Bible

 

Ezekiel 40

Studie

   

1 I det fem og tyvende år efter at vi var ført i landflygtighed, ved nytårstide, på den tiende dag i Måneden i det fjortende År efter Byens indtagelse, netop på den dag kom HE ENs Hånd over mig, og han førte mig

2 i Guds Syner til Israels Land og satte mig på et såre højt Bjerg, og på det var der bygget noget som en By mod Syd;

3 og da han havde ført mig derhen, se, da var der en Mand som Kobber at se til med en Hørgarnssnor og en Målestang i Hånden, og han stod ved Porten.

4 Manden sagde til mig: "Menneskesøn, se med dine Øjne, hør med dine Ører og læg vel Mærke til alt, hvad jeg viser dig; thi du er ført hid, for at jeg skal vise dig det. Kundgør Israels Hus alt, hvad du ser!"

5 Og se, der var en Mur uden om Templet til alle Sider. Manden holdt i Hånden en Målestang. som var seks Alen lang, en Alen en Håndsbred længere end sædvanlig", og han målte Muren; den var eet Mål bred og eet Mål høj.

6 Så gik han op ad syv Trappetrin ind i den Port, hvis Forside vendte mod Øst; og han målte Portens Tærskel til eet Mål i Bredden,

7 hvert af Portens Siderum ligeledes til eet Mål i Længden og eet i Bredden, Murpillerne mellem Siderummene til fem Alen og Tærskelen ved Portens Forhal på den Side,

8 der vendte indad i Porten, til eet Mål.

9 Og han målte Portens Forhal til otte Alen og dens Murpiller til to; Portens Forhal lå på indersiden.

10 Portens Siderum, tre på hver Side, lå over for hverandre; de var lige store alle tre; også Murpillerne på begge Sider var lige store.

11 Så målte han Portindgangens Bredde til ti Alen og Portgangens til tretten.

12 Foran Siderummene var der på begge Sider afspærrede Pladser på een Alen, og selve Siderummene på begge Sider var seks Alen.

13 Så målte han Porten fra Indervæggen i et Siderum til Indervæggen i Siderummet lige overfor til en Bredde af fem og tyve Alen, Dør over for Dør.

14 Så målte han Forhallen til tyve Alen; og Forgården omgav Portens Forhal".

15 Fra Portens Forside udad til Portforhallens Forside indad var der halvtredsindstyve Alen.

16 Porten havde på begge Sider Gittervinduer, som udvidede sig indad i Siderummene og deres Murpiller; ligeledes havde Forhallen på alle Sider Vinduer, som udvidede sig indad. På Murpillerne til begge Sider var der Palmer.

17 Derpå førte han mig ind i den ydre Forgård. Og se, der var Kamre, og Forgården rundt var der et stenlagt Stykke; der var tredive Kamre på Stenlægningen.

18 Det stenlagte Stykke stødte op til Portenes Sidemure, lige så bredt som Portene var lange; det var den nedre Stenlægning.

19 Han målte Forgårdens Bredde fra den nedre Ports indre Forside til den indre Ports ydre Forside til hundrede Alen. Og han førte mig mod Nord,

20 og se, der var en Port, som vendte mod Nord, i den ydre Forgård, og han målte dens Længde og Bredde.

21 Den havde tre Siderum til hver Side, og Murpillerne og Forhallen havde samme Mål som i den første Port; den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.

22 Vinduer, Forhal og Palmer havde samme Mål som i den Port, hvis Forside vendte mod Øst; ad syv Trin steg man op dertil, og Forhallen lå inderst inde.

23 En Port til den indre Forgård lå over for Nordporten, ligesom Forholdet var ved Østporten; og han målte fra Port til Port hundrede Alen.

24 Så førte han mig mod Syd og se, der var også en Port mod Syd, og han målte dens Murpiller og Forhal; de havde samme Mål som de andre.

25 Porten og dens Forhal havde Vinduer af samme Slags som de andre. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred;

26 syv Trin førte op til den; Forhallen lå inderst inde, og der var Palmer på Murpillerne til begge Sider.

27 Endelig var der en Port til den indre Forgård over for Sydporten: han målte hundrede Alen fra Port til Port.

28 Derpå førte han mig til den indre Forgård gennem Sydporten, og den målte han; den havde samme Størrelse som de andre,

29 og dens Siderum, Murpiller og Forhal havde samme Størrelse som de andre; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.

30 (Der var Forhaller rundt om, fem og tyve Alen lange og fem Alenbrede.

31 Forhallen vendte ud mod den ydre Forgård med Palmer på Murpillerne, og otte Trin dannede dens Opgang.

32 Så førte han mig til Østporten og målte denne Port; den havde samme Størrelse som de andre,

33 og Siderum, Murpiller og Forgård havde samme Størrelse som de andre; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.

34 Forhallen vendte ud mod den ydre Forgård med Palmer på Murpillerne til begge Sider, og otte Trin dannede dens Opgang.

35 Så førte han mig til Nordporten og målte den; den havde samme Størrelse som de andre,

36 ligeledes Siderum, Murpiller og Forhal; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.

37 Forhallen vendte ud mod den ydre Forgård med Palmer på Murpillerne til begge Sider, og otte Trin dannede dens Opgang.

38 Derpå vendte han sig til det Indre, idet han førte mig til Østporten; der skyllede man Brændofferet

39 Og i Portens Forhal stod to Borde på den ene Side og to på den anden til at slagte Brændofferet, Syndofferet og Skyldofferet på.

