Bible

 

Jeremias 23

Studie

   

1 Ve Hyrderne, der ødelægger og adsplitter de får jeg græsser, lyder det fra HE EN.

2 Derfor, så siger HE EN, Israels Gud, til de Hyrder, som vogter mit Folk: Da I har adsplittet og spredt mine Får og ikke taget eder af dem, vil jeg nu tage mig af eder for eders onde Gerningers Skyld, lyder det fra HE EN.

3 Men dem, der er tilovers af mine Får, vil jeg sanke sammen fra alle de Lande, til hvilke jeg har bortstødt dem, og føre dem tilbage til deres Græsgange, og de skal blive frugtbare og mangfoldige.

4 Da vil jeg sætte Hyrder over dem, og de skal vogte dem; og de skal ikke mere frygte eller ræddes og ingen skal savnes, lyder det fra HE EN.

5 Se, Dage skal komme, lyder det fra HE EN, da jeg opvækker David en retfærdig Spire, og han skal herske som Konge og handle viselig og øve et og etfærd i Landet.

6 I hans Dage skal Juda frelses og Israel bo trygt. Og det Navn, man skal give ham er: HE EN vor etfærdighed.

7 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HE EN, da det ikke mere hedder: "Så sandt HE EN lever, der førte Israeliterne op fra Ægypten!"

8 men: "Så sandt HE EN lever, der førte og bragte Israels Huss Afkom op fra Nordens Land og fra alle de Lande, til hvilke han havde bortstødt dem!" Og de skal bo i deres Land.

9 Om Profeterne. Mit Hjerte er knust i Brystet, hvert Ledemod er slapt, jeg er som en drukken, en Mand, overvældet af Vin, for HE ENs Skyld, for hans hellige Ords Skyld.

10 Thi Landet er fuldt af Horkarle, og under Forhandelse, sørger Landet, Ørkenens Græsgange visner. Man haster til det, som er ondt, og er stærk i Uret.

11 Thi både Profet og Præst er vanhellig, selv i mit Hus har jeg mødt deres Ondskab, lyder det fra HE EN.

12 Derfor bliver deres Vej det, som slibrige Stier, i Mørke stødes de ud og snubler deri. Thi Ulykke sender jeg over dem, Hjemsøgelsens År, så lyder det fra HE EN.

13 Hos Samarias Profeter så jeg slemme Ting; ved Baal profetered de og vildledte Israel, mit Folk.

14 Hos Jerusalems Profeter så jeg grufulde Ting: de horer og vandrer i Løgn, de styrker de ondes Hænder, så de ikke vender om enhver fra sin Ondskab. Som Sodoma er de mig alle, dets Folk som Gomorra.

15 Derfor, så siger Hærskarers HE E om Profeterne: Se, jeg giver dem Malurt at spise og Giftvand at drikke; thi fra Jerusalems Profeter udgår Vanhelligelse over hele Landet.

16 siger Hærskarers HE E: Hør ikke Profeternes Ord, når de profeterer for eder; de dårer eder kun. Deres eget Hjertes Syn fremfører de, ikke Ord fra HE ENs Mund.

17 De siger til dem, der ringeagter HE ENs Ord: "Det skal gå eder vel!" og til enhver, som vandrer i sit Hjertes Stivsind: "Der skal ikke ske eder noget ondt!"

18 Thi hvem stod i HE ENs fortrolige åd, så han så og hørte hans Ord, hvem lyttede til hans Ord og hørte det?

19 Se, HE ENs Stormvejr, Vreden, er brudt frem, et hvirvlende Stormvejr; det hvirvler over de gudløses Hoved.

20 HE ENS Vrede lægger sig ikke, før han har udført og fuldbyrdet sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skal I forstå det.

21 Jeg har ej sendt Profeterne, alligevel løber de, jeg talede ikke til dem, og dog profeterer de.

22 Hvis de står i mit fortrolige åd og hører mine Ord, så lad dem vende mit Folk fra deres onde Vej og deres Gerningers Ondskab.

