Bible

 

Genesis 45

Studie

   

1 Da kunde Josef ikke længer beherske sig over for alle dem der stod hos ham, og han råbte "Lad alle gå ud!" Således var der ingen til Stede, da Josef gav sig til Kende for sine Brødre.

2 Så brast han i lydelig Gråd, så Ægypterne hørte det, og det spurgtes i Faraos Hus;

3 og Josef sagde til sine Brødre: "Jeg er Josef! Lever min Fader endnu?" Men hans Brødre kunde ikke svare ham, så forfærdede var de for ham.

4 sagde Josef til sine Brødre: "Kom hen til mig!" Og da de kom derhen, sagde Josef: "Jeg er eders Broder Josef, som I solgte til Ægypten;

5 men I skal ikke græmme eder eller være forknytte, fordi I solgte mig herhen, thi Gud har sendt mig forud for eder for at opholde Liv;

6 i to År har der nu været Hungersnød i Landet, og fem År endnu skal der hverken pløjes eller høstes;

7 derfor sendte Gud mig forud for eder, for at I kan få Efterkommere på Jorden, og for at mange hos eder kan reddes og holdes i Live.

8 Og nu, ikke I, men Gud har sendt mig hid, og han har gjort mig til Fader hos Farao og til Herre over hele hans Hus og til Hersker over hele Ægypten.

9 Skynd jer nu hjem til min Fader og sig til ham: Din Søn Josef lader sige: Gud har sat mig til Hersker over hele Ægypten; kom uden Tøven ned til mig

10 og tag Bolig i Gosens Land og bo i min Nærhed med dine Sønner og Sønnesønner, dit Småkvæg og Hornkvæg og alt, hvad du ejer og har;

11 der vil jeg sørge for dit Underhold - thi Hungersnøden vil vare fem År endnu - for at ikke du, dit Hus eller nogen, der hører dig til, skal gå til Grunde!

12 Nu ser I, også min Broder Benjamin, med egne Øjne, at det er mig, der taler til eder;

13 og I skal fortælle min Fader om al min Herlighed i Ægypten og om alt, hvad I har set, og så skal I skynde eder at bringe min Fader herned."

14 faldt han grædende sin Broder Benjamin om Halsen, og Benjamin græd i hans Arme.

15 Og han kyssede alle sine Brødre og græd ved deres Bryst; og nu kunde hans Brødre tale med ham.

16 Men det spurgtes i Faraos Hus, at Josefs Brødre var kommet, og Farao og hans Tjenere glædede sig derover:

17 og Farao sagde til Josef: "Sig til dine Brødre: Således skal I gøre: Læs eders Dyr og drag til Kana'ans Land,

18 hent eders Fader og eders Familier og kom hid til mig, så vil jeg give eder det bedste, der er i Ægypten, og I skal nyde Landets Fedme.

19 Byd dem at gøre således: Tag eder Vogne i Ægypten til eders Børn og Kvinder, sæt eders Fader op og kom hid;

20 bryd eder ikke om eders Ejendele, thi det bedste, der er i hele Ægypten, skal være eders!"

21 Det gjorde Israels Sønner så. Og efter Faraos Bud gav Josef dem Vogne og ejsekost med;

22 hver især gav han dem et Sæt Festklæder, men Benjamin gav han 300 Sekel Sølv og fem Sæt Festklæder;

23 og sin Fader sendte han ti Æsler med det bedste, der var i Ægypten og ti Aseninder med Korn, Brød og ejsetæring til Faderen.

24 Så tog han Afsked med sine Brødre, og da de drog bort, sagde han til dem: "Kives ikke på Vejen!"

25 Således drog de hjem fra Ægypten og kom til deres Fader Jakob i Kana'ans Land;

26 og de fortalte ham det og sagde: "Josef lever endnu, og han er Hersker over hele Ægypten." Men hans Hjerte blev koldt, thi han troede dem ikke.

27 Så fortalte de ham alt, hvad Josef havde sagt til dem; og da han så Vognene, som Josef havde sendt for at hente ham, oplivedes deres Fader Jakobs Ånd atter;

28 og Israel sagde: "Det er stort, min Søn Josef lever endnu; jeg vil drage hen og se ham, inden jeg dør!"

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 5867

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

5867. Genesis 45

1. And Joseph could not contain himself before all those standing with him; and he cried out, Make every man go out from me. And no one stood with him while Joseph made himself known to his brothers.

2. And he gave forth his voice in weeping; and the Egyptians heard, and the house of Pharaoh heard.

3. And Joseph said to his brothers, I am Joseph. Is my father still alive? And his brothers could not answer him, for they were filled with dismay at his presence.

