hans fjerde egeringsår; Seraja sørgede for Nattely til Kongen, når han var på ejse.

60 Jeremias optegnede al den Ulykke, som skulde komme over Babel, i en og samme Bog, alle disse Ord, der er skrevet mod Babel;

61 og Jeremias sagde til Seraja: "Når du kommer til Babel og ser Lejlighed dertil, skal du oplæse alle disse Ord

62 og sige: HE E, du truede selv dette Sted med Udryddelse, så der ikke bliver nogen, som bor der, - hverken Folk eller Fæ, men det skal blive en evig Ørken.

63 Og når du er til Ende med at oplæse denne Bog, skal du binde en Sten til den, kaste den i Eufrat

64 og sige: Således skal Babel gå til Bunds og ikke mere komme op for al den Ulykke, jeg sender over det!" Til Ordene "slider sig trætte for Ilden går Jeremiass Ord.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 1072

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

1072. 'He was drunk' means that he consequently sank into errors. This is clear from the meaning of 'a drunken man' in the Word. Those people are called drunk who do not believe anything except that of which they have a mental grasp, and who for that reason probe into mysteries of faith. And because they probe into them by means of knowledge, either factual or philosophical, acquired through the senses, man being what he is inevitably sinks as a consequence into errors. Man's thought is altogether earthly, bodily, and material because it is born of things that are earthly, bodily, and material which cling to it all the time and which the ideas comprising his thought are based on and encompassed by. Consequently to think and reason about Divine matters from such things is to run into errors and perversities, and from that position it is as impossible to acquire faith as it is 'for a camel to go through the eye of a needle'. The error and insanity that result are in the Word called 'drunkenness'. What is more, souls or spirits in the next life who reason about and against the truths of faith become like drunken men and behave as these do. These people will in the Lord's Divine mercy be described later on.

[2] Spirits are clearly distinguished from one another as to whether they possess, or do not possess, faith that inheres in charity. Those who possess such faith do not engage in reasoning about the truths of faith. Instead they immediately declare them to be true, and also confirm them, so far as they are able, by means of sensory evidence, factual knowledge, and analytical arguments. But as soon as something obscure comes up which they do not perceive they lay it aside and never allow anything like that to lead them into doubt. They say that the things they are able to grasp are very few and that therefore to think that something is not true because they themselves do not grasp it would be madness. These people are those who are governed by charity. But those who do not possess faith inhering in charity have no other desire than to reason whether a thing is true and to know how it is so. They say that if they cannot know how it is so, they are unable to believe that it is so. From this attitude of mind alone they are instantly recognized as those who have no faith at all, and it is a sign not only that they entertain doubts about everything but also that at heart they are deniers. And even when they are informed as to how something is so they remain unmoved and raise all kinds of objections, and would never give up even if this went on for ever. Those who are thus unmoved pile up errors upon errors. These people, or such as they, are in the Word called 'drunk from wine or strong drink'.

[3] As in Isaiah,

These err through wine, and go astray through strong drink. The priest and the prophet err through strong drink. They are swallowed up by wine, they err from strong drink. They err in vision. All tables are full of vomit. Whom will He teach knowledge, and whom will He cause to understand the report? Those weaned from milk, those torn away from the breasts? Isaiah 28:7-9.

Such people are clearly meant here. In the same prophet,

How do you say to Pharaoh, I am a son of the wise, a son of kings of old? Where are your wise men now? Let them, I pray, tell you. Jehovah has mingled in the midst of her a spirit of perversity, and they have made Egypt err in all her works, as a drunken man errs in his vomit. Isaiah 19:11-12, 14.

'A drunken man' stands for people who wish from facts to probe into spiritual and celestial things. 'Egypt' means facts, which also is why he calls himself 'a son of the wise'. In Jeremiah,

Drink and get drunk, and vomit, and fall, and do not get up again. Jeremiah 25:27. This stands for falsities.

[4] In David,

They reel and stagger like a drunken man, and all their wisdom will be swallowed up. Psalms 107:27.

In Isaiah,

Come, I will get wine, and we will be drunken from strong drink, and tomorrow will be like this day, a great abundance. Isaiah 56:12.

This has reference to things that are contrary to the truths of faith. In Jeremiah,

Every wineskin will be filled with wine, all the inhabitants of Jerusalem with drunkenness. Jeremiah 13:12-13.

'Wine' stands for faith, 'drunkenness' for errors. In Joel,

Awake, you drunkards, and weep; and wail, all you drinkers of wine, over the new wine, for it is cut off from your mouth. For a nation is coming up over My land; it is turning My vine into a desolation. Joel 1:5-7.

This refers to the Church vastated as regards truths of faith. In John,

Babylon caused all nations to drink from the wine of the anger of whoredom. The inhabitants of the earth have got drunk with the wine of whoredom. Revelation 14:8, 10; 16:19; 17:2; 18:3; 19:15.

'The wine of whoredom' stands for adulterated truths of faith, to which 'drunkenness' has reference. Similarly in Jeremiah,

Babel was a golden cup in Jehovah's hand, making all the earth drunken. The nations have drunk of her wine, therefore the nations are mad. Jeremiah 51:7.

[5] Since 'drunkenness' meant inanities surrounding truths of faith, it also became representative; and Aaron was forbidden to be drunk, as the following shows,

Aaron and his sons were not to drink wine and intoxicating drink when they entered the Tent [of Meeting] lest they died, so that they might distinguish between what was holy and what was unholy, what was unclean and what was clean. Leviticus 10:8-10.

People who believe nothing except what they grasp through sensory evidence and factual knowledge are also called in Isaiah 'heroes at drinking',

Woe to those who are wise in their own eyes, and in their own sight intelligent! Woe to heroes at drinking wine, and valiant men in mixing strong drink! Isaiah 5:21-22.

They are called 'wise in their own eyes, and in their own sight intelligent' because people who reason against truths of faith imagine that they are wiser than everybody else.

[6] People however who pay no attention to the Word and the truths of faith, and thus who are unwilling to know anything about faith, and so deny its fundamental teachings, are called 'drunk without wine'. In Isaiah,

They were drunk but not with wine, they were staggering, but not with strong drink. For Jehovah has poured out upon you a Spirit of sleep, and has closed your eyes. Isaiah 19:9-10.

That they are such is clear from what comes before and after this description of them in the prophet. People who are 'drunk' in this sense imagine that they are more alert than anybody else, yet they are in a deep sleep. The fact that the Ancient Church when it began was such as is described in this verse, especially those who belonged to the stock of the Most Ancient Church, becomes clear from what has been stated already in 788.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.