¹ Men du menneskesøn, profeter om Israels bjerge og sig: Israels bjerge, hør Herrens ord.

² Så siger den Herre HE EN: Fordi Fjenden sagde om eder: "Ha! Ørkener for stedse! De er blevet vor Ejendom!"

³ derfor skal du profetere og sige: Så siger den Herre HE EN: Fordi man har higet og snappet efter eder fra alle Sider, for at I skulde tilfalde esten af Folkene som Ejendom, og fordi I er kommet i Folkemunde,

⁴ derfor, Israels Bjerge, hør HE ENs Ord: Så siger den Herre HE EN til Bjergene, Højene, kløfterne og Dalene, til de øde Tomter og de forladte Byer, som er blevet til ov og til Spot for esten af Folkene rundt om,

⁵ derfor, så siger den Herre HE EN: Sandelig, i brændende Nidkærhed vil jeg tale mod esten af Folkene og mod hele Edom, som med al Hjertets Glæde og Sjælens ingeagt udså sig mit Land til Ejendom for at drive indbyggerne bort og gøre det til ov.

⁶ Profeter derfor om Israels Land og sig til Bjergene, Højene, Kløfteme og Dalene: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg faler i Nidkærhed og Harme, fordi I bærer Folkenes Hån.

⁷ Derfor, så siger den Herre HE EN: Jeg løfter min Hånd og sværger: Sandelig, Folkene rundt om eder skal selv bære deres Hån.

⁸ Og I, Israels Bjerge, skal skyde Grene og bære Frugt for mit Folk Israel, thi de skal snart komme hjem.

⁹ Thi se, jeg kommer og vender mig til eder, og I skal dyrkes og tilsås;

¹⁰ jeg gør Mennesker, alt Israels Hus, mangfoldige på eder, Byerne skal bebos og uinerne genopbygges;

¹¹ jeg gør Mennesker og Dyr mangfoldige på eder, ja de skal blive mangfoldige og frugtbare; jeg lader eder bebos som i fordums Tider og gør det bedre for eder end i Fortiden; og I skal kende, at jeg er HE EN.

¹² Jeg lader Mennesker, mit Folk Israel, færdes på eder; de skal tage dig i Eje, og du skal være deres Arvelod og ikke mere gøre dem barnløse.

¹³ Så siger den Herre HE EN: Fordi de siger til dig: "Du er en Menneskeæder, som gør dit Folk barnløst!"

¹⁴ derfor skal du ikke mere æde Mennesker eller gøre dit Folk barnløst, lyder det fra den Herre HE EN.

¹⁵ Og jeg lader dig ikke mere høre Folkenes Hån, og du skal ikke mere bære Folkeslagenes Spot eller gøre dit Folk harnløst, lyder det fra den Herre HE EN.

¹⁶ HE ENs Ord kom til mig således:

¹⁷ Menneskesøn! Da Israels Slægt boedei deres Land, gjorde de det urent ved deres Færd og Gerninger; som en Kvindes renhed var deres Færd for mit Åsyn.

¹⁸ Så udøste jeg min Vrede over dem for det Blods Skyld, de udgød i Landet, og fordi de gjorde det urent med deres Afgudsbilleder.

¹⁹ Jeg spredte dem blandt Folkene, og de strøedes ud i Landene; efter deres Færd og Gerninger dømte jeg dem.

²⁰ Således kom de til Folkene: hvor de kom hen, vanærede de mit hellige Navn, idet man sagde om dem: "De der er HE ENs Folk, og dog måtte de ud af hans Land!"

²¹ Da ynkedes jeg over mit hellige Navn, som Israels Hus vanærede blandt de Folk, de kom til.

²² Sig derfor til Israels Hus: Så siger den Herre HE EN: Det er ikke for eders Skyld, jeg griber ind, Israels Hus, men for mit hellige Navns Skyld, som I har vanæret blandt de Folk, I kom til.

²³ Jeg vil hellige mit store Navn, som vanæres blandt Folkene, idet I har vanæret det iblandt dem; og Folkene skal kende, at jeg er HE EN, lyder det fra den Herre HE EN, når jeg helliger mig på eder for deres Øjne.

²⁴ Jeg vil hente eder fra Folkene, samle eder fra alle Lande og bringe eder til eders Land.

²⁵ Da stænker jeg rent Vand på eder, så I bliver rene; jeg renser eder for al eders Urenhed og alle eders Afgudsbilleder.

²⁶ Jeg giver eder et nyt Hjerte, og en ny Ånd giver jeg i eders Indre; Stenhjertet tager jeg ud af eders Kød og giver eder et Kødhjerte.

²⁷ Jeg giver min Ånd i eders Indre og virker, at I følger mine Vedtægter og tager Vare på at holde mine Lovbud,

²⁸ I skal bo i det Land, jeg gav eders Fædre, og I skal være mit Folk, og jeg vil være eders Gud.

²⁹ Jeg frelser eder fra al eders Urenbed; jeg kalder Kornet frem og mangfoldiggør det og sender ikke mere Hungersnød over eder.

³⁰ Jeg mangfoldiggør Træernes Frugter og Markens Afgrøde, for at I ikke mere skal tage en Hungersnøds Skændsel på eder blandt Folkene.

