¹ Abraham tog sig en Hustru, som hed Ketura;

² og hun fødte ham Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jisjbak og Sjua.

³ Joksjan avlede Saba og Dedan. Dedans Sønner var Assjuriterne, Letusjiterne og Le'ummiterne.

⁴ Midjans Sønner var Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda'a. Alle disse var Keturas Sønner.

⁵ Abraham gav Isak alt, hvad han ejede;

⁶ men de Sønner, Abraham havde med sine Medhustruer, skænkede han Gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin Søn Isak, østpå til Østlandet.

⁷ De År, Abraham levede, udgjorde 175;

⁸ så udåndede han. Og Abraham døde i en god Alderdom, gammel og mæt af Dage, og samledes til sin Slægt.

⁹ Og hans Sønner Isak og Ismael jordede ham i Makpelas Klippehule på Hetiten Efrons Zohars Søns, Mark over for Mamre,

¹⁰ den Mark, Abraham havde købt af Hetiterne; der jordedes Abraham og hans Hustru Sara.

¹¹ Og da Abraham var død, velsignede Gud hans Søn Isak. Isak boede ved Be'erlahajro'i.

¹² Dette er Abrahams Søn Ismaels Slægtebog, hvem Saras Trælkvinde, Ægypterinden Hagar, fødte ham.

¹³ Følgende er Navnene på Ismaels Sønner efter deres Navne og Slægter: Nebajot, Ismaels førstefødte, Kedar, Adbe'el, Mibsam,

¹⁴ Misjma, Duma, Massa,

¹⁵ Hadad, Tema, Jetur, Nafisj og Hedma.

¹⁶ Det var Ismaels Sønner, og det var deres Navne i deres Indhegninger og Teltlejre, tolv Høvdinger med deres Stammer.

¹⁷ Ismaels Leveår udgjorde 137; så udåndede han; han døde og samledes til sin Slægt.

¹⁸ De havde deres Boliger fra Havila til Sjur over for Ægypten hen ad Assjur til. Lige for Øjnene af alle sine Brødre slog han sig ned.

¹⁹ Dette er Abrahams Søn Isaks Slægtebog. Abraham avlede Isak.

²⁰ Isak var fyrretyve År gammel, da han tog ebekka, en Datter af Aramæeren Betuel fra Paddan Aram og Søster til Aramæeren Laban, til Hustru.

²¹ Men Isak bad til HE EN for sin Hustru, thi hun var ufrugtbar; og HE EN bønhørte ham, og ebekka, hans Hustru, blev frugtsommelig.

²² Men da Sønnerne brødes i hendes Liv, sagde hun: "Står det således til, hvorfor lever jeg da?" Og hun gik hen for at adspørge HE EN.

²³ Da svarede HE EN hende: "To Folkeslag er i dit Liv, To Folk skal gå ud af dit Skød! Det ene skal kue det andet, den ældste tjene den yngste!"

²⁴ Da nu Tiden kom, at hun skulde føde, var der Tvillinger i hendes Liv.

²⁵ Den første kom frem rødlig og lodden som en Skindkappe over hele Kroppen; og de kaldte ham Esau.

²⁶ Derefter kom hans Broder frem med Hånden om Esaus Hæl; derfor kaldte de ham Jakob. Isak var tresindstyve År gammel, da de fødtes.

²⁷ Drengene voksede til, og Esau blev en dygtig Jæger, der færdedes i Ødemarken, men Jakob en fredsommelig Mand, en Mand, som boede i Telt.

²⁸ Isak holdt mest af Esau, thi han spiste gerne Vildt; men ebekka holdt mest af Jakob.

²⁹ Jakob havde engang kogt en et Mad, da Esau udmattet kom hjem fra Marken.

³⁰ Da sagde Esau til Jakob: "Lad mig få noget af det røde, det røde der, thi jeg er ved at dø af Sult!" Derfor kaldte de ham Edom.

³¹ Men Jakob sagde: "Du må først sælge mig din Førstefødselsret!"

³² Esau svarede: "Jeg er jo lige ved at omkomme; hvad bryder jeg mig om min Førstefødselsret!"

³³ Men Jakob sagde: "Du må først sværge mig det til!" Da svor Esau på det og solgte sin Førstefødselsret til Jakob.

³⁴ Så gav Jakob Esau Brød og kogte Linser, og da han havde spist og drukket, stod han op og gik sin Vej. Således lod Esau hånt om sin Førstefødselsret.