Bible

 

Genesis 1

Studie

1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.

2 Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke over Verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over Vandene.

3 Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys.

4 Og Gud så, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset og Mørket,

5 og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat. Og det blev Aften, og det blev Morgen, første Dag.

6 Derpå sagde Gud: "Der blive en Hvælving midt i Vandene til at skille Vandene ad!"

7 Og således skete det: Gud gjorde Hvælvingen og skilte Vandet under Hvælvingen fra Vandet over Hvælvingen;

8 og Gud kaldte Hvælvingen Himmel. Og det blev Aften, og det blev Morgen, anden Dag.

9 Derpå sagde Gud: "Vandet under Himmelen samle sig på eet Sted, så det faste Land kommer til Syne!" Og således skete det;

10 og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vandet samlede sig, kaldte han Hav. Og Gud så, at det var godt.

11 Derpå sagde Gud: "Jorden lade fremspire grønne Urter, der bærer Frø, og Frugttræer, der bærer Frugt med Kærne, på Jorden!" Og således skete det:

12 Jorden frembragte grønne Urter, der bar Frø, efter deres Arter, og Træer, der bar Frugt med Kærne, efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.

13 Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.

14 Derpå sagde Gud: "Der komme Lys på Himmelhvælvingen til at skille Dag fra Nat, og de skal være til Tegn og til Fastsættelse af Højtider, Dage og År

15 og tjene som Lys på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden! Og således sket det:

16 Gud gjorde de to store Lys, det største til at herske om Dagen, det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne;

17 og Gud satte dem på Himmelhvælvingen til at lyse på Jorden

18 og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra Mørket. Og Gud så, at det var godt.

19 Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.

20 Derpå sagde Gud: "Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener, og Fugle flyve over Jorden oppe under Himmelhvælvingen!" Og således skete det:

21 Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende Væsener, som Vandet vrimler med, efter deres Arter, og alle vingede Væsener efter deres Arter. Og Gud så, at det var godt.

22 Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige på Jorden!"

23 Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag.

24 Derpå sagde Gud: "Jorden frembringe levende Væsener efter deres Arter: Kvæg, Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter! Og således skete det:

25 Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kvæget efter dets Arter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud så, at det var godt.

26 Derpå sagde Gud: "Lad os gøre Mennesker i vort Billede, så de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende DyrJorden og alt Kryb,der kryber på Jorden!"

27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem;

28 og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, gør eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr, der rører sig på Jorden!"

29 Gud sagde fremdeles: "Jeg giver eder alle Urter på hele Jorden, som bærer Frø, og alle Træer, som bærer Frugt med Kærne; de skal være eder til Føde;

30 men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryber på Jorden, og som har Livsånde, giver jeg alle grønne Urter til Føde." Og således skete det.

31 Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Doctrine of the Sacred Scripture # 14

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 118  
  

14. Where the Lord speaks with His disciples about the end of the age, which is the final period of the church, at the end of His predictions concerning its successive changes in state, He says:

Immediately after the tribulation of those days the sun will be darkened, and the moon will not give its light; the stars will fall from heaven, and the powers of the heavens will be shaken. Then the sign of the Son of man will appear in heaven, and then all the tribes of the earth will mourn; and they will see the Son of man coming on the clouds of heaven with power and great glory. And He will send out His angels with a great sound of a trumpet, and they will gather together His elect from the four winds, from one end of heaven to the other. (Matthew 24:29-31)

[2] This, in the spiritual sense, does not mean that the sun and moon will be darkened, that the stars will fall from heaven, and that a sign of the Lord will appear in the sky. Nor does it mean that people will see Him on the clouds, or at the same time angels with trumpets. Rather each of these predictions has some spiritual meaning having to do with the church, regarding whose state at its end these predictions were made.

Indeed, in the spiritual sense the sun that will be darkened means the Lord in relation to love. The moon that will not give its light means the Lord in relation to faith. The stars that will fall from heaven mean concepts of goodness and truth that will perish. The sign of the Son of man in heaven means an appearance of Divine truth. The tribes of the earth that will mourn mean an absence of any truth as a matter of faith, and of any goodness as a matter of love. The coming of the Son of man on the clouds of heaven with power and glory means the Lord’s presence in the Word and a revelation of Him. The clouds symbolize the Word’s literal sense, and glory the Word’s spiritual sense. The angels with a great sound of a trumpet symbolize heaven and Divine truth coming from it. Gathering the elect from the four winds, from one end of heaven to the other, symbolizes a renewal of the church as regards love and faith.

[3] That this prediction does not mean a darkening of the sun and moon and a falling of the stars to earth is quite clear from the Prophets, in which similar predictions occur regarding the state of the church when the Lord would come into the world. As in Isaiah:

Behold, the day of Jehovah is coming, cruel..., one of wrathful anger.... ...the stars of heaven and their constellations will not give their light; the sun will be darkened in its rising, and the moon will not cause its light to shine. I will visit upon the world its malice.... (Isaiah 13:9-11, cf. 24:21, 23)

In Joel:

(Behold, ) the day of Jehovah is coming..., a day of gloom and pitch darkness.... The sun and moon will darken, and the stars diminish their brightness. (Joel 2:1-2, 10, cf. 2:31, 3:15)

In Ezekiel:

...I will cover the heavens and darken the stars; I will cover the sun with a cloud, and the moon shall not cause her light to shine. All the shining lights of the heavens I will darken..., and bring darkness upon (the) land.... (Ezekiel 32:7-8)

The day of Jehovah means the Lord’s advent, which occurred when there was no longer any goodness and truth left in the church, and no knowledge of the Lord.

  
/ 118  
  

Thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.