Bible

 

Genesis 30

Studie

   

1 Da akel så, at hun ikke fødte Jakob noget Barn, blev hun skinsyg på sin Søster og sagde til Jakob: "Skaf mig Børn, ellers dør jeg!"

2 Men Jakob blev vred på akel og sagde: "Er jeg i Guds Sted? Det er jo ham, der har nægtet dig Livsfrugt!"

3 sagde hun: "Der er min Trælkvinde Bilha; gå ind til hende, så hun kan føde på mine Knæ og jeg få Sønner ved hende!"

4 Og hun gav ham sin Trælkvinde Bilha til Hustru, og Jakob gik ind til hende.

5 Så blev Bilha frugtsommelig og fødte Jakob en Søn,

6 og akel sagde: "Gud har hjulpet mig til min et, han har hørt min øst og givet mig en Søn." Derfor gav hun ham Navnet Dan.

7 Siden blev akels Trælkvinde Bilha frugtsommelig igen og fødte Jakob en anden Søn;

8 og akel sagde: "Gudskampe har jeg kæmpet med min Søster og sejret." Derfor gav hun ham Navnet Naftali.

9 Men da Lea så, at hun ikke fik flere Børn, tog hun sin Trælkvinde Zilpa og gav Jakob hende til Hustru;

10 og da Leas Trælkvinde Zilpa fødte Jakob en Søn,

11 sagde Lea: "Hvilken Lykke!" Derfor gav hun ham Navnet Gad.

12 Siden fødte Leas Trælkvinde Zilpa Jakob en anden Søn;

13 og Lea sagde: "Held mig! Kvinderne vil prise mit Held!" Derfor gav hun ham Navnet Aser.

14 Men da uben engang i Hvedehøstens Tid gik på Marken, fandt han nogle Kærlighedsæbler og bragte dem til sin Moder Lea. Da sagde akel til Lea: "Giv mig nogle af din Søns Kærlighedsæbler!"

15 Lea svarede: "Er det ikke nok, at du har taget min Mand fra mig? Vil du nu også tage min Søns Kærlighedsæbler?" Men akel sagde: "Til Gengæld for din Søns Kærlighedsæbler må han ligge hos dig i Nat!"

16 Da så Jakob kom fra Marken om Aftenen, gik Lea ham i Møde og sagde: "kom ind til mig i Nat, thi jeg har købt dig for min Søns Kærlighedsæbler!" Og han lå hos hende den Nat.

17 Så bønhørte Gud Lea, og hun blev frugtsommelig og fødte Jakob en femte Søn;

18 og Lea sagde: "Gud har lønnet mig, fordi jeg gav min Mand min Trælkvinde." Derfor gav hun ham Navnet Issakar.

19 Siden blev Lea frugtsommelig igen og fødte Jakob en sjette Søn;

20 og Lea sagde: "Gud har givet mig en god Gave, nu vil min Mand blive hos mig, fordi jeg har født ham seks Sønner." Derfor gav hun ham Navnet Zebulon.

21 Siden fødte hun en Datter, som hun gav Navnet Dina.

22 Så kom Gud akel i Hu, og Gud bønhørte hende og åbnede hendes Moderliv,

23 så hun blev frugtsommelig og fødte en Søn; og hun sagde: "Gud har borttaget min Skændsel."

24 Derfor gav hun ham Navnet Josef; thi hun sagde: "HE EN give mig endnu en Søn!"

25 Da akel havde født Josef. sagde Jakob til Laban: "Lad mig fare, at jeg kan drage til min Hjemstavn og mit Land;

26 giv mig mine Hustruer og mine Børn som jeg har tjent dig for, og lad mig drage bort; du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig!"

27 Men Laban svarede: "Måtte jeg have fundet Nåde for dine Øjne! Jeg har udfundet, at HE EN bar velsignet mig for din Skyld."

28 Og han sagde: "Bestem, hvad du vil have i Løn af mig, så vil jeg give dig den!"

29 sagde Jakob: "Du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din Ejendom er blevet til under mine Hænder;

30 thi før jeg kom, ejede du kun lidet, men nu har du Overflod; HE EN har velsignet dig, hvor som helst jeg satte min Fod. Men når kan jeg komme til at gøre noget for mit eget Hus?"

31 Laban svarede: "Hvad skal jeg da give dig?" Da sagde Jakob: "Du skal ikke give mig noget; men hvis du går ind på, hvad jeg nu foreslår dig, vedbliver jeg at være Hyrde for dine Hjorde og vogte dem.

