Bible

 

Genesis 6

Studie

   

1 Da nu Menneskene begyndte at blive talrige på Jorden og der fødtes dem Døtre,

2 fik Gudssønnerne Øje på Menneskedøtrenes Skønhed, og de tog: så mange af dem, som de lystede, til Hustruer.

3 Da sagde HE EN: "Min Ånd: skal ikke for evigt blive i Menneskene, eftersom de jo dog er Kød; deres Dage skal være 120 År."

4 I hine Dage, da Gudssønnerne gik ind til Menneskedøtrene og disse fødte dem Børn men også senere hen i Tiden - levede Kæmperne på Jorden. Det er Heltene, hvis y når tilbage til Fortids Dage.

5 Men HE EN så, at Menneskenes, Ondskab tog til på Jorden, og at deres Hjerters Higen og Tragten kun var ond Dagen lang.

6 Da angrede HE EN, at han havde gjort Menneskene på Jorden, og det. skar ham i Hjertet.

7 Og HE EN sagde: "Jeg vil udslette Menneskene, som jeg har skabt, af Jordens Flade, både Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens, Fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem!"

8 Men Noa fandt Nåde for HE ENs Øjne

9 Dette er Noas Slægtebog. Noa var en retfærdig, ustraffelig Mand blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud.

10 Noa avlede tre Sønner: Sem, Kam og Jafet.

11 Men Jorden fordærvedes for Guds Øjne, og Jorden blev fuld af Uret;

12 og Gud så til Jorden, og se, den var fordærvet, thi alt Kød havde fordærvet sin VejJorden.

13 Da sagde Gud til Noa: "Jeg har besluttet at gøre Ende på alt Kød, fordi Jorden ved deres Skyld et fuld af Uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af Jorden.

14 Men du skal gøre dig en Ark af Gofertræ og indrette den med um ved um og overstryge den med Beg både indvendig og udvendig;

15 og således skal du bygge Arken: Den skal være 300 Alen lang, 50 Alen bred og 30 Alen høj;

16 du skal anbringe Taget på Arken, og det skal ikke rage længer ud end een Alen fra oven; på Arkens Side skal du sætte Døren, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste og et øverste Stokværk.

17 Se, jeg bringer nu Vandfloden over Jorden for at udrydde alt Kød under Himmelen, som har Livsånde; alt, hvad der er på Jorden, skal forgå.

18 Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal gå ind i Arken med dine Sønner, din Hustru og dine Sønnekoner:

19 og af alle Dyr, af alt Kød skal du bringe et Par af hver Slags ind i Arken for at holde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skal det være,

20 af Fuglene efter deres Arter, af Kvæget efter dets Arter og af alt Jordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de gå ind til dig for at holdes i Live.

21 Og du skal indsamle et Forråd af alle Slags Levnedsmidler, for at det kan tjene dig og dem til Føde."

22 Og Noa gjorde ganske som Gud havde pålagt ham; således gjorde han.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 583

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

583. That the Nephilim are called “mighty men” from the love of self, is evident from various passages of the Word, where such are called “mighty”; as in Jeremiah:

The mighty ones of Babel have ceased to fight, they sit in their holds, their might faileth, they are become as women (Jeremiah 51:30),

where the “mighty ones of Babel” denote those who are eaten up with the love of self. In the same:

A sword is against the liars, and they shall be insane, a sword is against her mighty ones, and they shall be dismayed (Jeremiah 50:36).

Again:

I saw them dismayed, and turning away back, their mighty ones were broken in pieces, and have been put to flight, and looked not back; fear was round about; the swift shall not flee away, nor the mighty one escape; come up, ye horses, and rage, ye chariots, and let the mighty ones go forth, Cush, Put, the Lydians (Jeremiah 46:5-6, 9) speaking of persuasion from reasonings. Again:

How say ye, We are mighty, and men of strength for war? Moab is laid waste (Jeremiah 48:14-15).

Again:

The city is taken, and the strongholds, it has been seized, and the heart of the mighty men of Moab in that day is become as the heart of a woman in her pangs (Jeremiah 48:41).

In like manner it is said:

The heart of the mighty ones of Edom (Jeremiah 49:22).

Again:

Jehovah hath redeemed Jacob, and hath avenged him from the hand of him that was mightier than he (Jeremiah 31:11),

where “mighty” is expressed by another term. That the Anakim, who were of the Nephilim, were called “mighty ones” is evident from Moses:

Thou passest over Jordan today, to go in to possess nations greater and more numerous than thyself, cities great and fortified to heaven, a people great and tall, the sons of the Anakim, whom thou knowest, and of whom thou hast heard; who shall stand before the sons of Anak? (Deuteronomy 9:1-2).

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.