Bible

 

Ezekiel 32

Studie

   

1 I det tolvte År på den første dag i den tolvte måned kom HE ENs Ord til mig således:

2 Menneskesøn, istem en Klagesang over Farao, Ægyptens Konge, og sig til ham: Du Folkenes Løve, det er ude med dig! Du var som en Drage i Havet med prustende Næse, med Fødderne plumred du Vandet, oproded dets Strømme.

3 siger den Herre HE EN: Jeg breder mit Garn over dig ved en Sværm af mange Folk, de skal drage dig op i mit Net.

4 Jeg kaster dig på Land og slænger dig hen på Marken, lader alle Himlens Fugle slå sig ned på dig og al Jordens Dyr blive mætte ved dig.

5 Jeg lægger dit Kød på Bjergene, fylder Dalene op med dit Ådsel,

6 vander med dit Udflåd Jorden lige til Bjergene, Kløfterne skal fyldes af dit Blod.

7 Jeg skjuler Himlen, når du slukkes, klæder dens Stjerner i Sorg, jeg skjuler Solen i Skyer, og Månen skinner ej mer.

8 Alle Himmellys klæder jeg i Sorg for dig, hyller dit Land i Mørke, lyder det fra den Herre HE EN.

9 Jeg volder mange Folkeslags Hjerter Kvide, når jeg bringer dine Fanger til Folkene, til Lande du ikke kender;

10 jeg lader mange Folkeslag stivne af ædsel over dig, og deres Konger skal gyse over dig, når jeg svinger mit Sværd for deres Ansigter; de skal ængstes uafbrudt, hver for sit Liv, den Dag du falder.

11 Thi så siger den Herre HE EN: Babels Konges Sværd skal komme over dig.

12 Jeg styrter din Hob ved Heltes Sværd, de grummeste af alle Folkene; de hærger Ægyptens Pragt, og al dets Hob lægges øde.

13 Jeg udrydder alt dets kvæg ved de mange Vande, Menneskefod skal ej plumre dem mer, ej Dyreklov rode dem op;

14 så lader jeg Vandene klares og Strømmene flyde som Olie - lyder det fra den Herre HE EN -

15 når jeg gør Ægypten til Ørk, så Landet og dets Fylde er øde, når jeg nedhugger alle, som bor der, så de kender, at jeg er HE EN.

16 Dette er en Klagesang, som du skal kvæde; Folkenes Kvinder skal kvæde den; over Ægypten og al dets larmende Hob skal de kvæde den, lyder det fra den Herre HE EN.

17 I det tolvte År på den femtende Dag i..." Måned kom HE ENs Ord til mig således:

18 Menneskesøn, klag over Ægyptens larmende Hob; syng Klagesang over den, du og Folkenes Kvinder! Far ned i Underverdenen blandt dem, der steg ned i Dybet!

19 Er du lifligere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskårne!

20 Midt iblandt sværdslagne skal han segne, og al hans larmende Hob skal ligge hos ham.

21 Heltenes Førere skal tale til ham midt i Dødsriget: "Er du mægtigere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskårne!"

22 Der er Assur og hele hans Flok rundt om hans Grav; alle er de dræbt, faldet for Sværd;

23 han fik sin Grav i en krog af Dybet, og hans Flok ligger rundt om hans Grav; alle er de dræbt, faldet for Sværd, de, som spredte ædsel i de levendes Land.

24 Der er Elam med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle er de dræbt, faldet før Sværd, og de for uomskårne ned i Underverdenen, de, som spredte ædsel i de levendes Land; nu bærer de deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet.

25 Iblandt dræbte fik han et Leje med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi ædsel for dem bredte sig i de levendes Land; nu bærer de deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet; de lagdes blandt dræbte.

26 Der er Mesjek og, Tubal med al deres larmende Hob rundt om deres Grave; alle er de uomskårne, sværdslagne; thi de spredte ædsel i de levendes Land;

27 de kom ikke til at ligge hos Heltene, Fortidens Kæmper, som for til Dødsriget i deres ustninger, hvis Sværd blev lagt under deres Hoveder, og hvis Skjolde dækkede deres knogler; thi ædsel for Heltene rådede i de levendes Land.

28 Også du skal ligge knust imellem de uomskårne, blandt de sværdslagne.

29 Der er Edom med sine Konger og alle sine Fyrster, som fik deres Grave hos de sværdslagne; hos de uomskårne ligger de, hos dem, der steg ned i Dybet.

30 Der er Nordens Herskere alle sammen og alle Zidoniere, som for ned til de dræbte, beskæmmede trods den ædsel, de spredte ved deres Heltekraft; de ligger uomskårne blandt de sværdslagne, de bærer deres Skændsel blandt dem, der steg ned i Dybet.

31 Dem ser Farao og trøster sig over al sin larmende Hob, lyder det fra HE EN.

32 Thi han spredte ædsel i de levendes Land, men nu ligger han imellem uomskårne, blandt de sværdslagne, Farao med al sin larmende Hob, lyder det fra den Herre HE EN.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Apocalypse Revealed # 49

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 962  
  

49. His feet were like fine brass, as though fired in a furnace. (1:15) This symbolizes natural Divine good.

The Lord's feet symbolize His natural Divinity. Fire or being fired symbolizes goodness. And fine brass symbolizes the natural goodness of truth. Consequently the feet of the Son of Man like fine brass, as though fired in a furnace, symbolize natural Divine good.

His feet have this symbolic meaning because of their correspondence.

