Bible

 

Jeremias 25

Studie

   

1 Det Ord, som kom til Jeremias om alt Judases folk i Joasias Søns, Kong Jojakim af Judas, fjerde År, det er Kong Nebukadrezar af Babels første År,

2 og som Profeten Jeremias talte til alt Judas Folk og alle Jerusalems Borgere:

3 Fra Amons Søns, Kong Josias af Judas, trettende År til den Dag i Dag, i fulde tre og tyve År er HE ENs Ord kommet til mig, og jeg, talte til eder årle og silde, men I hørte ikke;

4 og HE EN sendte årle og silde alle sine Tjenere Profeterne til eder, men I hørte ikke; I bøjede ikke eders Øre til at høre,

5 når han sagde: "Omvend eder, hver fra sin onde Vej og sine onde Gerninger, at I fra Evighed til Evighed må bo i det Land, jeg gav eder og eders Fædre;

6 og hold eder ikke til andre Guder, så I dyrker og tilbeder dem, og krænk mig ikke med eders Hænders Værker til eders Ulykke."

7 Nej, I hørte mig ikke, lyder det fra HE EN, og så krænkede I mig med eders Hænders Værker til eders Ulykke.

8 Derfor, så siger Hærskarers HE E: Fordi I ikke vilde høre mine Ord,

9 vil jeg sende Bud efter alle Nordens Stammer, lyder det fra HE EN, og til kong Nebukadrezar af Babel, min Tjener, og lade dem komme over dette Land og dets Indbyggere og over alle Folkene heromkring, og jeg vil ødelægge dem og gøre dem til ædsel, Latter og Spot for evigt.

10 Jeg fjerner fra dem Fryderåb og Glædesråb, Brudgoms øst og Bruds øst, Kværnens Lyd og Lampens Skin,

11 og hele dette Land skal blive til Ørk og Øde, og disse Folkeslag skal trælle for Babels konge i halvfjerdsindstyve År.

12 Men når der er gået halvfjerdsindstyve År, hjemsøger jeg Babels Konge og Folket der for deres Misgerning, lyder det fra HE EN, også Kaldæernes Land hjemsøger jeg og gør det til evige Ørkener,

13 og jeg opfylder på dette Land alle mine Ord, som jeg har talet imod det, alt, hvad der er skrevet i denne Bog, alt, hvad Jeremias har profeteret mod alle Folkene.

14 Thi også dem skal mange Folk og vældige Konger gøre til Trælle, og jeg gengælder dem deres Gerning og deres Hænders Værk.

15 Thi således sagde HE EN, Israels Gud, til mig: "Tag dette Bæger med min Vredes Vin af min Hånd og giv alle de Folk, jeg sender dig til, at drikke deraf;

16 de skal drikke og rave og rase for Sværdet, jeg sender iblandt dem!"

17 Og jeg tog Bægeret af HE ENs Hånd og gav alle de Folk, han sendte mig til, at drikke deraf:

18 Jerusalem og Judas Byer og dets Konger og Fyrster, for at gøre dem til Ørk og Øde, til Spot og til et Forbandelsens Tegn, som det er på denne Dag;

19 Farao, Ægypterkongen, med alle hans Tjenere og Fyrster og alt hans Folk,

20 alt Blandingsfolket og alle konger i Uz og Filisterland, Askalon, Gaza og Ekron og Asdods est;

21 Edom, Moab og Ammoniterne;

22 alle Tyruss og Zidons Konger og den fjerne strands Konger hinsides Havet;

23 Dedan, Tema og Buz og alle dem med rundklippet Hår;

24 alle Arabernes konger og alle Blandingsfolkets konger, som hor i Ørkenen;

25 alle Zimris Konger, alle Elams Konger og alle Mediens Konger;

26 alle Nordens Konger, nær og fjern, den ene efter den anden. alle iger på Jordens Overflade; og Kongen af Sjesjak skal drikke efter dem.

27 Og du skal sige til dem: Så siger Hærskarers HE E, Israels Gud: Drik, bliv drukne og spy, fald og rejs eder ikke mere for Sværdet jeg sender iblandt eder!

28 Og hvis de vægrer sig ved at tage Bægeret af din Hånd og drikke, skal du sige til dem: Så siger Hærskarers HE E: drikke skal I!

29 Thi se, med den By, mit Navn er nævnet over, begynder jeg at handle ilde, og så skulde I gå fri! Nej, I går ikke fri; thi jeg kalder Sværdet hid mod alle dem, som borJorden, lyder det fra Hærskarers HE E.

