Bible

 

Ezekiel 36

Studie

   

1 Men du menneskesøn, profeter om Israels bjerge og sig: Israels bjerge, hør Herrens ord.

2 siger den Herre HE EN: Fordi Fjenden sagde om eder: "Ha! Ørkener for stedse! De er blevet vor Ejendom!"

3 derfor skal du profetere og sige: Så siger den Herre HE EN: Fordi man har higet og snappet efter eder fra alle Sider, for at I skulde tilfalde esten af Folkene som Ejendom, og fordi I er kommet i Folkemunde,

4 derfor, Israels Bjerge, hør HE ENs Ord: Så siger den Herre HE EN til Bjergene, Højene, kløfterne og Dalene, til de øde Tomter og de forladte Byer, som er blevet til ov og til Spot for esten af Folkene rundt om,

5 derfor, så siger den Herre HE EN: Sandelig, i brændende Nidkærhed vil jeg tale mod esten af Folkene og mod hele Edom, som med al Hjertets Glæde og Sjælens ingeagt udså sig mit Land til Ejendom for at drive indbyggerne bort og gøre det til ov.

6 Profeter derfor om Israels Land og sig til Bjergene, Højene, Kløfteme og Dalene: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg faler i Nidkærhed og Harme, fordi I bærer Folkenes Hån.

7 Derfor, så siger den Herre HE EN: Jeg løfter min Hånd og sværger: Sandelig, Folkene rundt om eder skal selv bære deres Hån.

8 Og I, Israels Bjerge, skal skyde Grene og bære Frugt for mit Folk Israel, thi de skal snart komme hjem.

9 Thi se, jeg kommer og vender mig til eder, og I skal dyrkes og tilsås;

10 jeg gør Mennesker, alt Israels Hus, mangfoldige på eder, Byerne skal bebos og uinerne genopbygges;

11 jeg gør Mennesker og Dyr mangfoldige på eder, ja de skal blive mangfoldige og frugtbare; jeg lader eder bebos som i fordums Tider og gør det bedre for eder end i Fortiden; og I skal kende, at jeg er HE EN.

12 Jeg lader Mennesker, mit Folk Israel, færdes på eder; de skal tage dig i Eje, og du skal være deres Arvelod og ikke mere gøre dem barnløse.

13 siger den Herre HE EN: Fordi de siger til dig: "Du er en Menneskeæder, som gør dit Folk barnløst!"

14 derfor skal du ikke mere æde Mennesker eller gøre dit Folk barnløst, lyder det fra den Herre HE EN.

15 Og jeg lader dig ikke mere høre Folkenes Hån, og du skal ikke mere bære Folkeslagenes Spot eller gøre dit Folk harnløst, lyder det fra den Herre HE EN.

16 HE ENs Ord kom til mig således:

17 Menneskesøn! Da Israels Slægt boedei deres Land, gjorde de det urent ved deres Færd og Gerninger; som en Kvindes renhed var deres Færd for mit Åsyn.

18 Så udøste jeg min Vrede over dem for det Blods Skyld, de udgød i Landet, og fordi de gjorde det urent med deres Afgudsbilleder.

19 Jeg spredte dem blandt Folkene, og de strøedes ud i Landene; efter deres Færd og Gerninger dømte jeg dem.

20 Således kom de til Folkene: hvor de kom hen, vanærede de mit hellige Navn, idet man sagde om dem: "De der er HE ENs Folk, og dog måtte de ud af hans Land!"

21 Da ynkedes jeg over mit hellige Navn, som Israels Hus vanærede blandt de Folk, de kom til.

22 Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre HE EN: Det er ikke for eders Skyld, jeg griber ind, Israels Hus, men for mit hellige Navns Skyld, som I har vanæret blandt de Folk, I kom til.

23 Jeg vil hellige mit store Navn, som vanæres blandt Folkene, idet I har vanæret det iblandt dem; og Folkene skal kende, at jeg er HE EN, lyder det fra den Herre HE EN, når jeg helliger mig på eder for deres Øjne.

24 Jeg vil hente eder fra Folkene, samle eder fra alle Lande og bringe eder til eders Land.

25 Da stænker jeg rent Vand på eder, så I bliver rene; jeg renser eder for al eders Urenhed og alle eders Afgudsbilleder.

26 Jeg giver eder et nyt Hjerte, og en ny Ånd giver jeg i eders Indre; Stenhjertet tager jeg ud af eders Kød og giver eder et Kødhjerte.

27 Jeg giver min Ånd i eders Indre og virker, at I følger mine Vedtægter og tager Vare på at holde mine Lovbud,

28 I skal bo i det Land, jeg gav eders Fædre, og I skal være mit Folk, og jeg vil være eders Gud.

29 Jeg frelser eder fra al eders Urenbed; jeg kalder Kornet frem og mangfoldiggør det og sender ikke mere Hungersnød over eder.

30 Jeg mangfoldiggør Træernes Frugter og Markens Afgrøde, for at I ikke mere skal tage en Hungersnøds Skændsel på eder blandt Folkene.

31 Da skal I ihukomme eders onde Veje og eders Gerninger, som ikke var gode, og ledes ved eder selv over eders Misgerninger og Vederstyggeligheder.

32 Ikke for eders Skyld griber jeg ind, lyder det fra den Herre HE EN, det være eder kundgjort! Skam jer og blues over eders Veje, Israels Hus!

33 siger den Herre HE EN: Den Dag jeg renser eder for alle eders Misgerninger, lader jeg Byerne bebos, og uinerne skal genopbygges;

34 det ødelagte Land skal dyrkes, i Stedet for at det har været en Ødemark for alles Øjne, som kom forbi.