³¹ Da skal I ihukomme eders onde Veje og eders Gerninger, som ikke var gode, og ledes ved eder selv over eders Misgerninger og Vederstyggeligheder.

³² Ikke for eders Skyld griber jeg ind, lyder det fra den Herre HE EN, det være eder kundgjort! Skam jer og blues over eders Veje, Israels Hus!

³³ Så siger den Herre HE EN: Den Dag jeg renser eder for alle eders Misgerninger, lader jeg Byerne bebos, og uinerne skal genopbygges;

³⁴ det ødelagte Land skal dyrkes, i Stedet for at det har været en Ødemark for alles Øjne, som kom forbi.

³⁵ Da skal man sige: "Dette Land, som var ødelagt, er blevet som Edens Have, og Byerne, som var omstyrtet, ødelagt og nedrevet, er befæstet og beboet."

³⁶ Og Folkene, der er tilhage rundt om eder, skal kende, at jeg, HE EN, har opbygget de nedrevne Byer og tilplantet det ødelagte Land; jeg, HE EN, har talet, og jeg fuldbyrder det.

³⁷ Så siger den Herre HE EN: Også dette vil jeg gøre for Israels Hus på deres Bøn: Jeg vil gøre dem mangfoldige som en Hjord af Mennesker;

³⁸ som en Hjord af Offerdyr, som Jerusalems Fårehjorde på dets Højtider skal de omstyrtede Byer blive fulde af Menneskehjorde; og de skal kende, at jeg er HE EN.

¹ Derfor er du uden Undskyldning, o Menneske! hvem du end er, som dømmer; thi idet du dømmer den anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, øver det samme.

² Vi vide jo, at Guds Dom er, stemmende med Sandhed, over dem, som øve sådanne Ting.

³ Men du, o Menneske! som dømmer dem, der øve sådanne Ting, og selv gør dem, mener du dette, at du skal undfly Guds Dom?

⁴ Eller foragter du hans Godheds og Tålmodigheds og Langmodigheds igdom og ved ikke, at Guds Godhed leder dig til Omvendelse?

⁵ Men efter din Hårdhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede på Vredens og Guds retfærdige Doms Åbenbarelses Dag,

⁶ han, som vil betale enhver efter hans Gerninger:

⁷ dem, som med Udholdenhed i god Gerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, et evigt Liv;

⁸ men over dem, som søge deres eget og ikke lyde Sandheden, men adlyde Uretfærdigheden, skal der komme Vrede og Harme.

⁹ Trængsel og Angst over hvert Menneskes Sjæl, som øver det onde, både en Jødes først og en Grækers;

¹⁰ men Ære og Hæder og Fred over hver den, som gør det gode, både en Jøde først og en Græker!

¹¹ Thi der er ikke Persons Anseelse hos Gud.

¹² Thi alle de, som have syndet uden Loven, de skulle også fortabes uden Loven; og alle de, som have syndet under Loven, de skulle dømmes ved Loven;

¹³ thi ikke Lovens Hørere ere retfærdige for Gud, men Lovens Gørere skulle retfærdiggøres

¹⁴ thi når Hedninger, som ikke have Loven, af Naturen gøre, hvad Loven kræver, da ere disse; uden at have Loven sig selv en Lov;

¹⁵ de vise jo Lovens Gerning skreven i deres Hjerter, idet deres Samvittighed vidner med, og Tankerne indbyrdes anklage eller også forsvare hverandre

¹⁶ på den Dag, da Gud vil dømme Menneskenes skjulte Færd ifølge mit Evangelium ved Jesus Kristus.

¹⁷ Men når du kalder dig Jøde og forlader dig trygt på Loven og roser dig af Gud

¹⁸ og kender hans Villie og værdsætter de forskellige Ting, idet du undervises af Loven,

¹⁹ og trøster dig til at være blindes Vejleder, et Lys for dem, som ere i Mørke,

²⁰ uforstandiges Opdrager, umyndiges Lærer, idet du i Loven har Udtrykket for Erkendelsen og Sandheden,

²¹ du altså som lærer andre, du lærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke må stjæle, du stjæler!.

²² Du, som siger, at man ikke må bedrive Hor, du bedriver Hor! Du, som føler Afsky for Afguderne, du øver Tempelran!

²³ Du, som roser dig af Loven, du vanærer Gud ved Overtrædelse af Loven!

²⁴ Thi "for eders Skyld bespottes Guds Navn iblandt Hedningerne", som der er skrevet.

²⁵ Thi vel gavner Omskærelse, om du holder Loven; men er du Lovens Overtræder, da er din Omskærelse bleven til Forhud.

²⁶ Dersom nu Forhuden holder Lovens Forskrifter, vil da ikke hans Forhud blive regnet som Omskærelse?

²⁷ Og når den af Natur uomskårne opfylder Loven, skal han dømme dig, som med Bogstav og Omskærelse er Lovens Overtræder.

²⁸ Thi ikke den er Jøde, som er det i det udvortes, ej heller er det Omskærelse, som sker i det udvortes, i Kød;

²⁹ men den, som indvortes er Jøde, og Hjertets Omskærelse i Ånd, ikke i Bogstav - hans os er ikke af Mennesker, men af Gud,