¹ Derpå fortsatte Jakob sin Vandring og drog til Østens Børns Land.

² Da fik han Øje på en Brønd på Marken og tre Hjorde af Småkvæg, der var lejrede ved den. Ved den Brønd vandede man Hjordene; og over Hullet lå der en stor Sten,

³ som man først væltede bort, når alle Hjordene var samlede, for siden, når Dyrene var vandet, at vælte den på Plads igen.

⁴ Jakob spurgte dem: "Hvor er I fra, Brødre?" De svarede: "Fra Karan!"

⁵ Da spurgte han dem: "Kender I Laban, Nakors Søn?" De svarede: "Ja, ham kender vi godt."

⁶ Han spurgte da: "Går det ham vel? De svarede: "Ja, det går ham vel; se, hans Datter akel kommer netop med Hjorden derhenne!"

⁷ Da sagde han: "Det er jo endnu højlys Dag og for tidligt at drive Kvæget sammen; vand Dyrene og før dem ud på Græsgangene!"

⁸ Men de svarede: "Det kan vi ikke, før alle Hyrderne er samlede; først når de vælter Stenen fra Brøndhullet, kan vi vande Dyrene."

⁹ Medens han således stod og talte med dem, var akel kommet derhen med sin Faders Hjord, som hun vogtede;

¹⁰ og så snart Jakob så sin Morbroder Labans Datter akel og hans Hjord, gik han hen og væltede Stenen fra Brøndhullet og vandede sin Morbroder Labans Hjord.

¹¹ Så kyssede han akel og brast i Gråd;

¹² og han fortalte hende; at han var hendes Faders Frænde, en Søn af ebekka: Da skyndte hun sig hjem til sin Fader og fortalte ham det"

¹³ og så snart Laban hørte om sin Søstersøn Jakob, løb han ham i Møde, omfavnede og kyssede ham og førte ham hjem til sit Hus. Så fortalte Jakob ham alt, hvad der var sket;

¹⁴ og Laban sagde: "Ja, du er mit Kød og Blod!" Han blev nu hos ham en Månedstid.

¹⁵ Så sagde Laban til Jakob: "Skulde du tjene mig for intet fordi du er min Frænde? Sig mig. hvad du vil have i Løn!"

¹⁶ Nu havde Laban to Døtre; den ældste hed Lea, den yngste akel;

¹⁷ Leas Øjne var matte, men akel havde en dejlig Skikkelse og så dejlig ud,

¹⁸ og Jakob elskede akel; derfor sagde han: "Jeg vil tjene dig syv År for din yngste Datter akel."

¹⁹ Laban svarede: "Jeg giver hende hellere til dig end til en fremmed; bliv kun hos mig!"

²⁰ Så tjente Jakob syv År for akel; og de syntes ham kun nogle få Dage, fordi han elskede hende.

²¹ Derefter sagde Jakob til Laban: "Giv mig min Hustru, nu min Tjenestetid er ude, at jeg kan gå ind til hende!"

²² Så indbød Laban alle Mændene på Stedet til Gæstebud.

²³ Men da Aftenen kom, tog han sin, Datter Lea og bragte hende til ham, og han gik ind til hende.

²⁴ Og Laban gav sin Datter Lea sin Trælkvinde Zilpa til Trælkvinde.

²⁵ Da det nu om Morgenen viste sig at være Lea, sagde Jakob til Laban: "Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for akel, jeg,har tjent hos dig? Hvorfor har, du bedraget mig?"

²⁶ Laban svarede: "Det er ikke Skik og Brug her til Lands at give den yngste bort før den ældste;

²⁷ men lad nu Bryllupsugen gå til Ende, så vil, jeg også give dig hende, imod at du bliver i min Tjeneste syv År til."

²⁸ Det gik Jakob ind på, og da Bryllupsugen var til Ende, gav Laban ham sin Datter akel til Hustru.

²⁹ Og Laban gav sin Datter akel sin Trælkvinde Bilha til Trælkvinde.

³⁰ Så gik Jakob også ind til akel, og han elskede akel højere end Lea. Derpå blev han i Labans Tjeneste syv År til.

³¹ Da HE EN så, at Lea blev tilsidesat, åbnede han hendes Moderliv, medens akel var ufrugtbar.

³² Så blev Lea frugtsommelig og fødte en Søn, som hun gav Navnet uben; thi hun sagde: "HE EN har set til min Ulykke; nu vil min Mand elske mig!"

³³ Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn;og hun sagde: "HE EN hørte, at jeg var tilsidesat, så gav han mig også ham!" Derfor gav hun ham Navnet Simeon.

³⁴ Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde: "Nu må da endelig min Mand bolde sig til mig, da jeg har født ham tre Sønner." Derfor gav hun ham Navnet Levi.

³⁵ Siden blev hun frugtsommelig igen og fødte en Søn; og hun sagde:"Nu vil jeg prise HE EN!" Derfor gav hun ham Navnet Juda. Så fik hun ikke flere Børn.