35 Da skal man sige: "Dette Land, som var ødelagt, er blevet som Edens Have, og Byerne, som var omstyrtet, ødelagt og nedrevet, er befæstet og beboet."

36 Og Folkene, der er tilhage rundt om eder, skal kende, at jeg, HE EN, har opbygget de nedrevne Byer og tilplantet det ødelagte Land; jeg, HE EN, har talet, og jeg fuldbyrder det.

37 siger den Herre HE EN: Også dette vil jeg gøre for Israels Hus på deres Bøn: Jeg vil gøre dem mangfoldige som en Hjord af Mennesker;

38 som en Hjord af Offerdyr, som Jerusalems Fårehjorde på dets Højtider skal de omstyrtede Byer blive fulde af Menneskehjorde; og de skal kende, at jeg er HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 4303

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

4303. 'Therefore the children of Israel do not eat the sinew of that which was displaced, which is on the hollow of the thigh' means that no truths containing falsities were assimilated. This is clear from the meaning of 'eating' as being joined to and made one's own, dealt with in 2187, 2343, 3168, 3513, 3596, 3832, and from the meaning of 'the sinew' as truth, for truths within good are like sinews within the flesh, and truths are also meant in the spiritual sense by 'sinews' and good by 'flesh', 3579, 3813. 'Sinews' and 'flesh' have a similar meaning in Ezekiel,

Thus said the Lord Jehovih to these bones, I will lay sinews upon you and cover you with flesh, and I will put spirit within you I looked, and behold, there were sinews upon them, and flesh came up. Ezekiel 37:6, 8.

Here the new creation of man, that is, the regeneration of him, is the subject. But once truths have been distorted they cease to be truths any longer; and the more they are distorted into the reverse of truths the nearer they get to falsities. This is why 'the sinew of that which was displaced' means falsity. For 'the hollow of the thigh' means the point where conjugial love is joined to natural good, and therefore the point where the influx of spiritual truth into natural good takes place, see 4277, 4280. From this it is evident that 'therefore the children of Israel do not eat the sinew of that which was displaced, which is on the hollow of the thigh' means that no truths containing falsities were assimilated. The reason why these things are said concerning the children of Israel is that 'Israel' means the Divine celestial-spiritual, 4286, while 'children' or 'sons' means truths, 489, 491, 2623. So the meaning is that the truths belonging to the Divine celestial-spiritual did not assimilate any falsities as part of themselves.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 1904

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

1904. That 'Sarai, Abram's wife, took' means the affection for truth, which in the genuine sense is 'Sarai the wife', is clear from the meaning of 'Sarai' as truth allied to good, and from the meaning of 'wife' as affection, dealt with already in 915, 1468. There are two affections, distinct and separate - the affection for good and the affection for truth. While a person is being regenerated the affection for truth takes the lead, for it is an affection for truth for the sake of good that moves him; but once he has been regenerated the affection for good takes the lead, and it is now an affection for truth originating in good that moves him. The affection for good belongs to the will, the affection for truth to the understanding. The most ancient people established a marriage so to speak between these two affections. They used to refer to good (or the love of good) and truth (or the love of truth) as Man, calling the former 'the husband' and the latter 'the wife'. The comparison of good and truth to a marriage has its origins in the heavenly marriage.

[2] Regarded in themselves good and truth do not possess any life, but they derive their life from love or affection. They are merely the instruments that serve life. Consequently as is the love producing the affection for good and truth, so is the life; for the whole of life constitutes the whole of love or affection. This is why 'Sarai his wife' in the genuine sense means the affection for truth. And because the Intellectual desired the Rational as its offspring, and because what she says is an expression of that desire or affection, this verse contains the explicit wording, 'Sarai, Abram's wife, gave to Abram her husband' which would be an unnecessary repetition - for in themselves these words would be quite superfluous - if such matters were not embodied within the internal sense.

[3] Intellectual truth is distinct and separate from rational truth, and rational truth from factual truth, just as what is internal, what is intermediate, and what is external are. Intellectual truth is internal, rational truth is intermediate, while factual truth is external. These are quite distinct and separate because one is interior to another. With everyone intellectual truth, which is internal, or that present within the inmost part of him, is not his own but is the Lord's with him. From this the Lord flows into the rational, where truth first appears as if it were the person's own, and through the rational into his faculty of knowing. From these considerations it is clear that nobody can possibly think as of himself from intellectual truth, but from rational truth and factual truth because these do appear as if they were his.

[4] Only the Lord, when He lived in the world, thought from intellectual truth, for that truth was His own Divine truth joined to good, or the Divine spiritual joined to the Divine celestial. In this respect the Lord was different from all others. Man in no way possesses the ability to think from the Divine existing within himself as his essential self, nor can that ability possibly exist within man, only within Him who was conceived from Jehovah. Because He thought from intellectual truth, that is, from the love or affection for intellectual truth, from that truth also He desired the Rational. This is why it is stated here that 'Sarai, Abram's wife', by whom is meant the affection for intellectual truth, 'took Hagar the Egyptian and gave her to Abram her husband as his wife (mulier)'.

[5] No other arcana concealed here can be brought out and explained intelligibly because the human being dwells in very great obscurity regarding his own internals. Indeed he has no conception of these, for he identifies the rational and the intellectual degrees of the mind with the factual degree, not knowing that these degrees are distinct and separate, so distinct in fact that the intellectual is able to exist without the rational, as also can the rational, while subordinate to the intellectual, exist without the factual. This must inevitably seem absurd to those wholly immersed in factual knowledge, but it is nevertheless the truth. It is not possible however for anyone to have truth present in the factual degree of his mind, that is to say, to have an affection for it and a belief in it, if truth is not present in the rational, into which and through which the Lord flows in from the intellectual degree. These arcana do not lie open to man's view except in the next life.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.