Bible

 

Genesis 30

Studie

   

1 Da akel så, at hun ikke fødte Jakob noget Barn, blev hun skinsyg på sin Søster og sagde til Jakob: "Skaf mig Børn, ellers dør jeg!"

2 Men Jakob blev vred på akel og sagde: "Er jeg i Guds Sted? Det er jo ham, der har nægtet dig Livsfrugt!"

3 sagde hun: "Der er min Trælkvinde Bilha; gå ind til hende, så hun kan føde på mine Knæ og jeg få Sønner ved hende!"

4 Og hun gav ham sin Trælkvinde Bilha til Hustru, og Jakob gik ind til hende.

5 Så blev Bilha frugtsommelig og fødte Jakob en Søn,

6 og akel sagde: "Gud har hjulpet mig til min et, han har hørt min øst og givet mig en Søn." Derfor gav hun ham Navnet Dan.

7 Siden blev akels Trælkvinde Bilha frugtsommelig igen og fødte Jakob en anden Søn;

8 og akel sagde: "Gudskampe har jeg kæmpet med min Søster og sejret." Derfor gav hun ham Navnet Naftali.

9 Men da Lea så, at hun ikke fik flere Børn, tog hun sin Trælkvinde Zilpa og gav Jakob hende til Hustru;

10 og da Leas Trælkvinde Zilpa fødte Jakob en Søn,

11 sagde Lea: "Hvilken Lykke!" Derfor gav hun ham Navnet Gad.

12 Siden fødte Leas Trælkvinde Zilpa Jakob en anden Søn;

13 og Lea sagde: "Held mig! Kvinderne vil prise mit Held!" Derfor gav hun ham Navnet Aser.

14 Men da uben engang i Hvedehøstens Tid gik på Marken, fandt han nogle Kærlighedsæbler og bragte dem til sin Moder Lea. Da sagde akel til Lea: "Giv mig nogle af din Søns Kærlighedsæbler!"

15 Lea svarede: "Er det ikke nok, at du har taget min Mand fra mig? Vil du nu også tage min Søns Kærlighedsæbler?" Men akel sagde: "Til Gengæld for din Søns Kærlighedsæbler må han ligge hos dig i Nat!"

16 Da så Jakob kom fra Marken om Aftenen, gik Lea ham i Møde og sagde: "kom ind til mig i Nat, thi jeg har købt dig for min Søns Kærlighedsæbler!" Og han lå hos hende den Nat.

17 Så bønhørte Gud Lea, og hun blev frugtsommelig og fødte Jakob en femte Søn;

18 og Lea sagde: "Gud har lønnet mig, fordi jeg gav min Mand min Trælkvinde." Derfor gav hun ham Navnet Issakar.

19 Siden blev Lea frugtsommelig igen og fødte Jakob en sjette Søn;

20 og Lea sagde: "Gud har givet mig en god Gave, nu vil min Mand blive hos mig, fordi jeg har født ham seks Sønner." Derfor gav hun ham Navnet Zebulon.

21 Siden fødte hun en Datter, som hun gav Navnet Dina.

22 Så kom Gud akel i Hu, og Gud bønhørte hende og åbnede hendes Moderliv,

23 så hun blev frugtsommelig og fødte en Søn; og hun sagde: "Gud har borttaget min Skændsel."

24 Derfor gav hun ham Navnet Josef; thi hun sagde: "HE EN give mig endnu en Søn!"

25 Da akel havde født Josef. sagde Jakob til Laban: "Lad mig fare, at jeg kan drage til min Hjemstavn og mit Land;

26 giv mig mine Hustruer og mine Børn som jeg har tjent dig for, og lad mig drage bort; du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig!"

27 Men Laban svarede: "Måtte jeg have fundet Nåde for dine Øjne! Jeg har udfundet, at HE EN bar velsignet mig for din Skyld."

28 Og han sagde: "Bestem, hvad du vil have i Løn af mig, så vil jeg give dig den!"

29 sagde Jakob: "Du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig, og hvad din Ejendom er blevet til under mine Hænder;

30 thi før jeg kom, ejede du kun lidet, men nu har du Overflod; HE EN har velsignet dig, hvor som helst jeg satte min Fod. Men når kan jeg komme til at gøre noget for mit eget Hus?"

31 Laban svarede: "Hvad skal jeg da give dig?" Da sagde Jakob: "Du skal ikke give mig noget; men hvis du går ind på, hvad jeg nu foreslår dig, vedbliver jeg at være Hyrde for dine Hjorde og vogte dem.

