¹ Derpå kaldte Jakob sine Sønner til sig og sagde: "Saml eder, så vil jeg forkynde eder, hvad der skal hændes eder i de sidste Dage:

² Kom hid og hør, Jakobs Sønner, lyt til eders Fader Israel!

³ uben, du er min førstefødte, min Styrke og min Mandskrafts første, ypperst i Højhed, ypperst i Kraft!

⁴ Du skummer over som Vandet, men du mister din Forret; thi du besteg din Faders Leje.Skændigt handled du da han besteg mit Leje!

⁵ Simeon og Levi, det Broder Par, Voldsredskaber er deres Våben.

⁶ I deres åd giver min Sjæl ej Møde, i deres Forsamling tager min Ære ej Del; thi i Vrede dræbte de Mænd, egenrådigt lamslog de Okser.

⁷ Forbandet være deres Vrede, så vild den er, deres Hidsighed, så voldsom den er! Jeg spreder dem i Jakob, splitter dem ad i Israel!

⁸ Juda, dig skal dine Brødre prise, din Hånd skal gribe dine Fjender i Nakken, din Faders Sønner skal bøje sig for dig.

⁹ En Løveunge er Juda. Fra ov stiger du op, min Søn! Han ligger og strækker sig som en Løve, ja, som en Løvinde, hvo tør vække ham!

¹⁰ Ikke viger Kongespir fra Juda, ej Herskerstav fra hans Fødder, til han, hvem den tilhører; kommer, ham skal Folkene lyde.

¹¹ Han binder sit Æsel ved Vinstokken, ved anken Asenindens Fole, tvætter i Vin sin Kjortel, sin Kappe i Drueblod,

¹² med Øjnene dunkle af Vin og Tænderne hvide af Mælk!

¹³ Zebulon har hjemme ved Havets Byst, han bor ved Skibenes Kyst, hans Side er vendt mod Zidon.

¹⁴ Issakar, det knoglede Æsel, der strækker sig mellem Foldene,

¹⁵ fandt Hvilen sød og Landet lifligt; derfor bøjed han yg under Byrden og blev en ufri Træl.

¹⁶ Dan dømmer sit Folk så godt som nogen Israels Stamme.

¹⁷ Dan blive en Slange ved Vejen, en Giftsnog ved Stien, som bider Hesten i Hælen,så ytteren styrter bagover!

¹⁸ På din Frelse bier jeg, HE E!

¹⁹ Gad, på ham gør Krigerskarer Indhug, men han gør Indhug i Hælene på dem.

²⁰ Aser, hans Føde er fed, Lækkerier for Konger har han at give.

²¹ Naftali er en løssluppen Hind, han fremfører yndig Tale.

²² Et yppigt Vintræ er Josef, et yppigt Vintræ ved Kilden, anker slynger sig over Muren.

²³ Bueskytter fejder imod ham, strides med ham, gør Angreb på ham,

²⁴ men hans Bue er stærk, hans Hænders Arme rappe; det kommer fra Jakobs Vældige, fra Hyrden, Israels Klippe,

²⁵ fra din Faders Gud han hjælpe dig!Og Gud den Almægtige, han velsigne dig med Himmelens Velsignelser oventil og Dybets Velsignelser nedentil, med Brysters og Moderlivs Velsignelser!

²⁶ Din Faders Velsignelser overgår de ældgamle Bjerges Velsignelser, de evige Højes Herlighed. Måtte de komme over Josefs Hoved, over Issen på Fyrsten blandt Brødre!

²⁷ Benjamin, den rovlystne Ulv, om Morgenen æder han ov, om Aftenen deler han Bytte!"

²⁸ Alle disse er Israels Stammer, tolv i Tal, og det var, hvad deres Fader talte til dem, og han velsignede dem, hver især af dem gav han sin særlige Velsignelse.

²⁹ Og han sagde til dem som sin sidste Vilje: "Nu samles jeg til mit Folk; jord mig da hos mine Fædre i Hulen på Hetiten Efrons Mark.

³⁰ i Hulen på Makpelas Mark over for Mamre i Kana'ans Land. den Mark, som Abraham købte af Hetiten Efron til Gravsted,

³¹ hvor de jordede Abraham og hans Hustru Sara, hvor de jordede Isak og hans Hustru ebekka, og hvor jeg jordede Lea.

³² Marken og Hulen derpå blev købt af Hetiterne."

³³ Dermed havde Jakob givet sine Sønner sin Vilje til Kende, og han strakte sine Fødder ud på Lejet. udåndede og samledes til sin Slægt.