Bible

 

Hoseas 2

Studie

   

1 Kald eders Broder Mit-Folk og eders Søster nåderig.

2 Gå i rette med eders Moder, gå i rette, thi hun er ikke min Hustru, og jeg er ej hendes Mand. For Hormærket fri hun sit Ansigt, for Bolemærket sit Bryst.

3 Jeg klæder hende ellers nøgen, stiller hende frem, som hun fødtes; jeg reder hende til som en Ørk, som et Tørkeland gør jeg hende, lader hende tørste ihjel.

4 Jeg ynkes ej over hendes Børn, fordi de er Horebørn;

5 thi Horkvinde var deres Moder, skamløs var hun, som bar dem. Thi hun sagde: "Mine Elskere holder jeg mig til, som giver mig mit Brød og mit Vand, min Uld og min Hør, min Olie og Vin."

6 Se, derfor spærrer jeg med Tjørn hendes Vej, foran hende murer jeg en Mur, så hun ikke kan finde sine Stier.

7 Efter Elskerne kan hun så løbe, hun når dem alligevel ikke; hun søger dem uden at finde, og da skal hun sige: "Jeg går på ny til min første Mand; da, havde jeg det bedre end nu."

8 Ja hun, hun skønner ikke, at det var mig, som gav hende Korn og Most og Olie, gav hende rigeligt Sølv. og Guld, som de gjorde til Baaler.

9 Derfor tager jeg atter mit Korn, når Tiden er til det, min Most, når Timen er inde, borttager min Uld og min Hør, som hun skjuler sin Nøgenhed med.

10 Jeg blotter nu hendes Skam lige for Elskernes Øjne, af min Hånd frier ingen hende ud.

11 Jeg, gør Ende på al hendes. Glæde, Fester, Nymåner, Sabbater, hver en Højtid, hun har.

12 Jeg ødelægger hendes Vinstok og Figentræ, om hvilke hun sagde: "Her er min Skøgeløn, den, mine Elskere gav mig." Jeg skaber dem om til Krat, af Markens Dyr skal de ædes.

13 Jeg hjemsøger hende for Baalernes Fester, på hvilke hun bragte dem Ofre, smykket med ing og Kæde. Sine Elskere holdt hun sig til, mig glemte hun, lyder det fra HE EN.

14 Se, derfor vil jeg lokke og føre hende ud i Ørkenen og tale hende kærligt til.

15 giver jeg hende hendes Vingårde der og Akors Dal til en Håbets Dør. Der skal hun synge som i Ungdommens Dage, som da hun drog op fra Ægyptens Land.

16 På hin Dag, lyder det fra HE EN, skal hun påkalde sin Ægtemand, og ikke mere Baalerne.

17 Baalsnavnene fjerner jeg fra hendes Mund, ej mer skal Navnene huskes.

18 På hin Dag slutter jeg en Pagt for dem med Markens Dyr og Himmelens Fugle og Jordens Kryb; Bue, Sværd og Stridsvåben sønderbryder jeg i Landet, og jeg lader dem bo trygt.

19 Jeg trolover mig med dig for evigt, jeg trolover mig med dig med etfærd og et, med Miskundhed og Barmhjertighed;

20 jeg trolover mig med dig i Troskab, og du skal kende HE EN.

21 Da skal det ske på hin Dag, at jeg bønhører, lyder det fra HE EN, ja, at jeg bønhører Himlen, at den så bønhører Jorden,

22 og Jorden bønhører Hornet, Mosten og Olien, og de bønhører Jizreel.

23 Jeg sår hende ud i Landet, mod Nådeløs er jeg nådig og siger til Ikke-mit-Folk: "Mit Folk er du!" og han skal sige: "Min Gud!"

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Revealed # 546

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 962  
  

546. Then the woman fled into the wilderness. (12:6) This symbolizes the church, namely, the New Jerusalem, being at first among few.

The woman symbolizes the New Church (no. 533), and the wilderness symbolizes a circumstance in which there are no longer any truths. The church is symbolized as being at first among few because the statement follows, "Where she has a place prepared by God, that they may feed her there one thousand two hundred and sixty days," which symbolizes the state of that church then, that in the meantime provision may be made for it to exist among more people until it grows to its appointed state (no. 547).

A wilderness in the Word symbolizes:

1. A church devastated, or one in which the Word's truths have all been falsified, as was the case with the Jews at the time of the Lord's advent.

2. A church without truths, because it does not have the Word, as was the case with upright gentiles at the time of the Lord's advent.

3. A state of temptation or trial, in which a person is seemingly without truths, being surrounded by evil spirits who induce the temptation or trial and appear to rob him of his truths.

[2] 1. That a wilderness symbolizes a church devastated, or one in which the Word's truths have all been falsified, as was the case with the Jews at the time of the Lord's advent: This is apparent from the following passages:

Is this the man who shook the earth, who made kingdoms tremble, who made the world as a wilderness...? (Isaiah 14:16-17)

This said in reference to Babylon.

On the land of my people will come up thorns and briers...; ...the palace will be deserted... (Isaiah 32:13-14)

I beheld, and lo, Carmel was a wilderness... "The whole land shall be a wasteland." (Jeremiah 4:26-27)

The land is the church (no. 285).

...shepherds have destroyed My vineyard..., they have made the field of My desire a desolate wilderness... The devastators are coming... in the wilderness. (Jeremiah 12:10, 12)

...(the vine) is planted in the wilderness, in a dry and thirsty land. (Ezekiel 19:13)

...fire has devoured the habitations of the wilderness. (Joel 1:19-20)

...the day of Jehovah is coming... The land is like the Garden of Eden before it, but after it a desolate wilderness. (Joel 2:1, 3)

...see the word of Jehovah! Have I been a wilderness to Israel, or a land of darkness? (Jeremiah 2:31)

The voice of one crying in the wilderness: "Prepare the way of Jehovah; make level in the desert a highway for our God." (Isaiah 40:3)

And so on elsewhere, as in Isaiah 33:9; Jeremiah 3:2; 23:10; Lamentations 5:9; Hosea 2:2-3; 13:15; Joel 3:19; Malachi 1:3; Matthew 24:26; Luke 13:35.

That such is the state of the church today may be seen in no. 566 below.

[3] 2. That a wilderness symbolizes a church without truths, because it does not have the Word, as was the case with upright gentiles at the time of the Lord's advent: This is apparent from these passages:

...the Spirit shall be poured upon us from on high, then the wilderness shall become a fertile field...; and judgment will dwell in the wilderness... (Isaiah 32:15-16)

(I will put) fountains in the midst of the valleys, [and turn] the wilderness into a pool of water... I will put in the wilderness the shittim cedar... and the oil tree. (Isaiah 41:18-19)

He will turn a wilderness into a pool of water, and dry land into springs of water. (Psalms 107:35-36)

I will make a road in the wilderness, rivers in the desert... to give drink to My people, My chosen. (Isaiah 43:19-20)

...Jehovah... will make her wilderness like Eden, and her desert like the garden of Jehovah; gladness and joy will be found in her... (Isaiah 51:3)

The habitations of the wilderness drip... (Psalms 65:12-13)

Let the wilderness... lift up (its) voice... Let the inhabitants of the rock sing... (Isaiah 43:10-11)

[4] 3. That a wilderness symbolizes a state of temptation or trial, in which a person is seemingly without truths, being surrounded by evil spirits who induce the temptation or trial and appear to rob him of his truths: This is apparent from Matthew 4:1-3, Mark 1:12-13.

  
/ 962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.