¹ Derpå sagde Gud til Jakob: "Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som åbenbarede sig for dig, da du flygtede for din Broder Esau!"

² Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder,

³ og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig på den Vej, jeg vandrede!"

⁴ De gav så Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og alle de inge, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem.

⁵ Derpå brød de op; og en Guds ædsel kom over alle Byerne rundt om, så de ikke forfulgte Jakobs Sønner.

⁶ Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel;

⁷ og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder.

⁸ Så døde ebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel under Egen; derfor kaldte han den Grædeegen.

⁹ Gud åbenbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra Paddan Aram og velsignede ham;

¹⁰ og Gud sagde til ham: "Dit Navn er Jakob; men herefter skal du ikke mere hedde Jakob; Israel skal være dit Navn!" Og han gav ham Navnet Israel.

¹¹ Derpå sagde Gud til ham: "Jeg er Gud den Almægtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et Folk,ja Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og.Konger skal udgå af din Lænd;

¹² det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom efter dig giver jeg Landet!"

¹³ Derpå for Gud op fra ham på det Sted, hvor han havde talet med ham;

¹⁴ og Jakob rejste en Støtte på det Sted, hvor han havde talet med ham, en Stenstøtte, og hældte et Drikofer over den og udgød Olie på den.

¹⁵ Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.

¹⁶ Derpå brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra Efrat, skulde akel føde, og hendes Fødselsveer var hårde.

¹⁷ Midt under hendes hårde Fødselsveer sagde Jordemoderen til hende: "Frygt ikke, thi også denne Gang får du en Søn!"

¹⁸ Men da hun droges med Døden thi det kostede hende Livet gav hun ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin".

¹⁹ Så døde akel og blev jordet på Vejen til Efrat, det er Betlehem;

²⁰ og Jakob rejste en Stenstøtte på hendes Grav; det er akels Gravstøtte, som står endnu den Dag i Dag.

²¹ Derpå brød Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.

²² Men medens Israel boede i den Egn, gik uben hen og lå hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønner var tolv i Tal;

²³ Leas Sønner: uben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon;

²⁴ akels Sønner: Josef og Benjamin;

²⁵ akels Trælkvinde Bilhas Sønner: Dan og Naftali;

²⁶ Leas Trælkvinde Zilpas Sønner: Gad og Aser. Det var Jakobs Sønner, der fødtes ham i Paddan Aram.

²⁷ Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.

²⁸ Isaks Leveår var 180;

²⁹ så gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel og mæt af Dage. Og hans Sønner Esau og Jakob jordede ham,

¹ Følgende er de Landstrækninger, Israeliterne fik til Arvelod i Kana'ans Land, som Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse tildelte dem

² ved Lodkastning som deres Ejendom i Overensstemmelse med det Påbud, HE EN havde givet Moses om de halvtiende Stammer.

³ Thi Moses havde givet de halvtredje Stammer Arvelod hinsides Jordan; men Leviterne gav han ikke Arvelod iblandt dem.

⁴ Josefs Efterkommere udgjorde nemlig to Stammer, Manasse og Efraim; og Leviterne fik ikke Del i Landet, men kun Byer at bo i tillige med de tilhørende Græsmarker til deres Hjorde og Kvæg.

⁵ Hvad HE EN havde pålagt Moses, gjorde Israeliterne, og de udskiftede Landet.

⁶ Da trådte Judæerne frem for Josua i Gilgal, og Kenizziten Kaleb, Jefunnes Søn, sagde til ham: "Du ved, hvad det var, HE EN talede til den Guds Mand Moses i Kadesj Barnea om mig og dig.

⁷ Fyrretyve År gammel var jeg, dengang HE ENs Tjener Moses udsendte mig fra Kadesj Barnea for at udspejde Landet; og jeg aflagde ham Beretning efter bedste Overbevisning.

⁸ Men mine Brødre, som var draget med mig, gjorde Folket modløst, medens jeg viste HE EN min Gud fuld Lydighed.

⁹ Og Moses svor den Dag: Sandelig, det Land, din Fod har betrådt, skal være din og dine Efterkommeres Arvelod til evig Tid, fordi du har vist HE EN min Gud fuld Lydighed!

¹⁰ Og se, nu har HE EN opfyldt sit Ord og holdt mig i Live fem og fyrretyve År, siden dengang HE EN talede dette Ord til Moses, al den Tid Israel vandrede i Ørkenen, og se, jeg er nu fem og firsindstyve År.

¹¹ Endnu den Dag i Dag er jeg rask og rørig som på hin Dag, da Moses udsendte mig; nu som da er min Kraft den samme til Kamp og til at færdes omkring.

¹² Så giv mig da dette Bjergland, som HE EN dengang talede om; du hørte det jo selv. Thi der bor Anakiter der, og der er store, befæstede Byer; måske vil HE EN være med mig, så jeg kan drive dem bort, som HE EN har sagt!"

¹³ Da velsignede Josua ham, og han gav Kaleb, Jefunnes Søn, Hebron til Arvelod.

¹⁴ Derfor tilfaldt Hebron Kenizziten Kaleb, Jefunnes Søn,, som Arvelod, og den hører ham til den Dag i Dag, fordi han viste HE EN, Israels Gud, fuld Lydighed.

¹⁵ Men Hebron hed forhen Arbas By; han var den største Mand blandt Anakiterne. Og Landet fik o efter krigen.