¹ HE ENs Ord kom til mig således:

² Menneskesøn, profeter mod Israels Hyrder, profeter og sig til dem: Så siger den Herre HE EN: Ve Israels Hyrder, som røgtede sig selv! Skal Hyrderne ikke røgte Hjorden?

³ I fortærede Mælken, med Ulden klædte I eder, de fede Dyr slagtede I, men Hjorden røgtede I ikke;

⁴ de svage Dyr styrkede I ikke, de syge lægte I ikke, de sårede forbandt I ikke, de adsplittede bragte I ikke tilbage, de vildfarende opsøgte I ikke, men I styrede dem med Hårdhed og Grumhed.

⁵ Derfor spredtes de, eftersom der ingen Hyrde var, og blev til Æde for alle Markens vilde Dyr; ja, de spredtes.

⁶ Min Hjord flakkede om på alle Bjerge og på hver en høj Banke, og over hele Jorden spredtes min Hjord, og ingen spurgte eller ledte efter dem.

⁷ Derfor, I Hyrder, hør HE ENs Ord!

⁸ Så sandtjeg lever, lyder det fra den Herre HE EN: Fordi min Hjord blev til ov, fordi min Hjord blev til Æde for alle Markens vilde Dyr, eftersom der ingen Hyrde var, og Hyrderne ikke spurgte efter min Hjord, og fordi Hyrderne røgtede sig selv og ikke min Hjord,

⁹ derfor, I Hyrder, hør HE ENs Ord!

¹⁰ Så siger den Herre HE EN: Se, jeg, kommer over Hyrderne og kræver min Hjord af deres Hånd, og jeg sætter dem fra at vogte min Hjord; Hyrderne skal ikke mere kunne røgte sig selv; jeg redder min Hjord af deres Gab, så den ikke skal tjene dem til Æde.

¹¹ Thi så siger den Herre HE EN: Se, jeg vil selv spørge efter min Hjord og tage mig af den.

¹² Som en Hyrde tager sig af sin Hjord på Stormvejrets Dag, således tager jeg mig af min Hjord og redder den fra de Steder, hvorhen de spredtes på Skyernes og Mulmets Dag;

¹³ jeg fører dem bort fra Folkeslagene, samler dem fra Landene og bringer dem til deres Land, og jeg, røgter dem på Israels Bjerge, i Kløfterne og på alle Landets beboede Steder.

¹⁴ På gode Græsgange vil jeg vogte dem, og på Israels Bjerghøjder skal deres Græsmarker være; der skal de lejre sig på gode Græsmarker, og i fede Græsgange skal de græsse på Israels Bjerge.

¹⁵ Jeg vil selv røgte min Hjord og selv lade dem lejre sig, lyder det fra den Herre HE EN.

¹⁶ De vildfarende Dyr vil jeg opsøge, de adsplittede vil jeg bringe tilbage, de sårede vil jeg forbinde de svage vil jeg styrke, og de fede og kraftige vil jeg vogte; jeg vil røgte dem, som det er ret.

¹⁷ Og I, min Hjord! Så siger den Herre HE EN: Se, jeg vil skifte. et mellem Får og Får, mellem Vædre og Bukke.

¹⁸ Er det eder ikke nok at græsse på den bedste Græsgang, siden I nedtramper, hvad der er levnet af eders Græsgange? Er det eder ikke nok at drikke det klare Vand, siden I med eders Fødder plumrer, hvad der er levnet?

¹⁹ Min Hjord må græsse, hvad I har nedtrampet, og drikke, hvad I har plumret med eders Fødder!

²⁰ Derfor, så siger den Herre HE EN: Se, jeg kommer for at skifte et mellem de fede og de magre Får.

²¹ Fordi I med Side og Skulder skubbede alle de svage Dyr bort og stangede dem med eders Horn, til I fik dem drevet ud,

²² derfor vil jeg hjælpe min Hjord, så den ikke mere skal blive til ov, og skifte et mellem Får og Får.

²³ Jeg sætter een Hyrde over dem, min Tjener David, og han skal vogte dem; han skal vogte dem, og han skal være deres Hyrde.

²⁴ Og jeg, HE EN, vil være deres Gud, og min Tjener David skal være Fyrste iblandt dem, så sandt jeg, HE EN, har talet.

²⁵ Jeg vil slutte en Fredspagt med dem og udrydde de vilde Dyr at Landet, så de trygt kan bo i Ørkenen og sove i Skovene.

²⁶ Og jeg gør dem og Landet rundt om min Høj til Velsignelse, og jeg sender egn i rette Tid, mine Byger skal blive til Velsignelse.