4. And Joseph said to his brothers, Draw near to me, I beg you. And they drew near. And he said, I am Joseph your brother, whom you sold into Egypt

5. And now, do not be grieved, and do not have any anger in your eyes, that you sold me here; for God sent me before you for the bestowal of life.

6. For this [is the situation] - there have been two years of famine in the midst of the land, and there are still five years, in which there will be no ploughing and harvest.

7. And God sent me before you to establish for you a remnant on the earth, and for the bestowal of life on you for a great escape.

8. And now, you did not send me here, but God; and He has established me as father to Pharaoh, and as lord for all his house; and I have dominion in all the land of Egypt.

9. Make haste and go up to my father, and say to him, Thus said your son Joseph: God has established me as lord for all Egypt; come down to me, do not delay.

10. And you shall dwell in the land of Goshen, and you shall be near me, you and your sons, and the sons of your sons, and your flocks, and your herds, and everything that belongs to you.

11. And I will sustain you there, for there are still five years of famine, lest perhaps you are wiped out, you and your household, and all that belongs to you.

12. And behold, your eyes see, and the eyes of my brother Benjamin, that with my mouth I am speaking to you.

13. And you must tell my father about all my glory in Egypt, and all that you see; and you must make haste, and cause my father to come down here.

14. And he fell on the neck 1 of Benjamin his brother, and wept; and Benjamin wept on his neck. 1

15. And he kissed all his brothers, and wept on them; and after that his brothers talked to him.

16. And a voice was heard in Pharaoh's house, saying, Joseph's brothers have come. And it was good in Pharaoh's eyes, and in the eyes of his servants.

17. And Pharaoh said to Joseph, Say to your brothers, Do this: Load your animals, and go, get you to the land of Canaan.

18. And take your father and your households, and come to me; and I will give you the good of the land of Egypt, and you will eat the fat of the land.

19. And now carry out this command: Take for yourselves from the land of Egypt carts for your young children and your wives, and bring your father, and come.

20. And do not let your eye be sparing over your household utensils, for the good of all the land of Egypt is yours.

21. And the sons of Israel did so, and Joseph gave them carts, according to Pharaoh's command; 2 and he gave them provision for the way.

22. And to them all he gave each one changes of garments; and to Benjamin he gave three hundred pieces of silver and five changes of garments.

23. And to his father he sent as follows: Ten asses carrying some of the good of Egypt, and ten she-asses carrying grain and bread, and food for his father for the way.

24. And he sent his brothers away, and they went; and he said to them, Do not quarrel on the way.

25. And they went up out of Egypt and came to the land of Canaan, to Jacob their father.

26. And they told him, saying, Joseph is still alive, and he has dominion in all the land of Egypt. And his heart failed, for he did not believe them.

27. And they spoke to him all Joseph's words which he had spoken to them; and he saw the carts which Joseph had sent to carry him, and the spirit of Jacob their father revived.

28. And Israel said, Enough, 3 Joseph my son is still alive. I will go and see him before I die.

CONTENTS

The previous chapter dealt with the internal man, which is 'Joseph' - with the initial steps taken by the internal man to become joined to the external natural man, which is 'Jacob's ten sons', through the intermediary, which is 'Benjamin'. The present chapter too deals with the internal man - with the actual joining of it to the external natural man. But since the two are not joined together except through spiritual good from the natural, which is 'Israel', the internal man prepares to link this good to itself first.

Poznámky pod čarou:

1. literally, necks

2. literally, mouth

3. literally, much

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

Bible

 

Genesis 37

Studie

   

1 Men Jakob blev boende i sin Faders Udlændigheds Land, i Kana'ans Land

2 Dette er Jakobs Slægtebog. Da Josef var sytten År gammel, vogtede han Småkvæget sammen med sine Brødre; som Dreng var han hos sin Faders Hustruer Bilhas og Zilpas Sønner, og han bragte ondt ygte om dem til deres Fader.

3 Israel elskede Josef fremfor alle sine andre Sønner, fordi han var hans Alderdoms Søn, og han lod gøre en fodsid Kjortel med Ærmer til ham.

4 Men da hans Brødre så, at deres Fader foretrak ham for alle sine andre Sønner, fattede de Nag til ham og kunde ikke tale venligt til ham.

5 Men Josef havde en Drøm, som han fortalte sine Brødre, og som yderligere øgede deres Had til ham.

6 Han sagde til dem "Hør dog, hvad jeg har drømt!

7 Se, vi bandt Neg ude på Marken, og se, mit Neg rejste sig op og blev stående, medens eders Neg stod rundt omkring og bøjede sig for det!"

