Bible

 

Ezekiel 3

Studie

   

1 sagde han til mig: "Menneskesøn, slug hvad du her har for dig, slug denne Bogrulle og gå så hen og tal til Israels Hus!"

2 Så åbnede jeg Munden, og han lod mig sluge Bogrullen

3 og sagde til mig: "Menneskesøn! Lad din Bug fortære den Bogrulle, jeg her giver dig, og fyld dine Indvolde dermed!" Og jeg slugte den, og den var sød som Honning i min Mund.

4 sagde han til mig: "Menneskesøn, gå til Israels Hus og tal mine Ord til dem!

5 Thi du sendes til Israels Folk, ikke til et Folk med dybt Mål og tungt Mæle,

6 ikke til mange Hånde Folkeslag med dybt Mål og tungt Mæle, hvis Tale du ikke fatter, hvis jeg sendte dig til dem, vilde de høre dig.

7 Men Israels Hus vil ikke høre dig, thi de vil ikke høre mig; thi hele Israels Hus har hårde Pander og stive Hjerter.

8 Se, jeg gør dit Ansigt hårdt som deres Ansigter og din Pande hård som deres Pander;

9 som Diamant, hårdere end Flint gør jeg din Pande. Frygt ikke for dem og vær ikke ræd for deres Ansigter, thi de er en genstridig Slægt!"

10 Videre sagde han til mig: "Menneskesøn, alle mine Ord, som jeg taler til dig, skal du optage i dit Hjerte og høre med dine Ører;

11 og gå så hen til dine landflygtige Landsmænd og tal til dem og sig: Så siger den Herre HE EN! - hvad enten de så hører eller ej!"

12 Så løftede Ånden mig, og jeg hørte bag mig Larmen af et vældigt Jordskælv, da HE ENs Herlighed hævede sig fra sit Sted,

13 og Suset af de levende Væseners Vinger, der rørte hverandre, og samtidig Lyden af Hjulene og Larmen af Jordskælvet.

14 Og Ånden løftede mig og førte mig bort, og jeg vandrede bitter og gram i Hu, idet HE ENs Hånd var over mig med Vælde.

15 kom jeg til de landflygtige i Tel-Abib, de, som boede ved Floden Kebar, og der sad jeg syv Dage iblandt dem og stirrede hen for mig.

16 Syv Dage senere kom HE ENs Ord til mig således:

17 Menneskesøn! Jeg sætter dig til Vægter for Israels Hus; hører du et Ord af min Mund, skal du advare dem fra mig.

18 Når jeg siger til den gudløse: "Du skal visselig !" og du ikke advarer ham eller for at bevare hans Liv taler til ham om at omvende sig fra sin gudløse Vej, så skal samme gudløse for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kræve af din Hånd.

19 Advarer du derimod den gudløse, og han ikke omvender sig fra sin Gudløshed og sin Vej, så skal samme gudløse for sin Misgerning, men du har reddet din Sjæl.

20 Og når en retfærdig vender sig fra sin etfærdighed og gør Uret, og jeg lægger Anstød for ham, så han dør, og du ikke har advaret ham, så dør han for sin Synd, og den etfærdighed, han har øvet, skal ikke tilregnes ham, men hans Blod vil jeg kræve af din Hånd.

21 Har du derimod advaret den retfærdige mod at synde, og han ikke synder, så skal samme retfærdige leve, fordi han lod sig advare, og du har reddet din Sjæl.

22 Siden kom HE ENs Hånd over mig der, og han sagde til mig: "Stå op og gå ud i dalen, der vil jeg tale med dig!"

23 stod jeg op og gik ud i Dalen, og se, der stod HE ENs Herlighed, som jeg havde set denved Floden Kebar. Da faldt jeg på mit Ansigt.

24 Men Ånden kom i mig og rejste mig på mine Fødder. Så taIede han til mig og sagde: Gå hjem og luk dig inde i dit Hus!

25 Og du, Menneskesøn, se, man skal lægge Bånd på dig og binde dig, så du ikke kan gå ud iblandt dem;

26 og din Tunge lader jeg hænge ved Ganen, så du bliver stum og ikke kan være dem en evser; thi de er en genstridig Slægt.

27 Men når jeg taler til dig, vil jeg åbne din Mund, og du skal sige til dem: Så siger den Herre HE EN! Så får den, der vil høre, høre, og den, der ikke vil, får lade være; thi de er en genstridig Slægt.

   


The Project Gutenberg Association at Carnegie Mellon University

Ze Swedenborgových děl

 

Arcana Coelestia # 5621

Prostudujte si tuto pasáž

  
/ 10837  
  

5621. 'Wax and stacte' means the truths of interior natural good. This is clear from the meaning of 'wax', in this case aromatic wax, as the truth of good, dealt with below; and from the meaning of 'stacte' too as truth derived from good, dealt with in 4748. The truths of interior natural good are meant because these spices are purer substances than resin or honey, and for that reason the mention of them comes second. For in the Word order determines the way in which such substances are listed. 'Wax' is not used here to mean ordinary wax but an aromatic kind, such as storax. This kind of wax is what the word in the original language is used to describe; and the same word is used for spice. From this one may see why this aromatic wax means the truth of good; for all spices, because they are sweet smelling, mean in the internal sense truths that are derived from good.

[2] This may be recognized from the consideration that in heaven truths derived from good are perceived with the same pleasure as sweet scents in the world. Also, when angels' perceptions are converted into odours, which in the Lord's good pleasure happens frequently, they are therefore detected as fragrances coming from spices and from flowers. This is why frankincense and incense were prepared from odiferous substances and put to a sacred use, and also why aromatic substances were mixed with oil for anointing. Anyone who does not know that the cause behind those practices lay among the perceptions enjoyed by those in heaven may suppose that they were practices enjoined solely to make external worship pleasant and that they held nothing of heaven and nothing holy at all within them, consequently that such religious practices held nothing Divine within them. See what has been shown already on these matters:

Frankincense and incense, as well as the fragrant substances in oil for anointing, were representative of spiritual and celestial things, 4748.

Spheres of faith and love are converted into pleasant odours; and therefore pleasant and sweet-smelling odours, also aromatic ones, mean the truths of faith which are derived from the good of love, 1514, 1517-1519, 4618.

  
/ 10837  
  

Thanks to the Swedenborg Society for the permission to use this translation.

Bible

 

Mark 9:11-13

Studie

      

11 They asked him, saying, "Why do the scribes say that Elijah must come first?"

12 He said to them, "Elijah indeed comes first, and restores all things. How is it written about the Son of Man, that he should suffer many things and be despised?

13 But I tell you that Elijah has come, and they have also done to him whatever they wanted to, even as it is written about him."