¹ HE ENs Ord kom til mig således:

² Mennesskesøn, sig til Tyruss Fyrste: Så siger den Herre HE EN: Fordi dit Hjerte hovmoder sig og du siger: "Jeg er en Gud, på et Gudesæde sidder jeg midt ude i Havet!" skønt du er et Menneske og ingen Gud, og fordi du føler dig i Hjertet som en Gud;

³ se, du er visere end Daniel, ingen Vismand måler sig med dig;

⁴ ved din Visdom og indsigt vandt du dig igdom og samlede dig Guld og Sølv i dine Skatkamre;

⁵ ved dit store Handelssnilde øgede du din igdom, så dit Hjerte hovmodede sig over den -

⁶ derfor, så siger den Herre HE EN: Fordi du i dit Hjerte føler dig som en Gud,

⁷ se, derfor bringer jeg fremmede over dig, de grummeste Folk, og de skal drage deres Sværd mod din skønne Visdom og vanhellige din Glans.

⁸ De skal styrte dig i Graven, og du skal dø de ihjelslagnes Død i Havets Dyb.

⁹ Mon du da Ansigt til Ansigt med dem, der dræber dig, vil sige: "Jeg er en Gud!" du, som i deres Hånd, der slår dig ihjel, er et Menneske og ikke en Gud.

¹⁰ De uomskårnes Død skal du dø for fremmedes Hånd, så sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre HE EN.

¹¹ Og HE ENs Ord kom til mig således:

¹² Menneskesøn, istem en Klagesang over kongen af Tyrus og sig til ham: Så siger den Herre HE EN: Du var Indsigtens Segl, fuld af Visdom og fuldkommen i Skønhed.

¹³ I Eden, Guds Have, var du; alle Slags Ædelsten var din Klædning, Harneol, Topas, Jaspis, Krysolit, Sjoham, Onyks, Safir, ubin, Smaragd og Guld var på dig i indfattet og indlagt Arbejde; det var til ede, den Dag du skabtes.

¹⁴ Du var en salvet, skærmende Kerub; jeg gjorde dig dertil; på det hellige Gudebjerg var du; du vandrede imellem Guds Sønner.

¹⁵ Fuldkommen var du i din Færd, fra den Dag du skabtes, indtil der fandtes Brøde hos dig.

¹⁶ Ved din megen Handel fyldte du dit Indre med Uret og forbrød dig; da vanhelligede jeg dig og viste dig bort fra Gudebjerget og tilintetgjorde dig, skærmende Kerub, så du ikke blev mellem Guds Sønner.

¹⁷ Dit Hjerte hovmodede sig over din Skønhed, du satte din Visdom til på Grund af din Glans. Jeg, slængte dig til Jorden og overgav dig til Konger, at de skulde nyde Skuet af dig.

¹⁸ Med dine mange Misgerninger, ved din uredelige Handel vanhelligede du dine Helligdomme. Da lod jeg Ild bryde løs i din Midte, og den fortærede dig; jeg gjorde dig til Støv på Jorden for alle, som så dig.

¹⁹ Alle blandt Folkeslagene, der kendte dig, stivnede af Skræk over dig; du blev en ædsel, og borte er du for evigt.

²⁰ HE ENs Ord kom til mig således:

²¹ Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Zidon og profeter imod det

²² og sig: Så siger den Herre HE EN: Se, jeg kommer over dig, Zidon, og herliggør mig på dig; og du skal kende, at jeg er HE EN, når jeg holder Dom over dig og viser min Hellighed på dig.

²³ Jeg sender Pest over dig og Blod i dine Gader; ihjelslagneMænd skal segne i din Midte for Sværd, der er rettet imod dig fra alle Sider; og du skal kende, at jeg er HE EN.

²⁴ Fremtidig skal der ikke være nogen Tidsel til at såre eller Torn til at stikke Israels Hus blandt alle dets Naboer, som nu håner dem; og de skal kende, at jeg er den Herre HE EN.