30 Og du skal profetere alle disse Ord for dem og sige: HE EN brøler fra det høje, løfter sin øst fra sin hellige Bolig; han brøler over sin Græsgang, istemmer Vinperserråbet over alle, som borJorden.

31 Drønet når til Jordens Ende, thi HE EN går i ette med Folkene; over alt Kød holder han Dom, de gudløse giver han til Sværdet, lyder det fra HE EN.

32 Thi så siger Hærskarers HE E: Se, Ulykken går fra det ene Folk til det andet, et vældigt Vejr bryder løs fra Jordens and.

33 HE ENs slagne skal på den Dag ligge fra Jordens ene Ende til den anden; der skal ikke holdes Klage over dem, og de skal ikke sankes og jordes; de skal blive til Gødning på Marken.

34 Jamrer, I Hyrder, og skrig, I Hjordens ypperste, vælt jer i Støvet! Thi Tiden, I skal slagtes, er kommet, som en kostelig Skål skal I splintres.

35 Hyrderne finder ej Tilflugt, ej Hjordens ypperste edning.

36 Hør, hvor Hyrderne skriger, hvor Hjordens ypperste jamrer! Thi HE EN hærger deres Græsgange,

37 og Fredens Vange lægges øde for HE ENs glødende Vrede;

38 Løven går bort fra sin Tykning, thi deres Land er lagt øde for det hærgende Sværd, for HE ENs glødende Vrede.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Revealed # 325

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 962  
  

325. I saw under the altar the souls of those who had been slain for the word of God and for the testimony which they held. This symbolizes people who were hated by the evil, treated with scorn and expelled because of their life in accordance with the Word's truths and their acknowledgment of the Lord's Divine humanity, and who were protected by the Lord to keep them from being led astray.

"Under the altar" symbolizes a lower earth where the inhabitants were protected by the Lord. An altar symbolizes worship of the Lord out of the goodness of love.

The souls of those who had been slain mean here, symbolically, not martyrs, but people who were hated, treated with scorn, and expelled by the evil in the world of spirits, and who could be led astray by followers of the dragon and by heretics.

"For the word of God and for the testimony which they held" means, symbolically, "because of their life in accordance with the Word's truths and their acknowledgment of the Lord's Divine humanity." Testimony in heaven is given only to people who acknowledge the Lord's Divine humanity, for it is the Lord who testifies, and who enables angels to testify (no. 16); "for the testimony of Jesus is the spirit of prophecy" (Revelation 19:10).

[2] Since the souls were under the altar, it is apparent that they were being protected by the Lord. For the Lord protects all people who have lived some life of charity, to keep them from being harmed by the evil; and after the Last Judgment, when the evil have been removed, they are released from their asylums and elevated into heaven. I have often seen them after the Last Judgment being let out of the lower earth and conveyed into heaven.

[3] The fact that those who are slain mean people who are expelled, treated with scorn, and hated by the evil in the world of spirits, and who can been led astray, as also people who wish to know truths, but cannot because of the falsities in the church - this can be seen from the following passages:

Thus said the Lord... God, "Feed the sheep for slaughter, whose owners slaughter them... So I fed the sheep for slaughter because of you, you poor of the flock." (Zechariah 11:4-5, 7)

...we are slain all day long; we are accounted as a flock for the slaughter... Do not forsake us, O Jehovah! (Psalms 44:22-23)

Those who are coming, Jacob will cause to take root... Has He been slain according to the slaughter of his slain? (Isaiah 27:6-7)

...I have heard... the voice of the daughter of Zion..., saying, 'Woe is me..., my soul is weary because of the murderers!" (Jeremiah 4:31)

...they will deliver you up to tribulation and kill you, and you will be hated... for My name's sake. (Matthew 24:9, cf. John 16:2-3)

The Lord said this last to His disciples, but by disciples He meant all who worship the Lord and live according to His Word's truths.

[4] The evil in the world of spirits continually wish to kill these people. But because they cannot do so physically there, they continually try to do so as regards the soul. And when they cannot do this, they burn with such hatred against these people that they feel nothing more delightful than to do them harm. The reason [they cannot kill them] is that the Lord protects them, and when the evil are cast out into hell, which happens after the Last Judgment, they are brought out of their asylums. But see the explanations to chapter 20, and no. 846 there regarding these people.

That killing or slaying in the Word symbolizes the destruction of souls, which is to kill spiritually, is apparent from many passages there, including also the following: Isaiah 14:19-21; 26:21; Jeremiah 25:33; Lamentations 2:21; Ezekiel 9:1, 6; Revelation 18:24.

  
/ 962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.