Bible

 

Jeremias 32

Studie

   

1 Det Ord, som kom til Jeramias fra Herren i kong Zedekias af Judas tiende År, det er Nebukadrezars attende.

2 Dengang belejrede Babels Konges Hær Jerusalem, og Profeten Jeremas sad fængslet i Vagtforgården i Judas Konges Palads,

3 hvor Kong Zedekias af Juda havde ladet ham fængsle med de Ord: "Hvor tør du profetere og sige: Så siger HE EN: Se, jeg giver denne By i Babels Konges Hånd, og han skal indtage den;

4 og Kong Zedekias af Juda skal ikke undslippe Kaldæernes Hånd, men overgives i Babels Konges Hånd, og han skal tale med ham Mund til Mund og se ham Øje i Øje;

5 og han skal føre Zedekias til Babel, og der skal han blive, til jeg ser til ham, lyder det fra HE EN; når I kæmper med Kaldæerne, får I ikke Lykke!"

6 Og Jeremias sagde: HE ENs Ord kom til mig således:

7 Se, Hanamel, din Farbroder Sjallums Søn, kommer til dig og siger: "Køb min Mark i Anatot, thi du har Indløsningsret."

8 kom Hanamel, min Farbroders Søn, til mig i Vagtforgården, som HE EN havde sagt, og sagde til mig: "Køb min Mark i Anatot i Benjamins Land, thi du har Arveretten, og indløsningsretten er din; køb dig den!" Da forstod jeg, at det var HE ENs Ord.

9 Og jeg købte Marken i Anatot af Hanamel, min Farbroders Søn, og tilvejede ham Pengene, sytten Sekel Sølv;

10 og jeg skrev Skøde og forseglede det, tilkaldte Vidner og afvejede Pengene på Vægtskål.

11 Så tog jeg Skødet, både det forseglede og det åbne,

12 og overgav Skødet til Baruk, Masejas Søn Nerijas Søn, i Nærværelse af Hanamel, min Farbroders Søn, og Vidnerne, som havde underskrevet Skødet, og alle de Judæee, som var til Stede i Vagtforgården;

13 og i deres Nærværelse bød jeg Baruk:

14 "Så siger Hærskarers HE E, Israels Gud: Tag disse Skøder, både det forseglede og det åbne, og læg dem i en Lerkrukke, for at de kan holde sig i lange Tider.

15 Thi så siger Hærskarers HE E, Israels Gud: End skal der købes Huse, Marker og Vingårde i dette Land!"

16 Efter at have overgivet Skødet til Baruk, Nerijas Søn, bad jeg således til HE EN:

17 Ak, Herre, HE E, du har jo skabt Himmelen og Jorden ved din vældige Styrke og din udstrakte Arm, intet er dig for underfuldt,

18 du, som øver Miskundhed mod Tusinder og gengælder Fædres Misgerning på deres Sønner efter dem; du store, vældige Gud, hvis Navn er Hærskarers HE E,

19 rig på åd og stor i Dåd, hvis Øjne er åbne over alle Menneskebørnenes Veje, for at du kan give enhver efter hans Vej og hans Gerningers Frugt;

20 du, som gjorde Tegn og Undere i Ægypten og gør det den Dag i Dag både i Israel og blandt andre Mennesker og skabte dig det Navn, du har i Dag,

21 du, som førte dit Folk Israel ud af Ægypten med Tegn og Undere, med stærk Hånd og udstrakt Arm og stor ædsel

22 og gav dem dette Land, som du havde svoret deres Fædre at ville give dem, et Land, der flyder med Mælk og Honning;

23 og de kom og tog det i Eje; men de hørte ikke din øst og adlød ikke din Lov; de gjorde intet af, hvad du havde pålagt dem; så lod du al denne Ulykke ramme dem.

24 Se, Stormvoldene har nået Byen, så den er ved at blive indtaget, og med Sværd, Hunger og Pest er Byen givet i de angribende Kaldæeres Hånd; had du talede, er sket, og du ser det selv.

