1
Efraims Hu står til Vind, efter Østenstorm jager han stadig, af Løgn og Svig er han fuld; med Assur slutter de Pagt, til Ægypten bringer de Olie.
2
HE
EN går i
ette med Juda og hjemsøger Jakob, gengælder ham efter hans Veje og efter hans Id.
3
I Moders Liv overlisted han sin Broder, han stred med Gud i sin Manddom,
4
ja stred med en Engel og sejred, han bad ham med Gråd om Nåde; i Betel traf han ham og talte med ham der,
5
HE
EN, Hærskarers Gud, HE
EN er hans Navn:
6
"Drag du nu hjem med din Gud, tag Vare på Kærlighed og
et og bi bestandig på din Gud!"
7
I Kana'ans Hånd er falske Lodder, han elsker Svig.
8
Efraim siger: "Jeg vandt dog
igdom og Gods!" Al hans Vinding soner ej Brøden, han øved.
9
Men jeg, som er HE
EN din Gud, fra du var i Ægypten, lader dig bo i Telt igen som i svundne Dage.
10
Jeg har talet til Profeterne og givet mange Syner, ved Profeterne talet i Lignelser.
11
Gilead er Løgn og Tomhed, i Gilgal ofrer de Tyre; som Stendynger langs med Markfurer er deres Altre.
12
Jakob flyede til Arams Slette, og Israel trællede for en kvindes Skyld, og for en Kvindes Skyld vogtede han kvæg.
13
Ved en Profet førte HE
EN Israel op fra Ægypten, og det vogtedes ved en Profet.
14
Efraim vakte bitter Vrede, han bærer Blodskyld; med Skændsel dænges han til, hans Herre gør Gengæld.