32 Jeg vil i Dag gå hele din Hjord igennem og udskille alle spættede og blakkede Dyr alle de sorte Får og de blakkede eller spættede Geder skal være min Løn;

33 i Morgen den Dag skal min etfærdighed vidne for mig: Når du kommer og syner den Hjord, der skal være min Løn, da er alle de" Geder, som ikke er spættede eller blakkede, og de Får, som ikke er sorte, stjålet af mig."

34 Laban svarede: "Vel, lad det blive, som du siger!"

35 Så udskilte han samme Dag de stribede og blakkede Bukke og de spættede og blakkede Geder, alle dem der havde hvide Pletter, og alle de sorte Får og overgav dem til sine Sønner,

36 og han lod der være tre Dagsrejser mellem dem og Jakob; og Jakob vogtede esten af Labans Hjord.

37 Men Jakob tog friske Grene af Hvidpopler, Mandeltræer og Plataner og afskrællede Barken således, at der kom hvide Striber på Grenene;

38 og de afskrællede Grene stillede han op i Trugene foran Dyrene, i Vandrenderne, hvor Dyrene kom hen og drak; og de parrede sig, når de kom for at drikke;

39 Dyrene parrede sig foran Grenene og fødte så stribet, spættet og blakket Afkom.

40 Og Lammene udskilte Jakob. Og han lod Dyrene vende Hovedet mod de stribede og alle de sorte dyr i Labans Hjord. På den Måde fik han sine egne Hjorde, som han ikke bragte sammen med Labans.

41 Og hver Gang de kraftige Dyr parrede sig, stillede Jakob Grenene op foran dem i Vandrenderne, for at de skulde parre sig foran Grenene;

42 men når det var de svage Dyr, stillede han dem ikke op; således kom de svage til at tilhøre Laban, de kraftige Jakob.

43 På den Måde blev Manden overmåde rig og fik Småkvæg i Mængde, Trælkvinder og Trælle, Kameler og Æsler.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 3921

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

3921. And Rachel said, God hath judged me, and also hath heard my voice. That this signifies in the supreme sense justice and mercy; in the internal sense, the holy of faith; and in the external sense, the good of life, is evident from the signification of “God judging me,” and from that of “hearing my voice.” That “God judging me” signifies the Lord’s justice, is evident without explication, as also that His “hearing my voice” is mercy; for the Lord judges all from justice, and hears all from mercy. He judges from justice because from Divine truth, and He hears from mercy because from Divine good; from justice He judges those who do not receive the Divine good; and from mercy He hears those who do. But still when He judges from justice, it is also at the same time from mercy; for in all Divine justice there is mercy, as in Divine truth there is Divine good. But as these are arcana too deep to be told in a few words, they will of the Lord’s Divine mercy be more fully explained elsewhere.

[2] That by “God hath judged me, and also hath heard my voice” is meant in the internal sense the holy of faith, is because faith, which is predicated of truth, corresponds to the Divine justice; and the holy, which is good, to the Divine mercy of the Lord; and further, “to judge” or “judgment” is predicated of the truth of faith (n. 2235); and because it is said of God that He “judged,” it denotes what is good or holy. Thus it is evident that the holy of faith is what is signified by both these expressions together; and as this one whole is signified by both of them together, the two expressions are joined together by “and also.” That in the external sense the good of life is signified, is also from correspondence, for the good of life corresponds to the holy of faith. That without the internal sense it cannot be known what is signified by “God hath judged me and also hath heard,” is evident from the fact that the expressions do not so cohere in the sense of the letter as to present one idea to the understanding.

[3] The reason why in this verse, and in the following down to “Joseph,” “God” is named, and in the preceding verses, “Jehovah,” is that in these verses the regeneration of the spiritual man is treated of, but in the preceding ones the regeneration of the celestial man; for “God” is named when the subject is the good of faith, which is of the spiritual man; but “Jehovah” when the subject is the good of love, which is of the celestial man (see n. 2586, 2769, 2807, 2822). For by Judah, to whom the narrative was brought down in the preceding chapter, there was represented the celestial man (see n. 3881); but by Joseph, to whom it is continued in this chapter, the spiritual man, who is treated of in the verses that follow (23-24). That “Jehovah” was named when the narrative was brought down to Judah, may be seen in verses 32-33, 35 in the preceding chapter; that “God” is named where it is continued to Joseph, may be seen in verses 6, 8, 17-18, 20, 22-23 of the present chapter; and “Jehovah” is again named afterwards, because the subject proceeds from the spiritual man to the celestial. This is the secret which lies hidden in these words, and which no one can know except from the internal sense, and unless also he knows what the celestial man is, and what the spiritual.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Foundation for the permission to use this translation.