25 Og skønt Byen er givet i Kaldæernes Hånd, siger du til mig, Herre, HE E: "Køb dig Marken for Penge og tag Vidner derpå!"

26 Da kom HE ENs Ord til Jeremias således:

27 Se, jeg er HE EN, alt Køds Gud; skulde noget være mig for underfuldt?

28 Derfor, så siger HE EN: Se, jeg giver denne By i kaldæernes og Kong Nebukadrezar af Babels Hånd, og han skal idtage den;

29 og Kaldæerne, der angriber denne By, skal komme og sætte Ild på den og afbrænde Husene, på hvis Tage man tændte Offerild for Baal og udgød Drikofre for andre Guder for at krænke mig.

30 Thi fra deres Ungdom af har Israeliterne og Judæerne kun gjort, hvad der var ondt i mine Øjne; thi Israeliterne gør ikke andet end krænke mig ved deres Hænders Værk, lyder det fra HE EN.

31 Ja, en Kilde til Vrede og Harme har denne By været mig, lige fra den Dag de byggede den og til i Dag, så at jeg må fjerne den fra mit Åsyn

32 for alt det ondes Skyld, som Israeliterne og Judæerne gjorde for at krænke mig, de deres Konger, Fyrster, Præster og Profefer, Judas Mænd og Jerusalems Borgere.

33 De vendte yggen og ikke Ansigtet til mig, og skønt jeg advarede dem årle og silde, vilde de ikke høre eller tage ved Lære.

34 De opstillede deres væmmelige Guder i det Hus, mit Navn nævnes over, for at gøre det urent;

35 og de byggede Baals Offerhøje i Hinnoms Søns Dal for at ofre deres Sønner og Døtre til Molok, hvad jeg ikke havde budt dem, og hvad aldrig var i min Tanke, at man skulde gøre så vederstyggelig en Ting for derved at lokke Juda til Synd.

36 Men nu, så siger HE EN, Israels Gud, om denne By, som I siger er givet i Babels Konges Hånd med Sværd, Hunger og Pest:

37 Se, jeg vil samle dem fra alle de Lande, som jeg har bortstødt dem til i min Vrede og Harme og i stor Fortørnelse, og føre dem hjem til dette Sted og lade dem bo trygt.

38 De skal være mit Folk, og jeg vil være deres Gud;

39 og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vej, så de frygter mig alle Dage, at det må gå dem og deres Sønner efter dem vel.

40 Jeg slutter en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil drage mig tilbage fra dem, men gøre vel itnod dem; og min Frygt lægger jeg i deres Hjerter, så de ikke viger fra mig.

41 Jeg vil glæde mig over dem og gøre vel imod dem; og jeg planter dem i dette Land i Trofasthed af hele mit Hjerte og hele min Sjæl.

42 Thi så siger HE EN: Som jeg bragte al denne store Ulykke over dette Folk, således vil jeg bringe over dem alt det gode, jeg taler til dem om.

43 End skal der købes Marker i det Land, som I siger er en Ørken uden Mennesker og Kvæg og givet i Kaldæernes Hånd;

44 man skal købe Marker for Penge og skrive Skøder og forsegle dem og tilkalde Vidner i Benjamins Land, i Jerusalems Omegn, i Judas Byer, i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer; thi jeg vender deres Skæbne, lyder det fra HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Komentář

 

#98 What Happens When We Die (1 Corinthians 5:3-10)

Napsal(a) Jonathan S. Rose

Title: What Happens When We Die?

Topic: Second Coming

Summary: We look at what the Bible says (and hints) about the process we go through after our body dies and our spirit leaves this physical world, and examine parallels in our world.

Use the reference links below to follow along in the Bible as you watch.