²⁵ Så siger den Herre HE EN: Når jeg samler Israels Slægt fra de Folkeslag, de er spredt iblandt, vil jeg hellige mig på dem for Folkenes Øjne, og de skal bo i deres Land, som jeg gav min Tjener Jakob;

²⁶ de skal bo trygt deri, bygge Huse og plante Vingårde, ja bo trygt, medens jeg holder Dom over alle dem, der håner dem fra alle Sider; og de skal kende, at jeg er HE EN deres Gud.

¹ I det ellevte År på den første dag i den tredje måned kom Herrens Ord til mig således:

² Menneskesøn, sig til Farao, Ægyptens Konge, og til hans larmende Hob: Ved hvem kan du lignes i Storhed?

³ Se, du er en Libanonceder med smukke Grene og skyggefuld Krone, høj af Vækst, hvis Top rager op i Skyerne;

⁴ Vand gav den Vækst, Verdensdybet Højde; sine Strømme lod det flyde rundt om dens Sted og sendte sine Vandløb til hele dens Mark.

⁵ Derfor blev den større af Vækst end hvert Træ på Marken; mange blev dens Kviste og Grenene lange af megen Væde.

⁶ Alle Himlens Fugle bygged i dens Grene, under dens Kviste fødte hvert Markens Dyr, i dens Skygge boede al Verdens folk.

⁷ Den blev stor og dejlig med lange Grene, den stod jo med oden ved rigeligt Vand.

⁸ Guds Haves Cedre var ikke dens Lige, ingen Cypres havde Mage til Grene, ingen Platan havde Kviste som den; intet Træ i Guds Have målte sig med den i Skønhed.

⁹ Jeg gjorde den skøn med dens mange Kviste, så alle Edens Træer i Guds Have misundte den.

¹⁰ Derfor, så siger den Herre HE EN: Fordi den blev høj af Vækst og løftede sin Krone op i Skyerne og Hjertet hovmodede sig over dens Højde,

¹¹ derfor overgiver jeg den til en, som er vældig blandt Folkene; han skal gøre med den efter dens Gudløshed og tilintetgøre den.

¹² Fremmede, de grummeste blandt Folkene hugger den om og kaster den hen; på Bjerge og i alle Dale falder dens Kviste; dens Grene ligger knækket i alle Landets Kløfter, og alle Jordens Folkeslag går bort fra dens Skygge og lader den ligge.

¹³ På den faldne Stamme slår alle Himmelens Fugle sig ned, og på Grenene lejrer alle Markens Dyr sig,

¹⁴ for at ingen Træer ved Vande skal hovmode sig over deres Vækst og løfte deres Krone op i Skyerne og gøre sig til af deres Højde, ingen Træer, som smager Vand; thi alle er hjemfaldne til Døden og må til Underverdenen, midt iblandt Menneskens Børn, blandt dem, der steg ned i Graven.

¹⁵ Så siger den Herre HE EN: Den Dag den farer ned i Dødsriget, lukker jeg Verdensdybet for den og holder dets Strømme tilbage, så de mange Vande standses; jeg lader Libanon sørge over den, og alle Markens Træer vansmægter over den.

¹⁶ Ved Drønet af dens Fald bringer jeg Folkene til at bæve, når jeg styrter den ned i Dødsriget til dem, der steg ned i Graven; og nede i Underverdenen trøster alle Edens Træer sig, de ypperste og bedste på Libanon, alle, som smager Vand.

¹⁷ Også de farer med den ned i Dødsriget til de sværdslagne, da de som dens Hjælpere har siddet i dens Skygge blandt Folkene.

¹⁸ Hvem var din Lige i Herlighed og Størrelse blandt Edens Træer? Og dog styrtes du med Edens Træer ned i Underverdenen; midt iblandt uomskårne skal du ligge hos de sværdslagne. Dette er Farao og al hans larmende Hob, lyder det fra den Herre HE EN.