Bible

 

Genesis 41

Studie

   

1 To År senere hændte det, at Farao havde en drøm. Han drømte, at han stod ved Nilen;

2 og se, op af Floden steg der syv smukke og fede Køer, som gav sig til at græsse i Engen;

3 efter dem steg der syv andre Køer op af Nilen, usle at se til og magre, og de stillede sig ved Siden af de første Køer på Nilens Bred;

4 og de usle og magre Køer åd de syv smukke og fede Køer. Så vågnede Farao.

5 Men han sov ind og havde en Drøm og så syv tykke og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;

6 men efter dem volksede der syv golde og vindsvedne Aks frem;

7 og de golde Aks slugte de syv tykke og fulde Aks. Så vågnede Farao, og se, det var en Drøm.

8 Men om Morgenen var hans Sind uroligt; og han sendte Bud efter alle Ægyptens Tegnsudlæggere og Vismænd og fortalte dem sin Drøm, men ingen kunde tyde den for Farao.

9 Da sagde Overmundskænken til Farao: "Jeg må i Dag minde om mine Synder.

10 Den Gang Farao vrededes på sine Tjenere og lod dem sætte i Forvaring i Livvagtens Øverstes Hus, mig og Overbageren,

11 da drømte vi engang samme Nat hver en Drøm med sin særlige Betydning.

12 Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Træl hos Livvagtens Øverste, og da vi fortalte ham vore Drømme, tydede han dem for os, hver på sin Måde;

13 og som han tydede dem for os, således gik det: Jeg blev indsat i mit Embede, og Bageren blev hængt."

14 Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Klæder fremstillede han sig for Farao.

15 sagde Farao til Josef: "Jeg har haft en Drøm, som ingen kan tyde; og nu har jeg hørt om dig, at du kun behøver at høre en Drøm, så kan du tyde den."

16 Josef svarede Farao: "Ikke jeg men Gud vil give Farao et gunstigt Svar!"

17 Da sagde Farao til Josef: "Jeg drømte, at jeg stod på Nilens Bred;

18 og se, op af Floden steg der syv fede og smukke Køer, som gav sig til at græsse i Engen;

19 efter dem steg der syv andre Køer op, ringe, såre usle og magre, så usle Dyr har jeg ikke set nogensteds i Ægypten;

20 og de magre og usle Køer åd de syv første, fede Køer;

21 men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende på dem; de så lige så usle ud som før. Så vågnede jeg.

22 Men jeg sov atter ind og så i Drømme syv fulde og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;

23 men efter dem voksede der syv udtørrede, golde og vindsvedne Aks frem,

24 og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mine Tegnsudlæggere, men ingen kunde forklare mig det."

25 Da sagde Josef til Farao: "Faraos Drømme betyder begge det samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gøre.

26 De syv gode Køer betyder syv År; de syv gode Aks betyder ligeledes syv År; det er en og samme Drøm.

27 Og de syv magre og usle Køer, der steg op efter dem, betyder syv År, og de syv golde og vindsvedne Aks betyder syv Hungersnødsår.

28 Det var det, jeg mente, når jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil gøre, har han ladet Farao skue!

29 Se, der kommer syv År med stor Overflod i hele Ægypten;

30 men efter dem kommer der syv Hungersnødsår, og man skal gemme al Overfloden i Ægypten; og Hungersnøden skal hærge Jorden,

31 så man intet mærker til Overfloden på Jorden på Grund af den påfølgende Hungersnød; thi den bliver såre hård.

32 Men at Drømmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagen er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske.

33 Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Mand og sætte ham over Ægypten,

34 og Farao skulde tage og indsætte Tilsynsmænd over Landet og opkræve Femtedelen af Ægyptens Afgrøde i Overflodens syv År;

35 og de skal samle al Afgrøden fra de gode År, der kommer, og oplagre Høsten som Faraos Eje og bringe Afgrøden under Lås og Lukke i Byerne,

36 for at Afgrøden kan tjene til Forråd for Landet i Hungersnødens syv År, som skal komme over Ægypten, at ikke Landet skal gå til Grunde ved Hungersnøden."

37 Både Farao og alle hans Tjenere syntes godt om den Tale,

38 og Farao sagde til sine Tjenere: "Hvor finder vi en Mand, i hvem Guds Ånd er som i ham?"

39 Og Farao sagde til Josef: "Efter at Gud har åbenbaret dig alt dette. kan ingen måle sig med dig i Indsigt og Kløgt;

40 du skal forestå mit Hus, og efter dit Ord skal alt mit Folk rette sig; kun Tronen vil jeg have forud for dig."

41 Og Farao sagde til Josef: "Så sætter jeg dig nu over hele Ægypten!"

42 Og Farao tog Seglringen af sin Hånd og satte den på Josefs, klædte ham i fine Linnedklæder og hængte Guldkæden om hans Hals:

43 han lod ham køre i sin næstbedste Vogn, og de råbte Abrek for ham. Således satte han ham over hele Ægypten.