References:
Luke 23:42-43
2 Corinthians 5:1-10
Hebrews 9:27
Malachi 3:2
Romans 2:5-6
1 Kings 8:31-32, 39
Proverbs 24:12
Jeremiah 17:9-10; 25:14; 32:19
Ezekiel 18:21-22, 24, 27, 30, 32
Matthew 16
John 8:15
Revelation 20:12-13
Luke 13:26-27
Matthew 25:28-30
Romans 7:14-25
Revelation 3:15-16

Přehrát video
Spirit and Life Bible Study broadcast from 7/4/2012. The complete series is available at: www.spiritandlifebiblestudy.com

Bible

 

Luke 14

Studie

   

1 It happened, when he went into the house of one of the rulers of the Pharisees on a Sabbath to eat bread, that they were watching him.

2 Behold, a certain man who had dropsy was in front of him.

3 Jesus, answering, spoke to the lawyers and Pharisees, saying, "Is it lawful to heal on the Sabbath?"

4 But they were silent. He took him, and healed him, and let him go.

5 He answered them, "Which of you, if your son or an ox fell into a well, wouldn't immediately pull him out on a Sabbath day?"

6 They couldn't answer him regarding these things.

7 He spoke a parable to those who were invited, when he noticed how they chose the best seats, and said to them,

8 "When you are invited by anyone to a marriage feast, don't sit in the best seat, since perhaps someone more honorable than you might be invited by him,

9 and he who invited both of you would come and tell you, 'Make room for this person.' Then you would begin, with shame, to take the lowest place.

10 But when you are invited, go and sit in the lowest place, so that when he who invited you comes, he may tell you, 'Friend, move up higher.' Then you will be honored in the presence of all who sit at the table with you.

11 For everyone who exalts himself will be humbled, and whoever humbles himself will be exalted."

12 He also said to the one who had invited him, "When you make a dinner or a supper, don't call your friends, nor your brothers, nor your kinsmen, nor rich neighbors, or perhaps they might also return the favor, and pay you back.

13 But when you make a feast, ask the poor, the maimed, the lame, or the blind;

14 and you will be blessed, because they don't have the resources to repay you. For you will be repaid in the resurrection of the righteous."

15 When one of those who sat at the table with him heard these things, he said to him, "Blessed is he who will feast in the Kingdom of God!"

16 But he said to him, "A certain man made a great supper, and he invited many people.

17 He sent out his servant at supper time to tell those who were invited, 'Come, for everything is ready now.'

18 They all as one began to make excuses. "The first said to him, 'I have bought a field, and I must go and see it. Please have me excused.'

19 "Another said, 'I have bought five yoke of oxen, and I must go try them out. Please have me excused.'

20 "Another said, 'I have married a wife, and therefore I can't come.'

21 "That servant came, and told his lord these things. Then the master of the house, being angry, said to his servant, 'Go out quickly into the streets and lanes of the city, and bring in the poor, maimed, blind, and lame.'

22 "The servant said, 'Lord, it is done as you commanded, and there is still room.'

23 "The lord said to the servant, 'Go out into the highways and hedges, and compel them to come in, that my house may be filled.

24 For I tell you that none of those men who were invited will taste of my supper.'"

25 Now great multitudes were going with him. He turned and said to them,

26 "If anyone comes to me, and doesn't disregard his own father, mother, wife, children, brothers, and sisters, yes, and his own life also, he can't be my disciple.

27 Whoever doesn't bear his own cross, and come after me, can't be my disciple.

28 For which of you, desiring to build a tower, doesn't first sit down and count the cost, to see if he has enough to complete it?

29 Or perhaps, when he has laid a foundation, and is not able to finish, everyone who sees begins to mock him,

30 saying, 'This man began to build, and wasn't able to finish.'

31 Or what king, as he goes to encounter another king in war, will not sit down first and consider whether he is able with ten thousand to meet him who comes against him with twenty thousand?

32 Or else, while the other is yet a great way off, he sends an envoy, and asks for conditions of peace.

33 So therefore whoever of you who doesn't renounce all that he has, he can't be my disciple.

34 Salt is good, but if the salt becomes flat and tasteless, with what do you season it?

35 It is fit neither for the soil nor for the manure pile. It is thrown out. He who has ears to hear, let him hear."