Bible

 

Jeremias 49

Studie

   

1 Om Ammonitterne. Så siger Herren, har Israel ingen sønner eller har det ingen arvinger? Hvorfor har Milkom taget Gad i Eje og hans Folk bosat sig i dets Byer?

2 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HE EN, da jeg lader Krigsskrig lyde mod abba i Ammon, og det skal blive en Grusdynge, og dets Døtre skal gå op i Luer. Da arver Israel sine Arvinger, siger HE EN.

3 Klag, Hesjbon, thi Aj er ødelagt; skrig, I abbas Døtre klæd jer i Sæk og klag, gå rundt i Foldene! Thi Milkom vandrer i Landflygtighed, hans Præster og Fyrster til Hobe.

4 Hvorfor gør du dig til af dine Dale, du frafaldne Datter, som stoler på dine Skatte og siger: "Hvem kan komme til mig,?"

5 Se, jeg lader ædsel komme over dig fra alle Kanter, lyder det fra Hærskarers HE E. I skal drives bort i hver sin etning, og ingen samler de flygtende.

6 Men siden vender jeg Ammoniternes Skæbne, lyder det fra HE EN.

7 Om Edom. Så siger Hærskarers HE E: Er der ikke mer Visdom i Teman, svigter de kloges åd, er deres Visdom rådden?

8 Fly, søg Ly i det dybe, I, som bor i Dedan! Thi Esaus Ulykke sender jeg over ham, Straffens Tid.

9 Gæstes du af Vinhøstmænd, levner de ej Efterslæt, af Tyve om Natten, ødelægger de, hvad de lyster.

10 Thi selv blotter jeg Esau, hans Skjulesteder røber jeg; at gemme sig evner han ikke. Han er ødelagt ved Brødres og Naboers Arm, han er borte.

11 Lad mig om dine faderløse, jeg holder dem i Live, dine Enker kan stole på mig.

12 Thi så siger HE EN: Se, de, hvem det ikke tilkom at tømme Bægeret, må tømme det, og du skulde gå fri? Du går ikke fri, men kommer til at tømme det.

13 Thi jeg sværger ved mig selv. lyder det fra HE EN: til ædsel og Spot, til Ørk og til et Forbandelsens Tegn skal Bozra blive, og alle dets Byer skal blive til evige Tomter.

14 Fra HE EN har jeg hørt en Tidende: Et Bud skal sendes ud blandt Folkene: Samler eder! Drag ud imod det og rejs jer til Strid!

15 Se, ringe har jeg gjort dig iblandt Folkene, foragtet blandt Mennesker.

16 ædsel over dig! Dit Hjertes Overmod bedrog dig. Du, som bor i Klippekløft og klynger dig til Fjeldtop: Bygger du ede højt som Ørnen, jeg styrter dig ned, så lyder det fra HE EN.

17 Edom skal blive til ædsel; alle, der kommer forbi, skal slås af ædsel og spotte over alle dets Sår.

18 Som det gik, da Sodoma og Gomorra og Nabobyerne omstyrtedes, siger HE EN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn dvæle der.

19 Som en Løve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den stedsegrønne Græsgang, således vil jeg i et Nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min Lige, og hvem kræver mig til egnskab? Hvem er den Hyrde, der står sig mod mig?

20 Hør derfor det åd, HE EN har for mod Edom, og de Tanker, han har mod Temans Indbyggere: Visselig skal Hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres Græsgang forfærdes over dem.

21 Ved Braget af deres Fald skal Jorden skælve; Skriget kan høres til det røde Hav.

22 Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Bozra; og Edoms Heltes Hjerte bliver på hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte.

23 Om Damaskus. Til Skamme er Hamat og Arpad, thi de hører ond Tidende; de er ude af sig selv, i Uro som Havet, der ikke kan falde til o.

