¹ I Joasias's søns, kong Jojakim af Judas, første regeringstid kom dette ord fra HE EN:

² Så siger HE EN: Stå frem i Forgården til HE ENs Hus og tal til hele Juda, som kommer for at tilbede i HE ENs Hus, alle de Ord, jeg har pålagt dig at tale til dem; udelad ikke et Ord!

³ Måske hører de og omvender sig, hver fra sin onde Vej, så jeg kan angre det onde, jeg har i Sinde at gøre dem for deres onde Gerningers Skyld.

⁴ Sig til dem: Så siger HE EN: Hvis I ikke hører mig og følger den Lov, jeg har forelagt eder,

⁵ så I hører mine Tjenere Profeternes Ord, som jeg årle og silde sendte eder, skønt I ikke vilde høre,

⁶ så gør jeg med dette Hus som med Silo og giver alle Jordens Folk denne By at forbande ved.

⁷ Præsterne, Profeterne og alt Folket hørte nu Jeremias tale disse Ord i HE ENs Hus;

⁸ og da Jeremias havde sagt alt, hvad HE EN havde pålagt ham at sige til alt Folket, greb Præsterne og Profeterne og alt Folket ham og sagde: "Du skal dø !

⁹ Hvor tør du profetere i HE ENs Navn og sige: Det skal gå dette Hus som Silo, og denne By skal ødelægges, så ingen bor der!" Og alt Folket stimlede sammen om Jeremias i HE ENs Hus.

¹⁰ Da Judas Fyrster hørte det, gik de fra Kongens Palads op til HE ENs Hus og tog Sæde ved Indgangen til HE ENs nye Port.

¹¹ Så sagde Præsterne og Profeterne til Fyrsterne og alt Folket: "Denne Mand har gjort halsløs Gerning, thi han har profeteret mod denne By, som I selv hørte."

¹² Men Jeremias sagde til Fyrsterne og alt Folket: "HE EN sendte mig for at profetere mod dette Hus og denne By alle de Ord, I hørte.

¹³ Bedrer dog eders Veje og eders Gerninger og hør på HE EN eders Guds øst, at HE EN må angre det onde, han har talet imod eder.

¹⁴ Men se, jeg er i eders Hånd; gør med mig, hvad der er godt og billigt i eders Øjne!

¹⁵ Dog skal I vide, at hvis I dræber mig, så bringer I uskyldigt Blod over eder og denne By og dens Indbyggere; thi sandelig sendte HE EN mig for at tale alle disse ord til eder."

¹⁶ Da sagde Fyrsterne og alt Folket til Præsterne og Profeterne: "Denne Mand har ikke gjort halsløs Gerning, men talt til os i HE EN vor Guds Navn."

¹⁷ Og nogle af Landets Ældste trådte frem og sagde til hele Folkets Forsamling:

¹⁸ "Mika fra Moresjet profeterede på Kong Ezekias af Judas Tid og sagde til alt Judas Folk: Så siger Hærskarers HE E: Zion skal pløjes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krathøj.

¹⁹ Mon Kong Ezekias af Juda og hele Juda dræbte ham? Frygtede de ikke HE EN og bad ham om Nåde, så HE EN angrede det onde, han havde truet dem med? Vi er ved at bringe stor Ulykke over vore Sjæle."

²⁰ Der var også en anden Mand, som profeterede i HE ENs Navn, Urija, Sjemajas Søn, fra Kirjat Jearim; og han profeterede mod denne By og dette Land med de samme Ord som Jeremias.

²¹ Da Kong Jojakim og alle hans Krigsfolk og alle Fyrsterne hørte hans Ord, stod han ham efter Livet; og da Urija hørte det, blev han bange og flygtede og kom til Ægypten.

²² Men Kong Jojakim sendte Folk til Ægypten; han sendte Elnatan, Akbors Søn, og nogle andre til Ægypten,

²³ og de bragte Urija hjem fra Ægypten og førte ham til Kong Jojakim, som lod ham hugge ned med Sværdet og hans Lig kaste hen, hvor Småfolk havde deres Grave.

²⁴ Men Ahikam, Sjafans Søn, holdt Hånden over Jeremias, så han ikke blev overgivet i Folkets Hånd og dræbt.

¹ Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:

² På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.

³ Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.

⁴ Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på Menneskenes Skuldre;men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.

⁵ Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder store.

⁶ Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på de fornemste Pladser i Synagogerne

⁷ og lade sig hilse på Torvene og kaldes abbi af Menneskene.

⁸ Men I skulle ikke lade eder kalde abbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.

⁹ Og I skulle ikke kalde nogen på Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.

¹⁰ Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.

¹¹ Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.

¹² Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.

¹³ Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges ige for Menneskene; thi I gå ikke derind, og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke.

¹⁴ Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede på Skrømt længe; derfor skulle I få des hårdere Dom.

¹⁵ Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og når han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt så slemt, som I selv ere.

¹⁶ Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.

¹⁷ I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?

¹⁸ Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet.

¹⁹ I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?

²⁰ Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpå.

²¹ Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.

²² Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder på den.

²³ Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, etten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.

²⁴ I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!

²⁵ Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af ov og Umættelighed.

²⁶ Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent.

²⁷ Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt,men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.

²⁸ Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.

²⁹ Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:

³⁰ Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.

³¹ Altså give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslået Profeterne.

³² Så gører da også I eders Fædres Mål fuldt!

³³ I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom?

³⁴ Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slå ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,

³⁵ for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt på Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns,Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.

³⁶ Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.

³⁷ Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.

³⁸ Se, eders Hus lades eder øde!

³⁹ Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!"