8 Da sagde hans Brødre til ham: "Vil du måske være vor Konge eller herske over os?" Og de hadede ham endnu mere for hans Drømme og hans Ord.

9 Men han havde igen en Drøm, som han fortalte sine Brødre; han sagde: "Jeg har haft en ny Drøm, og se, Sol og Måne og elleve Stjerner bøjede sig for mig!"

10 Da han fortalte sin Fader og sine Brødre det, skændte hans Fader på ham og sagde: "Hvad er det for en Drøm, du der har haft Skal virkelig jeg, din Moder og dine Brødre komme og bøje os til Jorden for dig?"

11 Og hans Brødre fattede Avind til ham, men hans Fader gemte det i sit Minde.

12 Da hans Brødre engang var gået hen for at vogte deres Faders Småkvæg ved Sikem,

13 sagde Israel til Josef: "Dine Brødre vogter jo Kvæg ved Sikem; kom, jeg vil sende dig til dem!" Han svarede: "Her er jeg!"

14 sagde Israel til ham: "Gå hen og se, hvorledes det står til med dine Brødre og Kvæget, og bring mig Bud tilbage!" Israel sendte ham så af Sted fra Hebrons Dal, og han kom til Sikem.

15 Som han nu flakkede om på Marken, var der en Mand, som traf ham og spurgte: "Hvad søger du efter?"

16 Han svarede: "Efter mine Brødre; sig mig, hvor de vogter deres Kvæg!"

17 Da sagde Manden: "De er draget bort herfra, thi jeg hørte dem sige: Lad os gå til Dotan!" Så gik Josef efter sine Brødre og fandt dem i Dotan.

18 Men da de så ham langt borte, før han endnu var kommet hen til dem, lagde de åd op om at dræbe ham

19 og sagde til hverandre: "Se, der kommer den Drømmemester!

20 Kom, lad os slå ham ihjel og kaste ham i en Cisterne og sige, at et vildt Dyr har ædt ham; så skal vi se, hvad der kommer ud af hans Drømme!"

21 Men da uben hørte det, vilde han redde ham af deres Hånd og sagde: "Lad os ikke tage hans Liv!"

22 Og uben sagde til dem: "Udgyd dog ikke Blod! Kast ham i Cisternen her på Marken, men læg ikke Hånd på ham!" Han vilde nemlig redde ham af deres Hånd og bringe ham tilbage til Faderen.

23 Da Josef nu kom hen til sine Brødre, rev de hans Kjortel af ham, Ærmekjortelen, han havde på,

24 tog ham og kastede ham i Citernen; men Cisternen var tom, der var intet Vand i den.

25 Derpå satte de sig til at holde Måltid. Og da de så op, fik de Øje på en Karavane af Ismaeliter, der kom fra Gilead, og deres Kameler var belæssede med Tragakantgummi, Mastiksbalsam og Cistusharpiks, som de var på Vej til Ægypten med.

26 sagde Juda til sine Brødre: "Hvad vinder vi ved at slå vor Broder ihjel og skjule Mordet?

27 Lad os hellere sælge ham til Ismaeliterne og ikke lægge Hånd på ham; han er jo dog vor Broder, vort Kød og Blod!" Og hans Brødre gik ind på Forslaget.

28 Da nu midjanitiske Købmænd kom der forbi, trak de Josef op af Cisternen. Og de solgte Josef til Ismaeliterne for tyve Sekel Sølv, og disse bragte ham så til Ægypten.

29 Da uben nu kom tilbage til Cisternen, se, da var Josef der ikke. Så sønderrev han sine Klæder

30 og gik tilbage til sine Brødre og sagde: "Drengen er borte! Hvad skal jeg dog gøre!"

31 Så tog de Josefs Kjortel og dyppede den i Blodet af en Gedebuk, som de slagtede;

32 og de sendte Ærmekjortelen hjem til deres Fader med det Bud: "Den har vi fundet se efter, om det ikke er din Søns Kjortel!"

33 Da så han efter og udbrød: "Det er min Søns Kjortel! Et vildt Dyr har ædt ham! Josef er visselig revet ihjel!"

34 Så sønderrev Jakob sine Klæder og bandt Sæk om sine Lænder, og han sørgede over sin Søn i mange Dage.

35 Og skønt alle hans Sønner og Døtre kom til ham for at trøste ham, vilde han ikke lade sig trøste, men sagde: "Nej, i min Sørgedragt vil jeg stige ned til min Søn i Dødsriget!" Og hans Fader begræd ham.

36 Men Midjaniterne solgte ham I Ægypten til Faraos Hofmand Potifar, Livvagtens Øverste.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University