¹ HE ENs Ord kom til mig således:

² Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Seirs Bjergland og profeter imod det

³ og sig til det: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg kommer over dig, Seirs Bjergland, og løfter min Hånd imod dig; jeg gør dig til Ørk og Ødemark,

⁴ dine Byer lægger jeg i Grus. Du selv skal blive til Ørk og kende, at jeg er HE EN.

⁵ Fordi du nærede evigt Had og i Nødens Stund overgav Israeliterne til Sværdet, da deres Misgerning var fuldmoden,

⁶ derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HE EN: Jeg gør dig til Blod, og Blod skal forfølge dig; sandelig, du forbrød dig ved Blod, og Blod skal forfølge dig.

⁷ Jeg gør Seirs Bjergland til Ørk og Ødemark og udrydder deraf enhver, som kommer og går;

⁸ jeg fylder dets Bjerge med dræbte; på dine Høje og i dine Dale og Kløfter skal de sværdslagne falde.

⁹ Jeg gør dig til Ørk for evigt, dine Byer skal ikke bebos; og du skal kende, at jeg er HE EN.

¹⁰ Fordi du sagde: "De tvende Folk og de tvende Lande skal tilhøre mig, jeg vil tage dem i Eje!" skønt HE EN var der,

¹¹ derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HE EN: Jeg vil gøre med dig efter den Vrede og det Nid, du hadefuldt udviste imod dem, og jeg vil give mig til Hende for dig, når jeg dømmer dig;

¹² og du skal kende, at jeg er HE EN. Jeg har hørt al den Spot, du udslyngede mod Israels Bjerge: "De er ødelagt, os er de givet til Føde!"

¹³ Du gjorde dig stor imod mig med din Mund og overfusede mig med Ord; jeg hørte det.

¹⁴ Så siger den Herre HE EN: Som det var din Glæde, at mit Land blev Ørk, således vil jeg gøre med dig;

¹⁵ som det var din Glæde, at Israels Huss Arvelod blev Ørk, således vil jeg gøre med dig. Ørk skal du blive, Seirs Bjergland og hele Edom med; og de skal kende, at jeg er HE EN.

¹ Et Udsagn om Havørknen. Som hvirvlende Storme, der jager i Sydlandet, kommer det fra Ørkenen, det grufulde Land

² Så svart et Syn blev mig meldt: " ansmænd raner, Hærmænd hærger! Frem, Elamiter! Til Belejring, Meder! Alle Suk gør jeg Ende på!"

³ Derfor fyldes mine Lænder af Skælven, jeg gribes af Veer som, fødende Kvinde, døv af Svimmelhed, blind af Skræk,

⁴ mit Hjerte forvirres, Gru falder på mig; Skumringen, jeg elsker, bliver mig til Angst.

⁵ Bordet dækkes, Hynder bredes, man spiser og drikker, "Op I Fyrster, salv eders Skjolde!"

⁶ Thi så sagde Herren til mig: "Gå hen og stil Vægteren ud! Hvad han får at se, skal han melde.

⁷ Og ser han yttere, et Par komme ridende, en ytter på Æsel, en ytter på Kamel, da skal han lytte, ja lytte spændt!"

⁸ Og han råbte: "Se, o Herre, på Varden står jeg bestandig, Dagen lang, og på min Vagtpost står jeg trolig

⁹ Nat efter Nat!" Men se, da kom der ridende Mænd, et Par kom ridende; de råbte: "Faldet, faldet er Babel, han knuste alle dets Guder i Støvet!"

¹⁰ Mit knuste, mit tærskede Folk! Hvad jeg, har hørt fra Hærskarers HE E, fra Israels Gud, det melder jeg eder.

¹¹ Et Udsagn om Duma. Der råbes til mig fra Se'ir: "Vægter, hvordan skrider Natten, Vægter, hvordan skrider Natten?"

¹² Vægteren svarer: "Morgen kommer, men også Nat! Vil I spørge, så spørg! Kom kun igen!"

¹³ Et Udsagn: "I Ødemarken". Søg Nattely i Ødemarkens Krat, I Dedans Karavaner!

¹⁴ Bring de tørstige Vand i Møde, I, som bor i Temas Land, mød de flyende med Brød!

¹⁵ Thi de er på Flugt for Sværd, på Flugt for det dragne Sværd, på Flugt for den spændte Bue, på Flugt for Krigens Tynge.

¹⁶ Thi så sagde Herren til mig:"Et År endnu, som Daglejeren regner Året, og det er ude med al Kedars Herlighed.

¹⁷ esten af Kedars Heltes Buer skal være ringe, så sandt HE EN, Israels Gud, har talet."