24 Damaskus er modfaldent, vender sig til Flugt, Angst falder over det, Vånde og Veer griber det som en fødende Kvinde.

25 Ve det! Forladt er den lovpriste By, Glædens Stad.

26 Derfor falder dets Ynglinge på dets Torve, alle Krigsfolkene omkommer på hin Dag, lyder det fra Hærskarers HE E.

27 Jeg sætter Ild på Damaskuss Mur, og den skal fortære Benhadads Borge.

28 Om Kedar og Hazors iger, som Kong Nebukadrezar af Babel slog. Så siger HE EN: Kom og drag op mod Kedar, ødelæg Østens Sønner!

29 Man skal tage deres Telte og Hjorde, deres Telttæpper, alle deres Kar, bortføre Kamelerne fra dem og råbe til dem: "Trindt om er ædsel!"

30 Fly i Hast, søg Ly i det dybe, Hazors Borgere, lyder det fra HE EN. Thi kong Nebukadrezar af Babel har oplagt et åd imod eder og undfanget en Tanke imod eder.

31 Kom, drag op mod et roligt Folk, der bor i Tryghed, lyder det fra HE EN, uden Porte og Slåer; de bor for sig selv.

32 Deres Kameler gøres til Bytte, deres mange Hjorde til ov. Jeg spreder dem, der har rundklippet Hår, for alle Vinde, og fra alle kanter bringer jeg Undergang over dem, lyder det fra HE EN.

33 Hazor bliver Sjakalers Bo, en Ørken til evig Tid; der skal ej bo et Menneske, ej dvæle et Menneskebarn.

34 HE ENs Ord, som kom til Profeten Jeremias om Elam i Kong Zedekias af Judas første egeringstid:

35 siger Hærskarers HE E: Jeg knækker Elams Bue, det ypperste af deres Kraft;

36 og jeg bringer over Elam de fire Vinde fra de fire Verdenshjørner og spreder dem for alle disse Vinde; der skal ikke være et Folk, som de bortdrevne Elamiter ikke kommer hen til.

37 Jeg knuser dem foran deres Fjender og dem, der står dem efter Livet, og jeg sender Ulykke over dem, min glødende Vrede, lyder det fra HE EN. Jeg sender Sværdet efter dem, til jeg får dem udslettet.

38 Jeg rejser min Trone i Elam og tilintetgør der både Konge og Fyrster, lyder det fra HE EN.

39 Men i de sidste Dage vender jeg Elams Skæbne, lyder det fra HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 10545

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

10545. 'And Moses took a tent' means the holiness of worship, the Church, and the Word. This is clear from the meaning of 'a tent' in the highest sense as the Lord, also heaven and the Church, and in the relative sense as everything holy belonging to heaven and the Church, consequently also the holiness of worship and the holiness of the Word; for worship and the Word belong to the Church, and they are the Lord's since they are derived from Him. The reason why 'a tent' means these things is that the most ancient people used to live in tents and also to hold their holy worship in them. Among these people the celestial Church existed, and this was holier than all the Churches that came after it. For the one they worshipped was the Lord; for them Jehovah was none other than Him. And since it was He who led them, they were in direct contact with the angels of heaven, as a consequence of which they possessed heavenly wisdom that comes from the Lord. The establishment of that Church is what the creation of heaven and earth in the first chapter of Genesis describes, and their wisdom is what paradise describes; for 'heaven and earth' in the Word means the Church, 'paradise' means intelligence and wisdom, and 'man' (homo) means the Church itself, as does 'the ground', from which the name Adam derives.

'Heaven and earth' in the Word means the Church, 'heaven' the internal Church and 'earth' the external Church, see 1733, 1850, 2117, 2118, 3355(end), 4535, 10373.

Intelligence and wisdom is described by paradise-like and other gardens, 100, 108, 2702, 3220.

'Man' means the Church, 478, 768, 4287, 9276, and so does 'the ground', 566, 1068.

'Creating man' means establishing the Church, 16, 88, 10373.

See in addition 8891, 9942.

