Bible

 

Genesis 23

Studie

   

1 Sara levede 127 År, så mange var Saras Leveår.

2 Sara døde i Kirjat Arba, det er Hebron, i Kana'ans Land. Så gik Abraham hen og holdt Klage over Sara og begræd hende.

3 Og da han havde rejst sig fra sin døde, talte han således til Hetiterne:

4 "Jeg er Gæst og fremmed hos eder; men giv mig et Gravsted hos eder, så jeg kan jorde min døde og bringe hende bort fra mit Ansigt!"

5 Da svarede Hetiterne Abraham:

6 "Hør os, Herre! En Guds Fyrste er du jo iblandt os; jord du din døde i en af vore bedste Grave! Ikke en af os vil nægte dig sin Grav og hindre dig i at jorde din døde."

7 Men Abraham stod op og bøjede sig for Hetiterne, Folkene der på Stedet,

8 og sagde til dem: "Hvis I samtykker i, at jeg jorder min døde og bringer hende bort fra mit Ansigt, så føj mig i at lægge et godt Ord ind for mig hos Efron, Zohars Søn,

9 så han giver mig sin Klippehule i Makpela ved Udkanten af sin Mark; for fuld Betaling skal han i eders Nærværelse give mig den til Gravsted!"

10 Men Efron sad blandt Hetiterne; og Hetiten Efron svarede Abraham i Hetiternes Påhør, så mange som gik ind gennem hans Bys Port:

11 "Gid min Herre vilde høre mig! Marken giver jeg dig, og Hulen derpå giver jeg dig; i mit Folks Nærværelse giver jeg dig den; jord du kun din døde!"

12 Da bøjede Abraham sig for Folkene der på Stedet

13 og sagde til Efron i deres Påhør: "Om du blot - gid du dog vilde høre mig! Jeg giver dig, hvad Marken er værd; modtag det dog af mig, så jeg kan jorde min døde der."

14 Da sagde Efron til Abraham:

15 "Gid min Herre vilde høre mig! Et Stykke Land til 400 Sekel Sølv, hvad har det at sige mellem mig og dig? Jord du kun din døde!"

16 Og Abraham forstod Efron og tilvejede ham den Sum, han havde nævnet i Hetiternes Påhør, 400 Sekel Sølv i gangbar Mønt.

17 Således gik Efrons Mark i Makpela over for Mamre i hele sin Udstrækning tillige med Klippehulen og alle Træerne på Marken

18 over i Abrahams Eje i Hetiternes Næværelse, så mange som gik ind gennem hans Bys Port.

19 Derefter jordede Abraham sin Hustru Sara i Klippehulen på Makpelas Mark over for Mamre, det er Hebron, i Kana'ans Land.

20 Og Marken med Klippehulen derpå gik fra Hetiterne over til Abraham som Gravsted.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Bible

 

Apostlenes handlinger 6

Studie

   

1 Men da i de Dage Disciplenes Antal forøgedes, begyndte Hellenisterne at knurre imod Hebræerne", fordi deres Enker bleve tilsidesatte ved den daglige Uddeling.

2 Da sammenkaldte de tolv Disciplenes Skare og sagde: "Det huer os ikke at forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene.

3 Udser derfor, Brødre! iblandt eder syv Mænd, som have godt Vidnesbyrd og ere fulde af Ånd og Visdom; dem ville vi så indsætte til denne Gerning.

4 Men vi ville holde trolig ved i Bønnen og Ordets Tjeneste."

5 Og denne Tale behagede hele Mængden; og de udvalgte Stefanus. en Mand fuld af Tro og den Helligånd, og Filip og Prokorus og Nikaiior og Timon og Parmenas og Nikolaus, en Proselyt fra Antiokia;

6 dem stillede de frem for Apostlene; og disse bade og lagde Hænderne på dem.

7 Og Guds Ord havde Fremgang og Disciplenes Tal forøgedes meget i Jerusalem; og en stor Mængde af Præsterne adløde Troen.

8 Men Stefanus, fuld af Nåde og Kraft, gjorde Undere og store Tegn iblandt Folket,

9 Da stod der nogle frem af den Synagoge, som kaldes de frigivnes og Kyrenæernes og Aleksandrinernes, og nogle af dem fra Kilikien og Asien, og de tvistedes med Stefanus.

10 Og de kunde ikke modstå den Visdom og den Ånd, som han talte af.

11 Da fik de hemmeligt nogle Mænd til at sige: "Vi have hørt ham tale bespottelige Ord imod Moses og imod Gud."

12 Og de ophidsede Folket og de Ældste og de skriftkloge, og de overfaldt ham og slæbte ham med sig og førte ham for ådet;

13 og de fremstillede falske Vidner, som sagde: "Dette Menneske holder ikke op med at tale Ord imod dette hellige Sted og imod Loven.

14 Thi vi have hørt ham sige, at denne Jesus af Nazareth skal nedbryde dette Sted og forandre de Skikke, som Moses har overgivet os."

15 Og alle de, som sade i ådet, stirrede på ham, og de så hans Ansigt som en Engels Ansigt.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 927

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

927. 'I will curse the ground no more on account of man' means that never again would man thus turn himself away as the people who belonged to the descendants of the Most Ancient Church had done. This is clear from what has been stated already about the descendants of the Most Ancient Church. 'Cursing' in the internal sense means turning oneself away; see what has appeared already in 223, 245.

[2] The implications of these matters and of those that follow, namely that never again would man thus turn himself away as the member of the Most Ancient Church had done and that he would never again be able to destroy himself in that way, also becomes clear from what has been stated already about the descendants of the Most Ancient Church who died out and about the new Church called Noah. That is to say, the member of the Most Ancient Church was one in whom will and understanding formed one single mind, that is, with him love was implanted in the will part of his mind, and so at the same time faith, which occupied the second or understanding part. Their descendants therefore inherited a will and an understanding that made one. Consequently when self-love and resulting insane desires began to take possession of their will part where love to the Lord and charity towards the neighbour had been previously, not only did the will part, or the will itself, at that point become utterly corrupted, but so also at the same time did the understanding part, or the understanding itself, all the more so when the final descendants immersed falsities in their desires and in so doing became the Nephilim. They became the kind of people therefore for whom no restoration was possible since both parts of their mind, that is, their whole mind, had been ruined.

[3] Foreseeing this however, the Lord also made provision for mankind to be rehabilitated in the following particular manner: Man could be reformed and regenerated as regards the second part of his mind, the understanding part, and a new will, which is conscience, could be implanted in him, by means of which the Lord might stimulate the good that stems from love or charity, and the truth of faith. In this way did the Lord's Divine mercy restore man. These are the things meant in this verse by 'I will curse the ground no more on account of man, for the imagination of man's heart is evil from his childhood', and by 'I will no more strike every living thing, as I have done'.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.