Bible

 

Ezekiel 8

Studie

   

1 I det sjette År på den femte dag i den sjette måned da jeg sad i mit Hus og Judas Ældste sad hos mig, faldt den Herre HE ENs Hånd på mig.

2 Og jeg skuede, og se, der var noget ligesom en Mand; fra hans Hofter og nedefter var der Ild, og fra Hofterne og opefter så det ud som strålende Lys, som funklende Malm.

3 Han rakte noget som en Hånd ud og greb mig ved en Lok af mit Hovedhår, og Ånden løftede mig op mellem Himmel og Jord og førte mig i Guds Syner til Jerusalem, til Indgangen til den indre Forgårds Nordport, hvor Nidkærhedsbilledet, som vakte Nidkærhed, stod.

4 Og se, der var Israels Guds Herlighed; at se til var den, som jeg så den i Dalen.

5 Og han sagde til mig: "Menneskesøn, løft dit Blik mod Nord!" Jeg løftede mit Blik mod Nord, og se, norden for Alterporten stod Nidkærhedsbilledet, ved Indgangen.

6 Og han sagde til mig: "Menneskesøn, ser du, hvad de gør? Store er de Vederstyggeligheder, Israels Hus øver her, så jeg må vige langt bort fra min Helligdom. Men du skal få endnu større Vederstyggeligheder at se!"

7 Så førte han mig hen til Indgangen til Forgården.

8 Og han sagde til mig: "Menneskesøn, bryd igennem Væggen!" Og da jeg brød igennem Væggen, så jeg en Indgang.

9 Og han sagde til mig: "Gå ind og se, hvilke grimme Vederstyggeligheder de øver der!"

10 Og da jeg kom derind og skuede, se, da var alskens væmmelige Billeder af Kryb og kvæg og alle Israels Huses Afgudsbilleder indridset rundt om på Væggen.

11 Og halvfjerdsindstyve af Israels Huses Ældste med Jaazanja, Sjafans Søn, i deres Midte stod foran dem, hver med sit øgelsekar i Hånden, medens øgelseskyens Duft steg op.

12 Da sagde han til mig: "Ser du, Menneskesøn, hvad Israels Huses Ældste øver i Mørke hver i sine Billedkamre? Thi de siger: HE EN ser intet, HE EN har forladt Landet!"

13 Og han sagde til mig: "Du skal få endnu større Vederstyggeligheder at se, som de øver!"

14 Så førte han mig hen til Indgangen til HE ENs Huses Nordport, og se, der sad Kvinder og græd over Tammuz.

15 Og han sagde til mig: "Ser du det, Menneskesøn? Men du skal få endnu større Vederstyggeligheder at se!"

16 Så førte han mig hen til HE ENs Huss indre Forgård, og se, ved Indgangen til HE ENs Helligdom mellem Forhallen og Alteret var der omtrent fem og tyve Mænd; med yggen mod HE ENs Helligdom og Ansigtet mod Øst tilbad de Solen.

17 Og han sagde til mig: "Ser du det, Menneskesøn? Har Judas Hus ikke nok i at øve de Vederstyggeligheder her, siden de fylder Landet med Vold og krænker mig endnu mere? Se, hvor de sender Stank op i Næsen på mig"!

18 Men derfor vil også jeg handle med dem i Vrede; jeg viser dem ingen Medynk eller Skånsel, og selv om de højlydt råber mig ind i øret vil jeg ikke høre dem.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Komentář

 

Fall

  
Dempsey and Firpo, by Bellows.

Most of the time, falling means a lowering in spiritual state, from one closer to the Lord to one further. But, as with other common verbs, the meaning of "fall" is highly dependent on context in regular language, and in the spiritual sense as well. People fall on their faces in prayer, fall in battle, fall on others to attack them and fall on each other's necks in greeting. Stars fall from the sky, mountains fall on people, cities fall, and even faces fall. There's a lot of falling, in very different circumstances. When people fall on their faces in prayer -- it shows humility, and an acknowledgement of their own low state and need for the Lord's help. When they fall on each other's necks, it means a communication between the two spiritual states. At the other end of the scale, it illustrates complete spiritual destruction in the fall of a city.