32 Jeg vil i Dag gå hele din Hjord igennem og udskille alle spættede og blakkede Dyr alle de sorte Får og de blakkede eller spættede Geder skal være min Løn;

33 i Morgen den Dag skal min etfærdighed vidne for mig: Når du kommer og syner den Hjord, der skal være min Løn, da er alle de" Geder, som ikke er spættede eller blakkede, og de Får, som ikke er sorte, stjålet af mig."

34 Laban svarede: "Vel, lad det blive, som du siger!"

35 Så udskilte han samme Dag de stribede og blakkede Bukke og de spættede og blakkede Geder, alle dem der havde hvide Pletter, og alle de sorte Får og overgav dem til sine Sønner,

36 og han lod der være tre Dagsrejser mellem dem og Jakob; og Jakob vogtede esten af Labans Hjord.

37 Men Jakob tog friske Grene af Hvidpopler, Mandeltræer og Plataner og afskrællede Barken således, at der kom hvide Striber på Grenene;

38 og de afskrællede Grene stillede han op i Trugene foran Dyrene, i Vandrenderne, hvor Dyrene kom hen og drak; og de parrede sig, når de kom for at drikke;

39 Dyrene parrede sig foran Grenene og fødte så stribet, spættet og blakket Afkom.

40 Og Lammene udskilte Jakob. Og han lod Dyrene vende Hovedet mod de stribede og alle de sorte dyr i Labans Hjord. På den Måde fik han sine egne Hjorde, som han ikke bragte sammen med Labans.

41 Og hver Gang de kraftige Dyr parrede sig, stillede Jakob Grenene op foran dem i Vandrenderne, for at de skulde parre sig foran Grenene;

42 men når det var de svage Dyr, stillede han dem ikke op; således kom de svage til at tilhøre Laban, de kraftige Jakob.

43 På den Måde blev Manden overmåde rig og fik Småkvæg i Mængde, Trælkvinder og Trælle, Kameler og Æsler.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 8987

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

8987. 'I will not go out free' means the delight of obedience. This is clear from the meaning of 'going out free' as a state after conflict, which is solely one of strengthened and implanted truth, dealt with above in 8976, 8980, 8984. For servitude which lasted for six years and is called 'a week', Genesis 29:27-28, means labour or some conflict such as that undergone by those who are imbued with truths and not with complementary good, that is, those who are meant in the spiritual sense by 'Hebrew slaves'. The character of these people is such that they are not able to be regenerated, only to be reformed. The expression to be regenerated is used in reference to those who allow the Lord to lead them by means of truths, called the truths of faith, to the good of spiritual life; but to be reformed is used in reference to those who cannot be led by means of the truths of faith to the good of spiritual life, only to the delight of natural life.

[2] Those who allow themselves to be regenerated act from affection when they act in accordance with the commandments of faith; but those who do not allow themselves to be regenerated, only to be reformed, act not from affection but from obedience. The difference is that those who act from affection do so from the heart, which means that they act in freedom, and also that they do what is true for its own sake, and what is good for its own sake, and in so doing exercise charity for their neighbour's sake. But those who act from obedience do not act in that way from the heart, or therefore in freedom. If it seems to them that their actions do spring from the heart and are done in freedom, this is due to something of personal glory causing them to feel that way about their actions. Nor do they do what is true for its own sake or good for its own sake, but for the sake of the delight resulting from that glory. Thus they do not exercise charity towards the neighbour for the neighbour's sake, but in order that they themselves may be seen and receive reward. From all this it is clear who exactly they are, and what they are like, who were represented by 'the children of Israel', and who exactly they are, and what they are like, who ho were represented by 'Hebrew slaves'.

[3] But within the Church at the present day recognition of the difference between them has been lost. The reason for this is that faith, not charity, is declared to be and spoken of as the be-all of the Church at the present day. Yet few know what faith is. Most people think that faith consists in knowing the things taught by the Church and in firmly believing that they are true, but not in leading a life in keeping with them. A life in keeping with them is called by them the moral life, which they set apart from the teachings of the Church and term Moral Theology. The learned however think that faith is the confidence or assurance that they are saved through the Lord's having suffered for them and redeemed them from hell. And they say that those possessing this confidence are saved, thus by faith alone. But they do not take into account the truth that the confidence belonging to faith cannot exist except with those who lead a charitable life.

[4] These are the reasons for the loss of the recognition of the difference between those imbued with the truths of faith and not with complementary goodness of life and those who are imbued with goodness of life complementing truths of faith. And since that recognition has been lost the things that are being said about those imbued with truths and not with good, who are meant by 'Hebrew slaves', inevitably appear to be far-fetched.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.