¹ Hører dette, I Præster, lyt til du Israels hus, lån Øre, du Kongehus, thi eder gælder Dommen. Thi I blev en Snare for Mizpa, et Garn bredt ud over Tabor,

² en dyb Faldgrube i Sjittim; men jeg er en Lænke for alle.

³ Efraim kender jeg, ej skjult er Israel for mig; thi du har bolet, Efraim, uren er Israel blevet.

⁴ Deres Gerninger tillader ikke, at de vender sig til deres Gud; thi Horeånd har de i sig, HE EN kender de ej.

⁵ Mod Israel vidner dets Hovmod; Efraim styrter for sin Brøde, med dem skal og Juda styrte.

⁶ Da går de med Småkvæg og Hornkvæg hen for at søge HE EN; men ham skal de ikke finde, thi bort fra dem vil han vige.

⁷ Troløse var de mod HE EN, thi uægte Børn har de født; nu vil han opsluge dem, Plovmand sammen med Mark.

⁸ Lad Hornet gjalde i Gibea, Trompeten i ama, opløft åb i Bet-Aven, Benjamin, var dig!

⁹ Til Ørk skal Efraim blive på Straffens Dag. Jeg kundgør om Israels Stammer, hvad sikkert skal ske.

¹⁰ Som Folk, der flytter Skel, blev Judas Fyrster, over dem vil jeg øse min Harme som Vand.

¹¹ Efraim er undertrykt, etten knust; frivilligt løb han efter Fjenden.

¹² Jeg er som Møl for Efraim, Edder for Judas Hus.

¹³ Da Efraim mærked sin Sygdom og Juda mærked sin Byld, gik Efraim hen til Assur, Storkongen sendte han Bud. Men han kan ej give jer Helse, han læger ej eders Byld.

¹⁴ Thi jeg er som en Løve for Efraim, en Løveunge for Judas Hus; jeg, jeg river sønder og går, slæber bort, og ingen redder.

¹⁵ Jeg går til mit sted igen, indtil de bøder for skylden og søger frem for mit Åsyn, søger mig i deres Trængsel.

¹ Thi se, HE EN, Hærskarers HE E, fratager Jerusalem og Juda støtte og Stav, hver Støtte af Brød og hver støtte af vand:

² Helt og Krigsmand, Dommer og Profet, Spåmand og Ældste,

³ Halvhundredfører og Stormand, ådsherre og, Håndværksmester og den, der er kyndig i Trolddom.

⁴ Jeg giver dem Drenge til Øverster, Drengekådhed skal herske over dem.

⁵ I Folket undertrykker den ene den anden, hver sin Næste; Dreng sætter sig op imod Olding, Usling mod Hædersmand.

⁶ Når da en Mand tager fat på en anden i hans Fædrenehus og siger: "Du har en Kappe, du skal være vor Hersker, under dig skal dette faldefærdige ige stå!"

⁷ så svarer han på hin Dag: "Jeg vil ikke være Sårlæge! Jeg har hverken Brød eller Klæder i Huset, gør ikke mig til Folkets Overhoved!"

⁸ Thi Jerusalem snubler, og Juda falder, fordi de med Tunge og Gerning er mod HE EN i Trods mod hans Herligheds Øjne.

⁹ Deres Ansigtsudtryk vidner imod dem; de kundgør deres Synd som Sodoma, dølger intet. Ve deres Sjæl, de styrted sig selv i Våde.

¹⁰ Salige de retfærdige, dem går det godt, deres Gerningers frugt skal de nyde;

¹¹ ve den gudløse, ham går det ilde; han får, som hans Hænder har gjort.

¹² Mit, Folk har en Dreng ved Styret, og over det hersker Kvinder. Dine Ledere, mit Folk, leder, vild, gør Vejen, du, vandrer, vildsom.

¹³ Til ettergang er HE EN trådt frem, han tår og vil dømme sit Folk.

¹⁴ HE EN møder til Doms med de Ældste i sit Folk og dets Fyrster: "Det er jer, som gnaved Vingården af, I har ov fra den arme til Huse.

¹⁵ Hvor kan I træde på mit Folk og male de arme sønder?" så lyder det fra Herren, Hærskarers HE E.

¹⁶ HE EN siger: Eftersom Zions Døtre bryster sig og går med knejsende Nakke og kælne Blikke, går med trippende Gang og med raslende Ankelkæder -

¹⁷ gør Herren issen skaldet på Zions Døtre og blotter deres Tindingers Lokker.

¹⁸ På hin Dag afriver Herren al deres Pynt: Ankelringe, Pandebånd, Halvmåner,

¹⁹ Perler, Armbånd, Flor,

²⁰ Hovedsmykker, Ankelkæder, Bælter, Lugtedåser, Trylleringe,

²¹ Fingerringe,Næseringe,

²² Festklæder, Underdragter, Sjaler, Tasker,

²³ Spejle, Lin, Hovedbånd og Slør.

²⁴ For Vellugt kommer der Stank, i Stedet for Bælte eb, for Fletninger skaldet Isse, for Stadsklæder Sæk om Hofte, for Skønhedsmærke Brændemærke.

²⁵ Dine Mænd skal falde for Sværd, dit unge Mandskab i Strid.

²⁶ Hendes Porte skal sukke og klage og hun sidde ensom på Jorden.