Bible

 

Genesis 9

Studie

   

1 Derpå velsignede Gud Noa og hans Sønner og sagde til dem: Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden!

2 Frygt for eder og ædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hånd er de givet!

3 Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.

4 Dog Kød med Sjælen, det er Blodet, må I ikke spise!

5 Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv.

6 Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene.

7 Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gør eder til Herre over den!"

8 Derpå sagde Gud til Noa og hans Sønner:

9 "Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter eder

10 og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr;

11 jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at ødelægge Jorden!"

12 Fremdeles sagde Gud: "Dette er Tegnet på den Pagt, jeg til evige Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende Væsen, som er hos eder:

13 Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være Pagtstegn mellem mig og Jorden!

14 Når jeg trækker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig i Skyerne,

15 vil jeg komme den Pagt i Hu, som består mellem mig og eder og hvert levende Væsen, det er alt Kød, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som ødelægger alt Kød.

16 Når Buen da står i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige Pagt mellem Gud og hvert levende Væsen, det er alt KødJorden."

17 Og Gud sagde til Noa: "Det er Tegnet på den Pagt, jeg opretter imellem mig og alt KødJorden!"

18 Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana'an;

19 det var Noas tre Sønner, og fra dem stammer hele Jordens Befolkning.

20 Noa var Agerdyrker og den første, der plantede en Vingård.

21 Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt.

22 Da så Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det;

23 men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den på deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, så de ikke så deres Faders Blusel.

24 Da Noa vågnede af sin us og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ved ham,

25 sagde han: "Forbandet være Kana'an, Trælles Træl blive han for sine Brødre!"

26 Fremdeles sagde han: "Lovet være HE EN, Sems Gud, og Kana'an blive hans Træl!

27 Gud skaffe Jafet Plads, at han må bo i Sems Telte; og Kana'an blive hans Træl!"

28 Noa levede 350 År efter Vandfloden;

29 således blev Noas fulde Levetid 950 År, og derpå døde han.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 1094

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

1094. 'A slave of slaves will he be to his brothers' means the lowest thing in the Church. This is clear from the nature of external worship separated from internal. That external worship regarded in itself is nothing at all unless internal worship exists to sanctify it may become clear to anyone. What is external adoration without adoration of the heart but a mere gesture of the body? What is prayer on the lips if the mind is not in it but a meaningless babble? And what is any activity if there is no intention within it but a kind of nothing? Consequently everything external is in itself something soulless, living solely from that which is internal.

[2] The character of external worship separated from internal has been made clear to me from many experiences in the next life. The sorceresses and witches there attended church and the sacraments during their lifetime as frequently as any others did. The deceitful likewise, indeed more often than others; and so also those who delighted in robbery, as well as the avaricious. Yet they are in hell where they utterly hate the Lord and the neighbour intensely. With them internal worship had been present in the external either to the intent that the world might see it, or so that they might gain possession of the worldly, earthly, and bodily things they coveted, or so that they might mislead by an outward show of holiness. Or it may have been out of an acquired habit. That such people are very prone to worshipping whichever god or idol favours them and their own evil desires is quite clear. This is especially clear from the Jews who, because they made worship consist in nothing except external things, fell away so many times into idolatry. The reason is that such worship in itself is altogether idolatrous, for they are worshipping what is external.

[3] The external worship of the nations in the land of Canaan, who worshipped the baals and other gods, was very similar. They had not only temples and altars but also sacrifices, so that their external worship differed little from the worship of the Jews. The only difference was that the name they had for their god was Baal, Ashtaroth, or some other, whereas the Jews had the name Jehovah. As they also do even today, the Jews imagined that merely the naming of Jehovah made them holy and chosen people, when in fact that led rather to greater condemnation of them than of others. For that naming made them capable of profaning what was holy, which the gentiles could not do. Such is the worship called 'Canaan', who is referred to as 'a slave of slaves'. That 'a slave of slaves' means the lowest thing in the Church may be seen in the next verse.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.