[2] Because this Church was the Lord's beloved more than all the rest and the Lord had His home with them in their tents (for the Lord is said to have His home with the person who loves Him, John 14:23), therefore to commemorate these things the tabernacle or tent of meeting was erected among the Israelite nation, to house their holy worship. And this was why the feast of tabernacles or tents was instituted.

[3] The fact that 'tent' means those holy things, and in particular the holiness of worship, is clear from the following places: In Isaiah,

Sing, O barren one that did not bear. Enlarge the place of your tent, and let them stretch out the curtains of your dwelling-places. Isaiah 54:1-2.

'Enlarging the place of the tent' means doing so to the things which belong to the Church and consequently to those which belong to worship. 'Stretching out the curtains of the dwelling-places' means multiplying truths, 'curtains' meaning the Church's truths, see 9595, 9596, 9606, 9756. 'Barren one' means the person with whom the Church's truths and forms of good have not existed hitherto, 3908, 9325.

[4] In Jeremiah,

The whole land has been laid waste. Suddenly My tents have been laid waste, My curtains in a moment. Jeremiah 4:20.

'The land' means the Church, see in the places referred to in 9325; and since the Church is the Church by virtue of forms of the good of love and by virtue of the truths of faith it says that tents and curtains have been laid waste, 'tents' being the Church's forms of good and 'curtains' its truths.

[5] In the same prophet,

My tent has been laid waste, and all My ropes torn away. My sons have gone away from Me, and they are not. There is no one stretching out My tent any more, or setting up My curtains. For the shepherds have become stupid. Jeremiah 10:20-21.

Similar things are meant here by 'tent' and 'curtains'. 'Ropes torn away' means that goodness and truth are no longer joined together, nor truths to one another. Therefore also it says 'My sons have gone away', for truths are meant by 'sons'.

'Ropes' means a joining together, see 9777, 9854, 9880.

'Sons' means truths, 489, 491, 533, 2623, 2803, 2813, 3373, 3704, 4257, 9807.

[6] In David,

O Jehovah, who will sojourn in Your tent? Who will dwell on Your holy mountain? He who walks blameless and who does righteousness, and speaks the truth in his heart. Psalms 15:1-2.

'Sojourning in Jehovah's tent' means abiding in heaven, and in the good of love there. In the same author,

I will remain in Your tent forever. Psalms 61:4.

Here the meaning is similar.

[7] In Amos,

On that day I will raise up the tent of David that is fallen down, and I will close up its breaches and restore its destroyed places. Amos 9:11.

'The tent of David' means the Lord's Church and the holiness that goes with worship of Him. 'Closing up breaches and restoring destroyed places' means renewing those things by moving falsities away from them. 'David' in the Word means the Lord, see 1888, 9954, so that 'the tent of David' means the Lord's Church and the holiness that goes with worship. In Jeremiah,

Behold, I will bring back the captivity 1 of the tents of Jacob, and will have compassion on his dwellings. Jeremiah 30:18.

'The tents of Jacob' and 'his dwellings' stand for the Church's forms of good and its truths.

[8] Since forms of good present in the Church and in worship are meant by 'tents', forms of evil present in worship and in the Church are meant in the contrary sense by 'tents', as may be recognized from the following places: In Jeremiah,

I will liken the daughter of Zion to one who is comely. Shepherds and their flocks will come to her and pitch their tents against her round about. Jeremiah 6:2-3.

In the same prophet,

Go up against Arabia, and lay waste the sons of the east. They will take their tents and their flocks, their curtains and all their vessels. Jeremiah 49:28-29.

In Hosea,

What will you do on the solemn day, and on the day of the feast of Jehovah? For behold, they have gone away on account of the devastation; the thorn will possess their precious things of silver, the nettle will be in their tents. Hosea 9:5-6.

In David,

He smote all the firstborn of Egypt, the beginning of strength in the tents of Ham. Psalms 78:51.

Poznámky pod čarou:

1. i.e. restore the fortunes

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.