Present in the Lord, and so emanating from the Lord, are a celestial Divinity, a spiritual Divinity, and a natural Divinity. His celestial Divinity is meant by the head of the Son of Man; His spiritual Divinity by His eyes and by His breast girded with a golden girdle; and His natural Divinity by His feet.

[2] Because these three elements are present in the Lord, therefore the same three are also present in the angelic heaven. The third or highest heaven exists on the celestial Divine level, the second or middle heaven on the spiritual Divine level, and the first or lowest heaven on the natural Divine level. The like is the case with the church on earth. For the whole of heaven is, in the Lord's sight, like a single person, in which those who are governed by the Lord's celestial Divinity form the head, and those who are governed by His spiritual Divinity form the trunk, while those who are governed by His natural Divinity form the feet.

For this reason, too, every person, having been created in the image of God, has in him the same three degrees, and as they are opened he becomes an angel either of the third heaven, or of the second, or of the last.

It is owing to this also that the Word contains three levels of meaning - a celestial one, a spiritual one, and a natural one.

The reality of this may be seen in Angelic Wisdom Regarding Divine Love and Wisdom, particularly in Part Three, in which we discussed these three degrees.

To be shown that feet, the soles of the feet, and heels correspond to natural attributes in people, and that in the Word, therefore, they symbolize natural attributes, see in Arcana Coelestia (The Secrets of Heaven), published in London, nos. 2162 and 4938-4952.

[3] Natural Divine good is also symbolically meant by feet in the following passages. In Daniel:

I lifted my eyes and looked; behold, a... man clothed in linen garments, whose loins were girded with the gold of Uphaz! And his body was like beryl, and... his eyes like torches of fire, his arms and his feet like the sheen of burnished bronze. (Daniel 10:5-6)

In the book of Revelation:

I saw... an angel coming down from heaven, ...his feet like pillars of fire. (Revelation 10:1)

And in Ezekiel:

(The feet of the cherubim) sparkled like the sheen of burnished bronze. (Ezekiel 1:7)

Angels and cherubim so appeared for the reason that the Lord's Divinity was represented in them.

[4] Since the Lord's church exists below the heavens, thus under the Lord's feet, it is therefore called His footstool in the following places:

The glory of Lebanon shall come to you..., to beautify the place of My sanctuary; ...I will make the place of My feet honorable. And... they shall bow themselves at the soles of your feet. (Isaiah 60:13-14)

Heaven is My throne and the earth is My footstool. (Isaiah 66:1)

(God) does not remember His footstool in the day of His anger. (Lamentations 2:1)

...worship (Jehovah) in the direction of His footstool. (Psalms 99:5)

Behold, we heard of it in Ephrathah (Bethlehem).... We will go into His dwelling places, we will bow ourselves at His footstool. (Psalms 132:6-7)

That is why worshipers fell at the Lord's feet (Matthew 28:9, Mark 5:22, Luke 8:41, John 11:32), and why they kissed His feet and wiped them with their hair (Luke 7:37-38, 44-46, John 11:2; 12:3).

[5] Because feet symbolize the natural self, therefore the Lord said to Peter, when He washed Peter's feet,

He who is washed needs only to have his feet washed, and he is completely clean. (John 13:10)

To wash the feet is to purify the natural self. When it has been purified, the whole self also is purified, as we showed many times in Arcana Coelestia (The Secrets of Heaven), and in The Doctrines of the New Jerusalem. 1 The natural self, which is also the outer self, is purified when it refrains from the evils which the spiritual or inner self sees to be evils and ones to be shunned.

[6] Now because the feet mean the natural component of a person, and this perverts everything if it is not washed or purified, therefore the Lord says,

If your foot causes you to stumble, cut it off. It is better for you to enter life lame, rather than to have two feet and be cast into hell, into the unquenchable fire... (Mark 9:45)

The foot here does not mean the foot, but the natural self.

The like is meant by treading down the good pasture with the feet and troubling waters with the feet (Ezekiel 32:2; 34:18-19, Daniel 7:7, 19, and elsewhere).

[7] Since the Son of Man means the Lord in relation to the Word, it is apparent that His feet mean the Word in its natural sense as well, which we dealt with at length in The Doctrine of the New Jerusalem Regarding the Sacred Scripture, and also that the Lord came into the world to fulfill everything in the Word and to become thereby an embodiment of the Word, even in its outmost expressions (The Doctrine of the New Jerusalem Regarding the Sacred Scripture, nos. 98-100). But this is a secret for people who will be in the New Jerusalem.

[8] The Lord's natural Divinity was also symbolized by the bronze serpent that Moses was commanded to set up in the wilderness, so that all who had been bitten by serpents were healed by looking at it (Numbers 21:6, 8-9). That this symbolized the Lord's natural Divinity, and that those people are saved who look to it, the Lord Himself teaches in John:

As Moses lifted up the serpent in the wilderness, even so must the Son of Man be lifted up, that whoever believes in Him should not perish but have eternal life. (John 3:14-15)

The serpent was made of bronze because bronze, like fine brass, symbolizes the natural self in respect to good, as may be seen in no. 775 below.

Poznámky pod čarou:

1. Perhaps The Doctrine of the New Jerusalem Regarding the Lord, The Doctrine of the New Jerusalem Regarding the Sacred Scripture, The Doctrine of Life for the New Jerusalem, and The Doctrine of the New Jerusalem Regarding Faith (Amsterdam, 1763). But perhaps The New Jerusalem and its Heavenly Doctrine (London, 1758).

  
/ 962  
  

Many thanks to the General Church of the New Jerusalem, and to Rev. N.B. Rogers, translator, for the permission to use this translation.