Bible

 

Genesis 14

Studie

   

1 Dengang Amrafel var Konge i Sinear, Arjok i Ellasar, Kedorlaomer i Elam og Tidal i Gojim.

2 lå de i Krig med Kong Bera af Sodoma, Kong Birsja af Gomorra, Kong Sjin'ab af Adma, Kong Sjem'eher af Zebojim og Kongen i Bela, det et Zoar.

3 Alle disse havde slået sig sammen og var rykket frem til Siddims Dal, det er Salthavet.

4 I tolv År havde de stået under Kedorlaomer, men i det trettende faldt de fra;

5 og i det fjortende År kom Kedorlaomer og de Konger, som fulgte ham. Først slog de efaiterne i Asjtarot Karnajim, Zuziterne i Ham, Emiterne i Sjave Kirjatajim

6 og Horiterne i Seirs Bjerge hen ad El-Paran til ved Ørkenens and;

7 så vendte de om og drog til Misjpatkilden, det er Hadesj, og slog Amalekiterne i hele deres Område og ligeså de Amoriter, der boede i Hazazon Tamar.

8 Da drog Sodomas, Gomorras, Admas, Zebojims og Belas, det er Zoats, Konger ud og indlod sig i Siddims Dal i Kamp

9 med Kong Kedorlaomer af Elam, Kong Tid'al af Gojim, Kong Amrafel af Sinear og Kong Arjok af Ellasar, fire Konger mod fem.

10 Men Siddims Dal var fuld af Jordbeggruber; og da Sodomas og Gomorras Konger blev slået på Flugt, styrtede de i dem, medens de, der blev tilbage, flyede op i Bjergene.

11 Så tog Fjenden alt Godset i Sodoma og Gomorra og alle Levnedsmidlerne og drog bort;

12 ligeledes tog de, da de drog bort, Abrams Brodersøn Lot og alt hans Gods med sig; thi han boede i Sodoma.

13 Men en Flygtning kom og meldte det til Hebræeren Abram, der boede ved den Lund, som tilhørte Amoriten Mamre, en Broder til Esjkol og Aner, der ligesom han var Abrams Pagtsfæller.

14 Da nu Abram hørte, at hans Frænde var taget til Fange, mønstrede han sine Husfolk, de hjemmefødte Trælle, 318 Mand, og satte efter Fjenden til Dan;

15 der faldt han og hans Trælle over dem om Natten, slog dem på Flugt og forfulgte dem op til Hoba norden for Damaskus.

16 Derefter bragte han alt Godset tilbage; også sin Frænde Lot og hans Gods førte han tilbage og ligeledes Kvinderne og Folket.

17 Da han nu kom tilbage fra Sejren over Kedorlaomer og de Konger, der fulgte ham, gik Sodomas Konge ham i Møde i Sjavedalen, det er Kongedalen.

18 Men Salems Konge Melkizedek, Gud den Allerhøjestes Præst, bragte Brød og Vin

19 og velsignede ham med de Ord: "Priset være Abram for Gud den Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber,

20 og priset være Gud den Allerhøjeste, der gav dine Fjender i din Hånd!" Og Abram gav ham Tiende af alt.

21 Sodomas Konge sagde derpå til Abram: "Giv mig Menneskene og behold selv Godset!"

22 Men Abram svarede Sodomas Konge: "Til HE EN, Gud den Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber, løfter jeg min Hånd på,

23 at jeg ikke vil tage så meget som en Tråd eller en Sandalrem eller overhovedet noget som helst af din Ejendom; du skal ikke sige, at du har gjort Abram rig!

24 Jeg vil intet have, kun hvad de unge Mænd har fortæret, og mine Ledsagere, Aner, Esjkol og Mamres Del, lad dem få deres Del!"

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Revealed # 289

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 962  
  

289. "And blessing!" This symbolically means, all these being in Him and from Him in those angels of the lower heavens.

A blessing means every good that a person has from the Lord, such as power and wealth, and everything that accompanies these, but especially every spiritual good, such as love and wisdom, charity and faith, and the accompanying joy and happiness, which have to do with eternal life. And because all of these come from the Lord, it follows that He has them in Him; for if He did not have them in Him, they could not be present in others from Him.

It is for this reason that in the Word the Lord is called blessed, and also a blessing, which is to say, blessing itself.

That Jehovah, or the Lord, is called blessed, is apparent from the following passages:

...the high priest asked (Jesus)..., "Are You the Christ, the Son of the Blessed?" (Mark 14:61)

(Jesus said,) "you shall see Me no more till you say, 'Blessed is He who comes in the name of the Lord!'" (Matthew 23:39, cf. Luke 13:35)

(Melchizedek) blessed (Abram) and said: ."..blessed be God Most High, who has delivered your enemies into your hand." (Genesis 14:18-20)

Blessed be Jehovah, the God of Shem... (Genesis 9:26)

Blessed be Jehovah (who) has heard (my) voice... (Psalms 28:6)

Blessed be Jehovah, for He has shown me His marvelous clemency... (Psalms 31:21)

Blessed be Jehovah... from everlasting to everlasting! (Psalms 41:13)

So likewise Psalms 66:20; 68:19, 35; 72:18-19; 89:52; 119:12; 124:6; 135:21; 144:1, Luke 1:68.

It is owing to this that blessing is mentioned in this verse, as again in verse 12, and in chapter 7, 7:12. And in the book of Psalms:

Glory and honor You have placed upon Him, for You have made Him a blessing forever. (Psalms 21:5-6)

The subject is the Lord.

[2] It can be seen from this what blessing God means in the Word: that it is to attribute all blessing to Him, to pray for Him to bless, and to thank Him for blessing, as can be seen from the following passages:

(Zacharias's) mouth was opened... and he spoke, blessing God. (Luke 1:64, 68)

(Simeon) took (the infant Jesus) up in his arms and blessed God... (Luke 2:28, 30-31)

I will bless Jehovah who has given me counsel. (Psalms 16:7)

...bless (Jehovah's) name; proclaim His salvation from day to day. (Psalms 96:1-3)

Blessed be the Lord from day to day... Bless God in the congregations, the Lord, from the fountain of Israel. (Psalms 68:19, 26)

  
/ 962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.