23 Er jeg kun en Gud i det nære, så lyder det fra HE EN, og ikke en Gud i det fjerne?

24 Kan nogen krybe i Skjul, så jeg ikke ser ham? lyder det fra HE EN. Er det ikke mig, der fylder Himmel og Jord? lyder det fra HE EN.

25 Jeg har hørt, hvad Profeterne, der profeterer Løgn i mit Navn, siger: "Jeg har drømt, jeg har drømt!"

26 Hvor længe skal det vare? Har Profeterne, som profeterer Løgn og deres Hjertes Svig, mon i Sinde

27 og higer de efter at få mit Folk til at glemme mit Navn ved de Drømme, de meddeler hverandre, ligesom deres Fædre glemte mit Navn over Baal?

28 Den Profet, som har en Drøm, meddele sin Drøm, men den, hos hvem mit Ord er, tale mit Ord i Sandhed! Hvad har Strå med Kærne at gøre? lyder det fra HE EN.

29 Er ikke mit Ord som Ild, lyder det fra HE EN, og som en Hammer, der knuser Fjelde?

30 Se, derfor kommer jeg over Profeterne, lyder det fra HE EN, de, som stjæler mine Ord fra hverandre.

31 Se, jeg kommer over Profeterne, lyder det fra HE EN, de, som taler af sig selv og dog siger: "Så lyder def fra HE EN."

32 Se, jeg kommer over Profeterne, som profeterer og udspreder Løgnedrømme, lyder det fra HE EN, og vildleder mit Folk med deres Løgne og Pralen, og jeg har ikke sendt dem eller givet dem nogen Befaling; de bringer ikke dette Folk nogen Hjælp, lyder det fra HE EN.

33 Når dette Folk eller en Profet eller Præst spørger dig: "Hvad er HE ENs Byrde?" skal du svare: "Byrden er I, men jeg kaster eder af," lyder det fra HE EN.

34 Og Profeten, Præsten og Folket, som siger "HE ENs Byrde", den Mand og hans Hus vil jeg hjemsøge.

35 Således skal I sige til hverandre, Mand til Mand: "Hvad svarede HE EN?" og: "Hvad talede HE EN?"

36 Men om HE ENs Byrde må I ikke mere tale, thi Byrden for enhver skal være hans eget Ord. Og I laver om på den levende Guds, Hærskarers HE Es, vor Guds, Ord.

37 Således skal du sige til Profeten: "Hvad svarede HE EN?" og: "Hvad talede HE EN?"

38 Og dersom I siger: "HE ENs Byrde" derfor, så siger HE EN: Fordi I siger dette Ord: "HE ENs Byrde", skønt jeg sendte eder det Bud: "I må ikke sige "HE ENs Byrde!"

39 se, derfor vil jeg løfte eder op og kaste eder og den By, jeg gav eder og eders Fædre, bort fra mit Åsyn

40 og pålægge eder evig Skændsel og Spot, som aldrig glemmes.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Explained # 482

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 1232  
  

482. Verse 17. For the Lamb who is in the midst of the throne shall feed them, signifies that the Lord will instruct them out of heaven. This is evident from the signification of "the Lamb," as being the Lord in relation to Divine truth (of which see above, n. 297, 343, 464); also from the signification of "throne," as being heaven (of which also above, n. 253; "in the midst of the throne" signifies in the universal heaven, for "in the midst" signifies in each and every thing, that is, in the whole, see above, n. 213; also from the signification of "to feed" as being to instruct (of which presently). This makes evident that "the Lamb who is in the midst of the throne shall feed them" signifies that the Lord will instruct them out of heaven. It is here said, "the Lamb who is in the midst of the throne shall feed them," and above, "He who sitteth on the throne shall dwell over them" which makes it very clear that it is the Lord who is meant both by "He who sitteth on the throne," and by "the Lamb in the midst of the throne," but "He who sitteth on the throne" means the Lord in relation to Divine good, and "the Lamb in the midst of the throne" means the Lord in relation to Divine truth; for "to dwell," which is said of Him that sitteth upon the throne, is predicated of good (See above, n. 470); and "to feed," which is said of the Lamb, is predicated of truths; for "to feed" signifies to instruct in truths.

