¹ Nogen Tid efter kom HE ENS Ord til Abram i et Syn således: "Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold; din Løn skal blive såre stor!"

² Men Abram svarede: "Herre", HE E, hvad kan du give mig, når jeg dog går barnløs bort, og en Mand fra Damaskus, Eliezer, skal arve mit Hus."

³ Og Abram sagde: "Du har jo intet Afkom givet mig, og se, min Hustræl kommer til at arve mig!"

⁴ Og se, HE ENs Ord kom til ham således: "Han kommer ikke til at arve dig, men den, der udgår af dit Liv, han skal arve dig."

⁵ Derpå førte han ham ud i det fri og sagde: "Se op mod Himmelen og prøv, om du kan tælle Stjernerne!" Og han sagde til ham: "Således skal dit Afkom blive!"

⁶ Da troede Abram HE EN, og han regnede ham det til etfærdighed.

⁷ Derpå sagde han til ham: "Jeg er HE EN, som førte dig bort fra Ur Kasdim for at give dig dette Land i Eje!"

⁸ Men han svarede: "Herre, HE E, hvorpå kan jeg kende, at jeg skal få det i Eje?"

⁹ Da sagde han til ham: "Tag mig en treårs Kvie, en treårs Ged og en treårs Væder, en Turteldue og en Småfugl!"

¹⁰ Så tog han alle disse Dyr skar dem midt over og lagde Halvdelene over for hinanden; dog skar han ikke Fuglene over.

¹¹ Da slog der ovfugle ned på de døde Kroppe, men Abram skræmmede dem bort.

¹² Da Solen så var ved at gå ned, faldt der Dvale over Abram, og se, ædsel faldt over ham, et stort Mørke.

¹³ Og han sagde til Abram: "Vide skal du, at dit Afkom skal bo som fremmede i et Land, der ikke er deres eget; de skal trælle for dem og mishandles af dem i 400 År.

¹⁴ Dog vil jeg også dømme det Folk, de kommer til at trælle for, og siden skal de vandre ud med meget Gods.

¹⁵ Men du skal fare til dine Fædre i Fred og blive jordet i en god Alderdom.

¹⁶ I fjerde Slægtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu er Amoriternes Syndeskyld ikke fuldmoden."

¹⁷ Da Solen var gået ned og Mørket faldet på, viste der sig en rygende Ovn med en flammende Ildslue, der skred frem mellem de sønderskårne Kroppe.

¹⁸ På den Dag sluttede HE EN Pagt med Abram, idet han sagde: "Dit Afkom giver jeg dette Land fra Ægyptens Bæk til den store Flod, Eufratfloden,

¹⁹ det er Keniterne, Henizziterne, Kadmoniterne,

²⁰ Hetiterne, Perizziterne, efaiterne,

²¹ Amoriterne, Kana'anæerne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne."

¹ Når du drager i Krig mod din Fjende og får Øje på Heste, Vogne og Krigsfolk, der er talrigere end du selv skal du ikke blive bange for dem; thi HE EN din Gud er med dig, han, som førte dig op fra Ægypten

² Når I rykker ud til Kamp, skal Præsten træde frem og tale til Folket,

³ og han skal sige til dem: "Hør, Israel! I rykker i Dag ud til Kamp mod eders Fjender, lad ikke eders Hjerte være forsagt, frygt ikke, forfærdes ikke og vær ikke bange for dem!

⁴ Thi HE EN eders Gud drager med eder for at stride for eder mod eders Fjender og give eder Sejr."

⁵ Og Tilsynsmændene skal tale således til Folket: "Er der nogen, som har bygget et nyt Hus og endnu ikke indviet det, må han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal indvie det, om han falder i Slaget.

⁶ Og er der nogen, som har plantet en Vingård og ikke taget den i Brug, må han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal tage den i Brug, om han falder i Slaget.

⁷ Og er der nogen, som har trolovet sig med en kvinde, men endnu ikke taget hende til Hustru, må han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal tage hende til Hustru, om han falder i Slaget."

⁸ Og Tilsynsmændene skal fremdeles tale til Folket og sige: "Er der nogen, som er bange og forsagt, må han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke hans Brødre skal blive forsagte, som han selv er det!"

⁹ Når så Tilsynsmandene er færdige med at tale til Folket, skal der sættes Høvedsmænd i Spidsen for Folket.

¹⁰ Når du rykker frem til Angreb på en By, skal du først tilbyde den Fred.

¹¹ Hvis den da tager mod Fredstilbudet og åbner sine Porte for dig, skal alle Folk, som findes i den, være dine livegne og trælle for dig

¹² Vil den derimod ikke slutte Fred, men kæmpe med dig, da skal du belejre den,

¹³ og når HE EN din Gud giver den i din Hånd, skal du hugge alle af Mandkøn ned med Sværdet.

¹⁴ Men Kvinderne, Børnene, Kvæget og alt, hvad der er i Byen, alt, hvad der røves i den, må du tage som Bytte, og du må gøre dig til gode med det, som røves fra dine Fjender, hvad HE EN din Gud giver dig.

¹⁵ Således skal du bære dig ad med alle de Byer, som ligger langt fra dig og ikke hører til disse Folkeslags Byer her;

¹⁶ men i disse Folks Byer, som HE EN din Gud giver dig i Eje, må du ikke lade en eneste Sjæl i Live.

¹⁷ På dem skal du lægge Band, på Hetiterne, Amoriterne, Kanånæerne, Periiterne, Hiiterne og Jebusiteme, som HE EN din Gud har pålagt dig,

¹⁸ for at de ikke skal lære eder at efterligne alle deres Vederstyggeligheder, som de øver til Ære for deres Guder, så I forsynder eder mod HE EN eders Gud.

¹⁹ Når du ved Belejringen af en By må holde den indesluttet i lang Tid for at indtage den, må du ikke ødelægge de Træer, der hører til den, ved at svinge Øksen imod dem; fra dem får du Føde ; dem må du ikke hugge om; thi mon Markens Træer er Mennesker, at de også skulde rammes af Belejringen?

²⁰ Kun Træer, du ved, ikke bærer spiselig Frugt, må du ødelægge og fælde for at bygge Belejringsværker mod den By, som er i Krig med dig, til den falder.