Bible

 

Genesis 9

Studie

   

1 Derpå velsignede Gud Noa og hans Sønner og sagde til dem: Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden!

2 Frygt for eder og ædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hånd er de givet!

3 Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.

4 Dog Kød med Sjælen, det er Blodet, må I ikke spise!

5 Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv.

6 Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene.

7 Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gør eder til Herre over den!"

8 Derpå sagde Gud til Noa og hans Sønner:

9 "Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter eder

10 og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr;

11 jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at ødelægge Jorden!"

12 Fremdeles sagde Gud: "Dette er Tegnet på den Pagt, jeg til evige Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende Væsen, som er hos eder:

13 Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være Pagtstegn mellem mig og Jorden!

14 Når jeg trækker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig i Skyerne,

15 vil jeg komme den Pagt i Hu, som består mellem mig og eder og hvert levende Væsen, det er alt Kød, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som ødelægger alt Kød.

16 Når Buen da står i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige Pagt mellem Gud og hvert levende Væsen, det er alt KødJorden."

17 Og Gud sagde til Noa: "Det er Tegnet på den Pagt, jeg opretter imellem mig og alt KødJorden!"

18 Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana'an;

19 det var Noas tre Sønner, og fra dem stammer hele Jordens Befolkning.

20 Noa var Agerdyrker og den første, der plantede en Vingård.

21 Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt.

22 Da så Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det;

23 men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den på deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, så de ikke så deres Faders Blusel.

24 Da Noa vågnede af sin us og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ved ham,

25 sagde han: "Forbandet være Kana'an, Trælles Træl blive han for sine Brødre!"

26 Fremdeles sagde han: "Lovet være HE EN, Sems Gud, og Kana'an blive hans Træl!

27 Gud skaffe Jafet Plads, at han må bo i Sems Telte; og Kana'an blive hans Træl!"

28 Noa levede 350 År efter Vandfloden;

29 således blev Noas fulde Levetid 950 År, og derpå døde han.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 1017

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

1017. That the nature of the multiplying depends on the character of the affection, let the person serve as an example who accepts the basic assumption that faith alone saves somebody even when he does not perform any charitable action, that is, has no charity, and so separates faith from charity. Such a person separates faith from charity not only because he has accepted that assumption since earliest childhood, but also because he really does think that if anyone were to say that charity, or the works of charity, were the essential constituent of faith and led a devout life on those grounds he would inevitably be placing merit in works, which however is a falsity. Thus he rejects charity and considers the works of charity to be worthless, and so keeps solely to the idea of faith, which is no faith at all when devoid of its essential, which is charity. As long as he confirms himself in that assumption he in no way acts from an affection for good but from the affection inherent in the delight of being able to live without any restriction on his evil desires. And anyone among those like this who relies on many different facts to confirm that assumption does not act from an affection for truth but from glory of self, in order that he may consequently appear greater, more learned, and more eminent than everybody else, and so be promoted to the ranks of the distinguished and wealthy. Thus he acts from the delight accompanying the affection, and this delight causes things of a confirmatory nature to multiply, for as stated, the character of the affection determines that of the multiplication. In general, if a basic assumption is false, nothing but falsities can possibly result from it. In fact everything conforms to the basic assumption. Indeed, as I know from experience, which in the Lord's Divine mercy I will describe elsewhere, people who confirm themselves in such basic assumptions concerning faith alone and who have not been governed at all by charity, pay no attention to, and so to speak do not see, all that the Lord has said so many times about love and charity, as in Matthew 3:8-9; 5:7, 43-48; 6:12, 15; 7:1-20; 9:13; 12:33; 13:8, 27; 18:21- end; 19:19; 22:35-39; 24:12-13; 25:34, 40, 41, 45; Mark 4:18-20; 11:13-14, 20; 12:28-34; Luke 3:8-9; 6:27-38, 43-end; 7:47; 8:8, 14-15; 10:25-28; 12:58-59; 13:6-9; John 3:19, 21; 5:42; 13:34-35; 14:15, 21, 23; 15:1-17; 21:15-17.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.