[2] In the Word of the Old Testament mention is frequently made of "Jehovah" and "God," also of "Jehovah" and "the Holy One of Israel," and both mean the Lord alone, "Jehovah" the Lord in relation to Divine good, and "God" and "the Holy One of Israel" the Lord in relation to Divine truth; it is thus said because of the marriage of Divine good and Divine truth in every particular of the Word. That "to feed" signifies to instruct can be seen without further explanation, since it is a custom derived from the Word to call those who teach "pastors" (or feeders), and those who are instructed "a flock;" but why they are so called is not yet known, and shall therefore be told. In heaven where all things that appear before the eyes are representative, representing under a natural appearance the spiritual things that angels think and by which they are affected; thus are their thoughts and affections presented before their eyes in such forms as exist in the world, that is, in forms similar to natural things, and this by virtue of the correspondence that is established by the Lord between spiritual things and natural. (This correspondence has been treated of in many places; also in the work Heaven and Hell, n. 87-102, and 103-115.) It is from this correspondence that in heaven flocks of sheep, lambs, and goats appear feeding in green pastures, and also in gardens; and these appearances spring from the thoughts of those who are in the goods and truths of the church, and who from these think intelligently and wisely. It is from this that mention is so often made in the Word of "flock," "pasture," as also of "feeding," and "feeder" (or shepherd); for the Word in the letter consists of such things as appear in heaven before the eyes, and these signify correspondent spiritual things.

[3] As it is known in the church that "to feed" signifies to instruct, "pasture" instruction, and "shepherd" an instructor, a few passages only in which "feeding" and "pasture" are mentioned shall be quoted without further explanation. In Isaiah:

In that day shall thy cattle feed in a broad meadow (Isaiah 30:23).

He shall feed His flock like a shepherd; He shall gather the lambs into His arm, and shall gently lead them that give suck (Isaiah 40:11).

He shall say to the bound, Go forth; to them that are in darkness, Reveal yourselves. They shall feed upon the ways, and in all the bare hills shall be their pasture (Isaiah 49:9).

In Jeremiah:

Against the shepherds that feed My people, ye have scattered My flock. Because of cursing the land mourneth; the pastures of the desert are dried up (Jeremiah 23:2, 10).

He shall feed Israel on Carmel and Bashan (Jeremiah 50:19).

In Ezekiel:

I will seek My flock and I will search them out. I will feed them upon the mountains of Israel by the watercourses, and in all the inhabited places of the land. I will feed them in a good pasture, and upon the mountains of the height of Israel shall their sheepcote be; there shall they lie down in a good sheepcote, and in a fat pasture shall they feed upon the mountains of Israel (Ezekiel 34:11, 13, 14).

In Hosea:

I did know thee 1 in the wilderness, in a land of drought; where they had pasture (Hosea 13:5, 6).

In Joel:

The droves of cattle are perplexed, because they have no pasture; and the droves of sheep are made desolate (Joel 1:18).

In Micah:

Out of Bethlehem of Ephrathah shall go forth one who shall stand and feed in the strength of Jehovah (Micah 5:2, 4).

Feed Thy people with Thy rod, the flock of Thine heritage; they shall feed in Bashan and Gilead (Micah 7:14).

In Zephaniah:

The remnants of Israel shall feed and lie down (Zephaniah 3:13).

In David:

Jehovah is my Shepherd, I shall not want; He will make me to lie down in pastures of herbage (Psalms 23:1, 2).

The Lord chose David; from following the ewes giving suck He brought him to feed Jacob His people, and Israel His inheritance; and he fed them in the integrity of his heart (Psalms 78:70-72).

Jehovah hath made us His people, and the flock of His pasture [keri]. Therefore we are His people and the flock of His pasture (Psalms 100:3).

In John:

Jesus said to Peter, Lovest thou Me? He said that he loved Him. He said unto him, Feed My lambs. He said a second time, Feed My sheep. Again He said a third time, Feed My sheep (John 21:15-17).

Also in many other passages, in which "to feed" signifies to instruct in truths, and "pasture" truths in which they are instructed.

Poznámky pod čarou:

1. The photolithograph has "them," but cf. AE 780; AC 6078.

  
/ 1232  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for their permission to use this translation.