40 Også ved det ydre Hjørne, mod Nord når man steg op i Portindgangen, stod to Borde og ved Portforhallens andet Hjørne andre to,

41 fire Borde på hver Side ved Portens Hjørner, i alt otte. På dem slagtede man Slagtofferet.

42 Og, til Brændofferet stod der tre Kvaderstensborde, halvanden Alen lange, halvanden Alen brede og en Alen høje; på dem lagde man de edskaber, med hvilke man slagtede Brændofferet og Slagtofferet.

43 De havde hele Vejen rundt en and på en Håndsbred, der vendte indad; og oven over Bordene var der Tage til Værn mod egn og Sol. Derpå førte han mig atter

44 til den indre Forgård, og se, der var to Kamre, et ved Nordportens Hjørne med Forsiden mod Syd og et andet ved Sydportens Hjørne med Forsiden mod Nord.

45 Og han sagde til mig: "Kammeret her, hvis Forside vender mod Syd, er for Præsterne, der tager Vare på, hvad der er at varetage i Templet,

46 og Kammeret der, hvis Forside vender mod Nord, er for Præsterne, der tager Vare på, hvad der er at varetage ved Alteret. Det er Zadoks Sønoer, som alene af Levis Sønner må nærme sig HE EN for at tjene ham."

47 Så målte han Forgården; den var hundrede Alen lang og hundrede Alen bred i Firkant; og Alteret stod foran Templet.

48 Derpå førte han mig til Templets Forhal og målte Forhallens Piller" ; de var fem Alen brede på begge Sider; Porten var fjorten Alen bred og dens Sidevægge tre Alen på begge Sider,

49 og Forhallen var tyve Alen lang og tolv Alen bred. Ad ti Trin steg man op til den; og der stod Søjler op ad Pillerne, een på hver Side.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 5576

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

5576. 'And the famine grew more serious' means the desolation resulting from the dearth of spiritual things. This is clear from the meaning of 'the famine' as an absence of cognitions of goodness and truth, dealt with in 3364, 5277, 5279, 5181, 5300, and the consequent desolation, 5360, 5376, 5415. And because desolation can arise from a shortage and consequent dearth of spiritual realities, 'the famine' has this meaning too. A famine in the spiritual world or heaven is not a hunger for [bodily] food, for angels do not feed on material food, which is the food for that body which a person carries around in the world. Rather it is a hunger for the kind of food that nourishes their minds, and this, which is called spiritual food, consists in understanding what is true and in having a wise discernment of what is good. And what is amazing, angels are nourished with this food.

[2] This has been made clear to me by the fact that after young children, who have died as young children, have been furnished in heaven with truths that are the constituents of intelligence and with forms of good that are the essence of wisdom, they no longer look like young children but adults, increasingly so as goodness and truth increase with them. The nourishment of angels by spiritual food has also been made clear to me by the fact that they have a constant desire for those things that are the constituents of intelligence and wisdom. At their eveningtime, that is, when they pass through a state in which they lack what they desire, that state compared with other states holds no happiness for them. In that state there is nothing that they hunger and long for more than a new dawning of morning light upon them and their return to the life filled with happiness that comes with intelligence and wisdom.

[3] It may also be seen by anyone who stops to reflect on the matter that understanding what is true and desiring what is good constitute spiritual food. If someone who is enjoying material food that serves to nourish the body is at the same time in a cheerful state of mind and is engaged in conversation about the kinds of things that accord with that state of mind, the material food for the body becomes all the more nourishing. This is an indication of the existence of a correspondence between spiritual food, which feeds the soul, and material food, which feeds the body. The same is clear in addition from the experience of someone who has the desire to furnish his mind with ideas that constitute knowledge, intelligence, and wisdom. If he is denied these he begins to feel sad and distressed, and like somebody in time of famine he has the desire to return to his spiritual food and so to the nourishment of his soul.

[4] It may also be seen from the Word that spiritual food is what nourishes the soul in the way material food nourishes the body, as in Moses,

Man does not live by bread only, but man lives by every utterance of the mouth of Jehovah. Deuteronomy 8:3; Matthew 4:4.

In general 'utterance of the mouth of Jehovah' is the Divine Truth which goes forth from the Lord, and so is every truth contained in wisdom; specifically it is the Word, the foundation and source of ideas constituting wisdom. And in John,

Do not labour for the food which perishes, but for the food which endures to eternal life, which the Son of Man will give you. John 6:17.

This 'food' is clearly the truth that is contained in wisdom and that goes forth from the Lord.

[5] From this one may also recognize what is meant by these words of the Lord recorded in the same chapter,

My flesh is truly food, and My blood truly is drink. John 6:55.

That is to say, 'the Lord's flesh' is Divine Good, 3813, and 'His blood' Divine Truth, 4735. For now that the Lord has made His Human completely Divine, His 'flesh' is nothing else than Divine Good, and His 'blood' nothing else than Divine Truth. One has to understand that in the Divine there is nothing material; therefore in the highest sense, that is, where it has reference to the Lord, 'food' is the Good of Divine Love directed towards the salvation of the human race. This food is also the kind that is meant by the Lord's words in John,

Jesus said to the disciples, I have food to eat of which you do not know. My food is to do the will of Him who sent Me, and to finish His work. John 4:32, 34.

'Doing the will of Him who sent Me, and finishing His work' is saving the human race; and the Divine attribute which motivates this is Divine Love.

From all this one may now see what is meant in the spiritual sense by 'the famine'.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.