44 Og Farao sagde til Josef: "Jeg er Farao, men uden dit Minde skal ingen røre Hånd eller Fod nogensteds i Ægypten!"

45 Derpå gav Farao Josef Navnet Zafenat Panea, og han lod ham ægte Asenat, en Datter af Præsten Potifera i On; og Josef drog omkring i Ægypten.

46 Josef var tredive År gammel. da han stededes for Farao, Ægyptens Konge. Så forlod Josef Farao og drog omkring i hele Ægypten.

47 Og Landet bar i bugnende Fylde i Overflodens syv År;

48 og Josef samlede al Afgrøden i de syv År, i hvilke der var Overflod i Ægypten, og bragte den til Byerne; i hver By samlede han Afgrøden fra Markerne der omkring.

49 Således ophobede Josef Korn i vældig Mængde, som Havets Sand, indtil man opgav at måle det, da det ikke var til at måle.

50 Før Hungersnødens År kom. fik Josef to Sønner med Asenat, Præsten i On Potiferas Datter;

51 og Josef gav den førstefødte Navnet Manasse, thi han sagde: "Gud har ladet mig glemme al min Møje og hele min Faders Hus."

52 Og den anden gav han Navnet Efraim, thi han sagde: "Gud har givet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land."

53 Da Overflodens syv År, som kom over Ægypten, var omme,

54 begyndte Hungersnødens syv År, som Josef havde sagt; og der opstod Hungersnød i alle Lande, men i hele Ægypten var der Brød.

55 Så hungrede hele Ægypten; og Folket råbte til Farao om Brød; men Farao sagde til alle Ægypterne: "Gå til Josef og gør, hvad han siger eder!"

56 Og der var Hungersnød over hele Jorden. Da åbnede Josef for alle Kornlagrene og solgte Korn til Ægypterne; men Hungersnøden tog til i Ægypten;

57 og Alverden kom til Ægypten for at købe Korn hos Josef; thi Hungersnøden tog til over hele Jorden.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

True Christianity # 156

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 853  
  

156. 6. Our spirits are our minds and whatever comes from them. Our "spirit" really means nothing else but our mind. Our mind is what lives on after death. It is then called a spirit. If it is good, it is called an angelic spirit and later on an angel. If it is evil, it is called a satanic spirit and later on a satan. For each one of us, our mind is our inner self, our true self. It lives inside our outer self that constitutes our body. When our body is cast aside, which death does for us, we are in a complete human form.

People are wrong, then, to believe that our mind exists only in our head. Our mind is present in our head only in its primary structures. Everything that we think with our intellect and do from our will first emanates from these primary structures. In the rest of our body, our mind is present in extensions of these primary structures that have been designed to allow us sensation and action. Because our mind is inwardly connected to the parts of our body, our mind supplies those parts with sensation and motion and also inspires awareness as if our body thought and acted on its own, although every wise person knows this is not how it is.

Now, because our spirit thinks with its intellect and acts with its will, and our body thinks and acts not on its own but with the help of our spirit, it follows that our "spirit" means our intelligence and our type of love, as well as whatever emanates from our love and intelligence and has an effect.

Many passages in the Word make clear that our "spirit" means the nature of our mind. When I quote only a few of these passages, anyone will be able to see that this is exactly what "spirit" means. The following are just a few of the many:

And Bezaleel was filled with the spirit of wisdom, intelligence, and knowledge. (Exodus 31:3)

Nebuchadnezzar said of Daniel that there was "an excellent spirit" of knowledge, intelligence, and wisdom in him (Daniel 5:12).

Joshua was filled with the spirit of wisdom. (Deuteronomy 34:9)

Make yourselves a new heart and a new spirit. (Ezekiel 18:31)

Blessed are the poor in spirit, because the kingdom of the heavens consists of such people. (Matthew 5:3)

I live among people with a beaten and humble spirit so that I may revive the spirit of the lowly. (Isaiah 57:15)

The sacrifices of God are a broken spirit. (Psalms 51:17)

I will give a cloak of praise to replace a constricted spirit. (Isaiah 61:3)

And so on.

"Spirit" can also mean the nature of a corrupt and unjust mind, as the following passages make clear:

He spoke to the foolish prophets who follow their own spirit. (Ezekiel 13:3)

Conceive garbage, give birth to stubble; in your spirit, fire will consume you. (Isaiah 33:11)

A man who is a wanderer in his spirit and who babbles a lie. (Micah 2:11)

A generation whose spirit was not steadfast with God. (Psalms 78:8)

A spirit of promiscuity. (Hosea 5:4; 4:12)

To melt every heart and constrict every spirit. (Ezekiel 21:7)

What has come up in your spirit will never be done. (Ezekiel 20:32)

Provided there is no guile in their spirit. (Psalms 32:2)

The spirit of Pharaoh was disturbed. (Genesis 41:8)

Likewise the spirit of Nebuchadnezzar (Daniel 2:3). These and many other passages make it obvious that our "spirit" means our mind and its characteristics.

  
/ 853  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.