²⁷ Markens Træer skal give deres Frugt og Landet sin Afgrøde; trygt skal de bo på deres Jord, og de skal kende, at jeg er HE EN, når jeg bryder Stængerne på deres Åg og frelser dem af deres Hånd, som gjorde dem til Trælle.

²⁸ Ikke mere skal de blive til ov for Folkene, og Landets vilde Dyr skal ikke æde dem; trygt skal de bo, uden at nogen skræmmer dem.

²⁹ Jeg lader en Fredens Plantning vokse op for dem, og ingen skal rives bort af Hunger i Landet, og de skal ikke mere bære Folkenes Hån.

³⁰ De skal kende, at jeg, HE EN deres Gud, er med dem, og at de er mit Folk, Israels Hus, lyder det fra den Herre HE EN

³¹ I er min Hjord, I er den Hjord, jeg røgter, og jeg er eders Gud, lyder det fra den Herre HE EN.

¹ Det ord, som kom til Jeramias fra Herren.

² Skriv alle de Ord, jeg har talet til dig, op i en Bog.

³ Thi se Dage skal komme, lyder det fra HE EN, da jeg vender mit Folk Israels og Judas Skæbne, siger HE EN, og fører dem hjem til det Land, jeg gav deres Fædre, og de skal tage det i Eje.

⁴ Dette er de Ord, HE EN talede til Israel og Juda.

⁵ Så siger HE EN: Vi hørte et Udbrud af Skræk, af ædsel og Ufred;

⁶ spørg og se dog til, om en Mand kan føde! Hvi ser jeg da alle Mænd med Hånd på Hofte som Kvinde i Barnsnød og alle Åsyn blegne?

⁷ Thi stor er denne Dag, den er uden Lige, en Trængselstid for Jakob, men fra den skal han frelses.

⁸ På hin Dag, lyder det fra Hærskarers HE E, vil jeg sønderbryde deres Åg og tage det af deres Hals og sprænge deres Bånd, og de skal ikke mere trælle for fremmede.

⁹ De skal tjene HE EN deres Gud og David, deres Konge, som jeg vil oprejse dem.

¹⁰ Frygt derfor ikke, min Tjener Jakob, lyder det fra HE EN, og vær ikke bange, Israel; thi se, jeg frelser dig fra det fjerne og dit Afkom fra deres Fangenskabs Land; og Jakob skal vende hjem og bo roligt og trygt, og ingen skal forfærde ham.

¹¹ Thi jeg er med dig, lyder det fra HE EN, for at frelse dig; thi jeg vil tilintetgøre alle de Folk, blandt hvilke jeg har spredt dig, men dig vil jeg ikke tilintetgøre; jeg vil tugte dig med Måde, ikke lade dig helt ustraffet.

¹² Thi så siger HE EN: Ulægeligt er dit Brud, dit Sår er svart.

¹³ Ingen fører din Sag. For din Byld er ingen Lægedom, for dig ingen Helse.

¹⁴ Alle dine Venner har glemt dig, søger dig ikke, thi med Fjendeslag slog jeg dig, med skånselløs Straf, fordi din Brøde var stor, dine Synder mange.

¹⁵ Hvi skriger du over dit Brud, er dit Sår ulægeligt? Fordi din Brøde var stor, dine Synder mange, gjorde jeg dette imod dig.

¹⁶ Derfor skal alle, som fortærer dig, fortæres, alle dine Fjender, alle skal de vandre i Fangenskab; de, der plyndrer dig, skal plyndres, til an gør jeg alle dine ansmænd.

¹⁷ Thi jeg heler dig, læger dine Sår, så lyder det fra HE EN; du kaldtes jo, Zion, "den bortstødte, som ingen søger."

¹⁸ Så siger HE EN: Se, jeg vender Jakobs Skæbne, forbarmer mig over hans Boliger, Byen skal bygges på sin Høj, Paladset stå, bvor det stod.

¹⁹ Fra dem skal Lovsang lyde og legendes åb; de bliver ej færre, jeg gør dem mange; de bliver ej ringe, jeg giver dem Hæder.

²⁰ Hans Sønner skal blive som fordum, hans Menighed stå fast for mit Åsyn. Jeg hjemsøger alle, som trykker ham.

²¹ Hans Fyrste stammer fra ham selv, hans Hersker går frem af hans Midte. Jeg lader ham komme mig nær, han skal nærme sig mig; thi hvem ellers sætter Livet i Vov ved at nærme sig mig? lyder det fra HE EN.

²² I skal være mit Folk, og jeg vil være eders Gud.

²³ Se, HE ENs Stormvejr, Vreden er brudt løs, et hvirvlende Stormvejr; det hvirvler hen over de gudløses Hoved.

²⁴ HE ENs glødende Vrede lægger sig ikke, før han har udført og fuldbyrdet sit Hjertes Tanker; i de sidste dage skal I forstå det.